Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om dispensation til oprensning af Storåen

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) begrænsede sin prøvelse til spørgsmålet om dispensation til oprensning af vandløbet i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3 og Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2. Nævnet lagde til grund, at vandløbet og de vandløbsnære arealer er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1, og at den ansøgte oprensning ikke var sædvanlig vedligeholdelse, men en tilstandsændring, der krævede dispensation.

Flertallets afgørelse

Et flertal i Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at der ikke kunne meddeles dispensation til den ansøgte oprensning. Flertallet henviste til, at Naturbeskyttelseslovens § 3 er en forbudsbestemmelse, og at praksis for dispensation er restriktiv, idet den forudsætter særlige omstændigheder. De vurderede, at oprensningen ikke kunne betragtes som et naturforbedrende tiltag, og at fjernelse af sandpukler i vandløbet potentielt ville forhindre, at okkerforurening føres nedstrøms. Flertallet lagde vægt på, at det ansøgte primært tjente jordbrugsmæssige og privatøkonomiske hensyn, hvilket ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at begrunde en dispensation. Det forhold, at kommunen er vandløbsmyndighed med vedligeholdelsespligt, ændrede ikke dette, da myndighederne ikke stilles anderledes end andre bredejere. Endvidere lagde flertallet vægt på hensynet til at undgå uhensigtsmæssig præcedens.

Mindretallets afgørelse

Et mindretal fandt, at Ikast-Brande Kommunes dispensation burde stadfæstes. Mindretallet lagde vægt på, at der var tale om et offentligt vandløb, hvor kommunen har en forpligtelse til vedligeholdelse i henhold til regulativet, og at lodsejerne har et retskrav på, at regulativet efterleves. De tillagde det også vægt, at dispensationen var meddelt af kommunen som vandløbsmyndighed, og at stigende nedbørsmængder øger behovet for vandafledning.

Endelig afgørelse

I overensstemmelse med flertallets beslutning ændrede Miljø- og Fødevareklagenævnet Ikast-Brande Kommunes afgørelse af 9. februar 2021 om dispensation til oprensning af Storåen til et afslag. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt.

Klagerens anbringender

Danmarks Naturfredningsforening anførte, at betingelserne for ekstraordinær grødeskæring ikke var opfyldt, da der ikke forelå ualmindelige forhold, og at den hyppige anvendelse af muligheden (fire gange på fem år) fratog situationen dens undtagelseskarakter. Klageren påpegede desuden, at der ikke var meddelt dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 3, og at der ikke var foretaget en habitatvurdering. Det blev også anført, at den ekstra grødeskæring ville påvirke vandløbets bevaringsstatus negativt, og at tillægsregulativet ikke var miljøvurderet og derfor ugyldigt. Endelig fremhævede klageren, at Gudenåen ikke havde opnået målopfyldelse efter vandområdeplanen, og at kommunen ikke måtte godkende projekter, der forringer vandløbets tilstand eller forhindrer målopfyldelse.

Områdets beskyttelsesstatus

Gudenåen er et offentligt vandløb, der løber gennem flere kommuner, herunder Silkeborg Kommune. Strækningen fra Ringvejsbroen ved Silkeborg til Kongensbro ligger i Natura 2000-område nr. 49 "Gudenå og Gjern Bakker" og habitatområde nr. 45. Vandløbet er udpeget som beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 3 og er målsat til god økologisk og kemisk tilstand i Vandområdeplanerne 2015-2021. Den samlede økologiske tilstand på dele af strækningen er dog vurderet som ringe.