Du er tidligere blevet oplyst om, at der med undtagelse af dobbeltrettede cykelstier ikke i vejlovgivningen findes bindende regler om, hvor bred en vej eller sti skal eller må være. Der er heller ikke bindende regler om, hvordan en vej skal inddeles med kørebane, fortov, rabat mv.

I de såkaldte ”vejregler” findes retningslinjer for mange forskellige forhold angående veje og stier. Disse bestemmelser er normalt ikke bindende, men er udtryk for best practice.

Vejdirektoratets udtalelse

Vejdirektoratet kan oplyse, at kommunen, for så vidt angår kommunale veje, og staten, for så vidt angår statsvejene, først og fremmest må vurdere, om den offentlige vej er i god og forsvarlig stand med den planlagte vejafvanding. Det følger af vejlovens § 8, stk. 1. Denne vurdering sker ud fra hensynet til trafikken på den offentlige vej og ikke ud fra hensynet til naboejendommene, jf. ordlyden af vejlovens § 8, stk. 1: ”Det er vejmyndighedens ansvar at holde sine offentlige veje i den stand, som trafikkens art og omfang kræver.” I den forbindelse kan vurderingen, af om vejen er i god og forsvarlig stand, både handle om vejafvandingens dimensionering og om oprensning af riste og brønde, så afløb ikke stopper til.

Vejlovens § 8, stk. 1, vedrører imidlertid ikke det vand fra offentligt vejareal, som naturligt strømmer til de ejendomme, der grænser til vejen. Vi kan i den forbindelse oplyse, at forholdene angående vand, der strømmer frit fra offentligt vejareal til en naboejendom, ikke er reguleret i vejloven.

Vejlovgivningen indeholder ikke bestemmelser om, at overfladevand fra højereliggende tilgrænsende ejendomme ikke må strømme naturligt til en offentlig vej eller en privat fællesvej, eller at vandet på en sådan vej ikke må strømme til lavereliggende tilgrænsende ejendomme.

Vejdirektoratet kan ikke udtale sig om, hvorvidt naturlig strømning af vand fra vejareal til tilgrænsende ejendomme kan være i strid ned miljølovgivningens bestemmelser. Vejdirektoratet er ikke bekendt med, at miljølovgivningen skulle indeholde et sådant forbud. Vi er heller ikke bekendt med, at miljømyndighederne generelt anser strømmende vejvand for en forureningsfare, der skal håndteres efter miljølovgivningen. Spørgsmål om miljølovgivningen hører dog under Miljøstyrelsens ressortområde.

Efter vores vurdering skal spørgsmål om vand fra offentlig vej til nabogrund vurderes ud fra naboretlige principper. Efter naboretten fastlægger domstolene gennem retspraksis grænsen for, hvad en nabo må tåle i forhold til forskellige typer af gener fra naboen. Spørgsmålet, om konkrete gener overstiger den naboretlige tålegrænse, kan kun afgøres af domstolene, hvis naboerne er uenige.

Naboretlige problemer samt erstatningsretlige tvister er privatretlige spørgsmål, der hører under domstolene.

Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig.

Vi forbeholder os ret til at offentliggøre denne udtalelse på vores hjemmeside i anonymiseret form under iagttagelse af bestemmelserne i databeskyttelsesforordningenEP og Rfor 2016/679/EU af 27. april 2016 – med virkning fra 25. maj 2018 http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32016R0679&from=DA og databeskyttelseslovenLov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger..

Venlig hilsen

Dina Rude

Fuldmægtig

Ændringer i Færdselsloven

Forbud mod standsning og parkering i skillerabat

Lovforslaget indfører et generelt forbud mod standsning og parkering i skillerabatter. En skillerabat defineres som et areal, der adskiller to færdselsarealer, f.eks. mellem en kørebane og en cykelsti.

• Formål: At forhindre uhensigtsmæssig parkering, især i større byer, hvor parkering i skillerabatter kan skabe farlige situationer og hindre fremkommeligheden.
• Undtagelse: Uden for tættere bebygget område er det tilladt for køretøjer med en tilladt totalvægt på op til 3.500 kg at standse eller parkere med en del af køretøjet på skillerabatten.
• Yderrabat: Det er fortsat tilladt at standse og parkere i yderrabatter (arealet uden for det yderste færdselsareal), medmindre lokal skiltning forbyder det.

Lavere hastighedsgrænser uden for tættere bebygget område

Der indføres hjemmel til at fastsætte en lavere lokal hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område uden for tættere bebygget område, når området egner sig særligt til det. Dette muliggør etablering af hastighedszoner med skiltning (E 68,4 Zonetavle).

• Anvendelsesområde: Eksempler inkluderer småøer, sommerhusområder og rekreative områder, hvor områdets karakter gør en lavere hastighed naturlig for trafikanterne.

Regulering af færdsel ved akutte hændelser

Vejmyndigheden (Vejdirektoratet) eller vej-/broejeren får udvidet bemyndigelse til at regulere færdslen ved pludseligt opståede hændelser på motorveje og motortrafikveje, som er til fare for færdslen.

• Omfattede hændelser: Havarerede køretøjer, tabt gods, større påkørte dyr, væltede træer og oprydning efter færdselsuheld (som ikke falder under redningsberedskabets ansvar).
• Formål: At give mulighed for hurtig indgriben og færdselsregulering for at sikre trafikafvikling og sikkerhed, uden at skulle afvente politiet.

Fjernelse af køretøjer

Lovforslaget giver Vejdirektoratet, A/S Storebælt og A/S Øresund en udvidet adgang til at fjerne køretøjer.

• Vejdirektoratet: Får eksplicit hjemmel til at fjerne køretøjer, der henstår akut trafikfarligt på statsveje. Fjernelsen sker for ejerens regning. På grund af den akutte fare kan fjernelse ske uden forudgående partshøring.
• A/S Storebælt og A/S Øresund: Får som vejejere samme beføjelse som Vejdirektoratet til at fjerne køretøjer fra deres respektive vejarealer (Storebæltsforbindelsen og Øresundsmotorvejen). Dette gælder både ulovligt parkerede og havarerede køretøjer.
• Procedure: Fjernelse sker for førerens/ejerens regning. Reglerne om opbevaring, underretning af ejer og eventuelt salg af køretøjet (via politiet) finder anvendelse.

Ændringer i Lov om private fællesveje

Frivillig ordning for vintervedligeholdelse

Der indføres en ny bestemmelse (§ 83 a), som giver kommuner mulighed for at indgå frivillige aftaler med grundejere om at varetage vintervedligeholdelse (snerydning, glatførebekæmpelse) og renholdelse af private fællesveje.

• Frivillighed: Ordningen er baseret på en aftale. Grundejere har ikke krav på, at kommunen tilbyder ordningen, og kommunen er ikke forpligtet til at indgå en aftale.
• Betaling: Grundejerne betaler for den service, kommunen udfører.
• Aftalens karakter: Aftalen er et privatretligt anliggende. Uenigheder om aftalens indhold kan ikke påklages til en administrativ myndighed, men må afgøres ved domstolene.
• Konkurrenceudsættelse: Kommunen skal som udgangspunkt sikre, at arbejdet udføres billigst muligt ved at indhente tre tilbud, medmindre andet aftales med grundejerne.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. maj 2022. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.