Miljø- og Fødevareklagenævnets afvisning af klage fra lokalt samråd vedrørende dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen

Aalborg Kommune traf den 19. februar 2021 afgørelse om dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen til opsætning af et trådhegn og etablering af en overjordisk vandbeholder på en ejendom beliggende ved Lindholm Høje. Dispensationen blev givet i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 18.

Den 15. marts 2021 påklagede foreningen [V1] afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klageren anførte, at de ikke var blevet informeret eller hørt i forbindelse med afgørelsen. De fremhævede, at området oprindeligt var en festplads for borgere i Lindholmområdet og nu bruges af familier, børn og dagplejere, og at de ønskede at bevare den tilgængelige bynære natur. Klageren forventede desuden, at fredningsbestemmelserne for Lindholm Høje ville beskytte grundens herligheder, og stillede spørgsmålstegn ved kommunens godkendelse af behovet for yderligere højdebeholderkapacitet.

[V1] er et samråd oprettet i henhold til Aalborg Kommunes regler om samråd. Formålet med disse samråd er at løse opgaver i fællesskab, fungere som talerør for lokalsamfund og skabe udvikling. Samrådene er et samarbejde mellem foreninger, klubber og offentlige institutioner, hvor alle aktører i et lokalområde har mulighed for at deltage. [V1] omfatter et større område nord for Nørresundby.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Aalborg Kommunes afgørelse om dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen.

Begrundelse for afvisning

Nævnet bemærkede indledningsvis, at Aalborg Kommune alene havde truffet afgørelse i forhold til fortidsmindebeskyttelseslinjen efter Naturbeskyttelseslovens § 18 og ikke i forhold til fredningen af Lindholm Høje. Derfor kunne nævnet ikke tage stilling til spørgsmål relateret til fredningen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede klagerens klageberettigelse i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 86, stk. 1. Nævnet fandt, at klageren ikke var omfattet af bestemmelsen, herunder Naturbeskyttelseslovens § 86, stk. 1, nr. 5, som omhandler lokale foreninger og organisationer med en væsentlig interesse i afgørelsen. Nævnet lagde vægt på, at formålet med samrådet, som beskrevet i dets vedtægter, ikke udtrykkeligt var relateret til forhold, der er beskyttet af naturbeskyttelsesloven, men var af mere generel karakter. Nabohensyn og -interesser er desuden ikke beskyttet efter naturbeskyttelsesloven.

Da klageren ikke blev anset for klageberettiget, afviste nævnet at realitetsbehandle klagen. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt i henhold til .