Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Aalborg Kommune traf den 19. februar 2021 afgørelse om dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen til opsætning af et trådhegn og etablering af en overjordisk vandbeholder på en ejendom beliggende ved Lindholm Høje. Dispensationen blev givet i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 18.
Den 15. marts 2021 påklagede foreningen [V1] afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klageren anførte, at de ikke var blevet informeret eller hørt i forbindelse med afgørelsen. De fremhævede, at området oprindeligt var en festplads for borgere i Lindholmområdet og nu bruges af familier, børn og dagplejere, og at de ønskede at bevare den tilgængelige bynære natur. Klageren forventede desuden, at fredningsbestemmelserne for Lindholm Høje ville beskytte grundens herligheder, og stillede spørgsmålstegn ved kommunens godkendelse af behovet for yderligere højdebeholderkapacitet.
[V1] er et samråd oprettet i henhold til Aalborg Kommunes regler om samråd. Formålet med disse samråd er at løse opgaver i fællesskab, fungere som talerør for lokalsamfund og skabe udvikling. Samrådene er et samarbejde mellem foreninger, klubber og offentlige institutioner, hvor alle aktører i et lokalområde har mulighed for at deltage. [V1] omfatter et større område nord for Nørresundby.
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Aalborg Kommunes afgørelse om dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen.
Nævnet bemærkede indledningsvis, at Aalborg Kommune alene havde truffet afgørelse i forhold til fortidsmindebeskyttelseslinjen efter Naturbeskyttelseslovens § 18 og ikke i forhold til fredningen af Lindholm Høje. Derfor kunne nævnet ikke tage stilling til spørgsmål relateret til fredningen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede klagerens klageberettigelse i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 86, stk. 1. Nævnet fandt, at klageren ikke var omfattet af bestemmelsen, herunder Naturbeskyttelseslovens § 86, stk. 1, nr. 5, som omhandler lokale foreninger og organisationer med en væsentlig interesse i afgørelsen. Nævnet lagde vægt på, at formålet med samrådet, som beskrevet i dets vedtægter, ikke udtrykkeligt var relateret til forhold, der er beskyttet af naturbeskyttelsesloven, men var af mere generel karakter. Nabohensyn og -interesser er desuden ikke beskyttet efter naturbeskyttelsesloven.
Da klageren ikke blev anset for klageberettiget, afviste nævnet at realitetsbehandle klagen. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt i henhold til .
Nævnet oplyste desuden, at Slots- og Kulturstyrelsen også havde klaget over samme afgørelse, og at nævnet ville tage stilling til kommunens afgørelse i forbindelse med styrelsens klagesag. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.



Sagen omhandler en afgørelse fra Bornholms Regionskommune, der meddelte dispensation til etablering af en oplagsplads på et areal ved Rønne Havn. En del af oplagspladsen, ca. 1 ha, er placeret inden for 100-meter beskyttelseslinjen for en fredet skanse, et fortidsminde. Arealet er en tidligere losseplads, der nu fremstår som et grønt, rekreativt område.
Projektet indebærer etablering af en 4,8 ha stor oplagsplads, der skal anvendes til midlertidig opbevaring af elementer til havvindmøller. Inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen omfatter projektet:
En bred politisk aftale baner vej for statslige energiparker på land og sikrer milliarder i kompensation til naboer og lokalsamfund.
NEKST-arbejdsgruppen lancere fem forslag til hurtigere klagebehandling og kampagnen ‑Mytedræberne‑ for at fremme vedvarende energi på land.
Bornholms Regionskommune meddelte dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 18 med den begrundelse, at projektet ikke ville påvirke indsynet til og udsynet fra fortidsmindet væsentligt. Kommunen lagde vægt på, at området i forvejen er præget af havneanlæg, at hegnet er transparent, og at projektet har væsentlig samfundsmæssig betydning for Bornholm som energiø. Desuden blev det anført, at der ikke fandtes egnede alternative placeringer, og at arealet som tidligere losseplads ikke har særlig kulturhistorisk værdi.
En lokal forening påklagede afgørelsen med henvisning til, at oplagspladsen ville skade oplevelsen af fortidsmindet, hindre offentlig adgang og forringe de grønne områder. Klager mente, at der fandtes alternative placeringer, og at en dispensation ikke kunne begrundes med eksisterende bebyggelse. Der blev også udtrykt bekymring for fremtidige byggerier på arealet.

Sagen omhandler en klage over Næstved Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til en trampolin, bålplads, flisebel...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Lemvig Kommunes afgørelse om lovliggørende dispensation til at bevare en overdækket terras...
Læs mereÆndring af minkloven: Udvidet kompensation, statslig overtagelse af aktiver og nye sagsbehandlingsregler
Dispensation til garage stadfæstes, lovliggørelse af skur ændres til afslag