Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Relaterede love
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Kalundborg Kommunes miljøgodkendelse af 5. februar 2021 til udvidelse af et svinebrug på [A1], 4591 Føllenslev. Klagen blev indgivet af en omboende og en lokalforening, som begge anmodede om opsættende virkning af klagen.
Klagerne anførte en række punkter, herunder:
Anmodningen om opsættende virkning blev begrundet med, at miljøkonsekvensrapporten ikke retvisende belyste projektets miljømæssige konsekvenser, da husdyrbruget på [A3] ikke indgik, og at kommunens afgørelse byggede på urigtige forudsætninger vedrørende gødningsproduktion og -håndtering. Miljø- og Fødevareklagenævnet foretog en særskilt behandling af spørgsmålet om opsættende virkning i henhold til Husdyrbrugloven § 81, stk. 1.
Miljø- og Fødevareklagenævnet meddelte afslag på anmodningen om at tillægge klagen opsættende virkning. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Husdyrbrugloven § 90.
Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Kalundborg Kommunes vurdering af, at det nye byggeri opføres i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer. Dette betød, at klagen ikke automatisk havde opsættende virkning i henhold til .
Nævnet lagde vægt på, at der efter praksis skal foreligge særlige forhold, før lovens hovedregel om manglende opsættende virkning fraviges. Dette kan for eksempel være tilfældet, hvis udnyttelse af godkendelsen åbenbart vil medføre meget væsentlige miljøproblemer eller uoprettelig skade. Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger fandt nævnet ikke, at der forelå sådanne særlige, konkrete forhold, der kunne begrunde opsættende virkning, da der ikke var fare for uoprettelig skade.
Det blev bemærket, at en klage, der ikke har opsættende virkning, ikke begrænser nævnets adgang til at ændre eller ophæve en påklaget tilladelse, godkendelse eller dispensation, jf. Husdyrbrugloven § 81, stk. 2. En eventuel udnyttelse af godkendelsen sker derfor på ansøgers egen regning og risiko.

Planklagenævnet er frifundet for en borgers påstand om, at nævnet skulle tilpligtes at genoptage behandlingen af en sag om kommuneplantillæg nr. 2017-34 i Horsens Kommune.

Solrød Kommune meddelte den 3. februar 2021 miljøgodkendelse til opførelse og drift af et biogasanlæg på adressen A1, 4623 Lille Skensved. Anlægget er designet til at behandle kildesorteret organisk dagrenovation (KOD) og producere biogas baseret på en varieret biomasseblanding, herunder husdyrgødning, hestemøg, agroindustrielle restprodukter, bioaffald og KOD. Godkendelsen omfatter også et gasopgraderingsanlæg og tilslutning til det nationale naturgasnet.
Anlægget er klassificeret under bilag 1 til Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed punkt 5.3.b.i og er omfattet af BAT-konklusionerne for affaldsbehandlingsanlæg, som er lagt til grund for vilkårene i miljøgodkendelsen. Kommunen vurderede, at anlægget kan drives uden at overskride vejledende grænseværdier for luft- og støjforurening.
Et samlet Etisk Råd anbefaler i en ny redegørelse, at nye teknologier til fremstilling af alternativer til animalske fødevarer bør imødekommes, hvis de fremmer bæredygtighed og sundhed.
Et flertal i Det Etiske Råd åbner for brug af GMO til at løse klimakrise og sult, mens et stort flertal anbefaler mærkning af kød fra dyr fodret med genmodificerede afgrøder samt afgifter på oksekød.
Miljøgodkendelsen blev påklaget af en omboende (klager 1) og en lokal forening (klager 2). Klagerne anmodede om, at klagen blev tillagt opsættende virkning.
Klager 1 anførte, at biogasanlægget ville medføre lugtgener, og at kommunen var inhabil, da V2 er 100 % kommunalt ejet.
Klager 2 anførte navnlig, at:
Begge klagere begrundede anmodningen om opsættende virkning med, at arbejdet med udvidelsen allerede var iværksat, og at formålet med klageadgangen ville forspildes, hvis ikke klagen blev tillagt opsættende virkning. Klager 2 fremhævede desuden, at miljøgodkendelsen og miljøkonsekvensrapporten var mangelfulde, og at udnyttelse af godkendelsen ville vanskeliggøre et muligt krav om fysisk lovliggørelse.
Solrød Kommune fastholdt, at der ikke var grundlag for at tillægge klagen opsættende virkning. Kommunen anførte, at vandforbruget kunne dækkes af den gældende vandindvindingstilladelse, og at miljøgodkendelsen levede op til Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed § 18, idet virksomheden havde truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af BAT. Kommunen bemærkede endvidere, at det er helt undtagelsesvist, at en klage over en miljøgodkendelse tillægges opsættende virkning, og at virksomheden ikke havde påbegyndt jordarbejder uden tilladelse, men blot midlertidigt flyttet overskudsjord.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Mariagerfjord Kommunes afgørelse om tillæg til miljøgodkendelse for ...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Svendborg Kommunes miljøgodkendelse til udvidelse af et husdyrbru...
Læs mere