Miljø- og Fødevareklagenævnets afvisning af klage vedrørende kystbeskyttelse i Lolland Kommune

Sagen omhandler en klage over Kystdirektoratets afgørelse af 30. november 2020, som afslog en lovliggørende dispensation til opfyld på søterritoriet og påbød retablering af kystlinjen ud for en ejendom i Lolland Kommune. Klagen blev indbragt for Miljø- og Fødevareklagenævnet af ejendommens ejer den 23. december 2020.

Klageren anførte, at påbuddet var uklart, da det var vanskeligt at fastslå den naturlige kystlinje, og at det var usikkert, hvordan kystlinjen ville blive påvirket af en fjernelse af opfyldet. Klageren mente desuden at have fjernet mere materiale, end han selv havde udlagt, og at den nuværende situation skyldtes naturlig erosion og tidligere ejers anlæg.

Kystdirektoratet havde vurderet, at opfyldet var sket i klagerens ejertid, da det ikke fremgik af luftfotos fra 2008, og ejendommen blev erhvervet i 2007. Direktoratet henviste til luftfotos, der viste en kronologisk udvikling af opfyldsområdet, samt egen besigtigelse, der afslørede kørespor og byggeaffald. Kystdirektoratet fandt, at opfyldet var skabt i forbindelse med en fritidshytte for at skabe et landareal til rekreativ benyttelse, hvilket stred mod den restriktive praksis for opfyld på åbne kyststrækninger uden marin eller maritim funktion. Påbuddet specificerede, at retableringen skulle ske til 2008-kystlinjen, angivet med kort og koordinater.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Kystdirektoratets afgørelse. Nævnet henviste til Kystbeskyttelsesloven § 18, stk. 1, som fastslår, at afgørelser truffet af Kystdirektoratet kun kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål. Afgørelser efter Kystbeskyttelsesloven § 19 b, nr. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Nævnet præciserede, at det er et retligt spørgsmål, om Kystdirektoratets afgørelse lider af retlige mangler og er gyldig. Derimod er spørgsmål om kysttekniske vurderinger, herunder om et projekt taler for eller imod, eller om fjernelse af kystbeskyttelse vil påvirke kysten, skønsmæssige spørgsmål, som ikke kan påklages til nævnet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at klagepunkterne vedrørende påbuddets opfyldelse, muligheden for at opfylde det, og påvirkningen af kystlinjen ved fjernelse af opfyldet, alle vedrørte Kystdirektoratets skøn og vurdering. Disse klagepunkter blev derfor anset for at ligge uden for nævnets kompetence, hvilket førte til afvisning af realitetsbehandling.

Tilbagebetaling af klagegebyr

Som følge af afvisningen af realitetsbehandling tilbagebetales det indbetalte klagegebyr i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 3.