Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Faaborg-Midtfyn Kommune afslog den 1. december 2020 et forslag til nyt regulativ for vandværket [V1] med henvisning til Vandforsyningslovens § 55, stk. 2. Kommunen begrundede afslaget med, at visse punkter i regulativforslaget erstattede lovgivningens strafbestemmelser med egne sanktioner, overførte retstilstanden fra forbrugeren eller kommunen til vandværket, eller var modsætningsfyldte og uklart formulerede.
Kommunen fremhævede, at vandværket i punkterne 8.1.8, 8.1.9 og 9.17 havde indført egne sanktioner, herunder muligheden for at afbryde vandforsyningen. Kommunen mente, at dette stred mod lovgivningens fastsatte strafbestemmelser og påbudsmuligheder. Kommunen anførte, at afbrydelse af vandforsyning kun er lovlig ved manglende betaling, akut vandspild eller forurening, jf. Vandforsyningslovens § 50, stk. 1 og Vandforsyningslovens § 51, stk. 1.
Yderligere punkter, som kommunen afviste, inkluderede:
Vandværket [V1] påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 18. december 2020. Klager anførte, at kommunen havde overskredet sin beføjelse til legalitetskontrol i henhold til Vandforsyningslovens § 55, stk. 2, og at regulativforslaget var udarbejdet i overensstemmelse med branchevejledninger fra Danske Vandværker og DANVA.
Klager argumenterede specifikt for:
Under sagens behandling trak Faaborg-Midtfyn Kommune sit afslag tilbage vedrørende tilbagestrømssikring i pkt. 7.1.
Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse efter Vandforsyningslovens § 55, stk. 2, jf. Vandforsyningslovens § 75, stk. 1, og stadfæstede Faaborg-Midtfyn Kommunes afslag på godkendelse af det nye regulativ for [V1] med visse ændringer.
Nævnet fandt, at Faaborg-Midtfyn Kommune havde hjemmel til at afslå godkendelse af regulativforslagets punkter 8.1.8, 8.1.9 og 9.17. Dette skyldtes, at:
Nævnet stadfæstede også kommunens afslag på godkendelse af pkt. 7.1 (brandhaner), da der ikke var hjemmel i lovgivningen til at pålægge kommunen udgifter til reducering af ledningsdimensioner eller fjernelse/reparation af defekte brandhaner. Udgifter til tilpasning af anlæg skal indeholdes i vandværkets takster.
Endvidere stadfæstede nævnet kommunens afslag på godkendelse af pkt. 9.3 (målerplacering). Nævnet henviste til sin praksis (NMK-42-00203), der tillader kommunen at afslå regulativforslag, der udvider muligheden for placering af afregningsmålere i målerbrønde ud over normalregulativets angivelser, da dette kan påvirke forbrugerens mulighed for at kontrollere vandforbruget.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Faaborg-Midtfyn Kommune ikke havde hjemmel til at afslå godkendelse af regulativforslagets punkter 1.2, 5.1, 5.2, 5.4, 9.6, 12.8 og 15.
Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Vandforsyningslovens § 81. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Regeringen har nu fået de første anbefalinger fra Vandreguleringsudvalget. Målet er en robust sektor, der også i fremtiden har høj forsyningssikkerhed og yder beskyttelse af drikkevand og vandmiljøer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en sag vedrørende Vallensbæk Kommunes afvisning af at godkende et ændringsforslag til regulativet for et vandforsyningsselskab. Kommunen afviste godkendelsen, fordi ændringsforslaget ikke var forelagt selskabets generalforsamling.
Klager anførte, at kommunen skal godkende regulativet uanset interne procedurer i vandforsyningen, og at kommunens afgørelse mangler begrundelse.
Klagerens vedtægter beskriver:
Energiklagenævnet har fastslået, at der er hjemmel til at opkræve omkostninger for fjernvarmeunitordninger, og har derfor ophævet Forsyningstilsynets tidligere afgørelse i en sag om Halsnæs Varme A/S.
Folketinget har i dag vedtaget lov om spildevandsforsyningsselskabers klimatilpasning. Den får betydning for Forsyningssekretariatet, der er en del af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Kommunen begrundede afvisningen med, at beslutninger om regulativet er et anliggende for generalforsamlingen.

Sagen omhandler en klage over Horsens Kommunes og V1's beslutning om at kræve etablering af en udendørs målerbrønd hos k...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Ikast-Brande Kommunes tilladelse til grundvandsindvinding til husdyr...
Læs mere