Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler en amerikansk statsborgers anmodning om beskatning efter forskerskatteordningen, jf. Kildeskatteloven §§ 48 E-F. Skattestyrelsen havde afvist anmodningen med henvisning til, at klageren havde været skattepligtig til Danmark i 2012, og at vederlagskravet ikke var opfyldt ved ansættelsens start i 2019.
Klageren opholdt sig i Danmark i 106 dage i 2012 i forbindelse med et studieophold, hvor han var tilmeldt CPR-registret og fik en årsopgørelse med skattepligtens indtræden og ophør angivet. Klageren fastholdt, at han ikke havde til hensigt at have hjemsted i Danmark i 2012, og at hans bolig var stillet til rådighed via et udvekslingsprogram, hvilket ifølge nyere praksis (SKM2015.685.SR og SKM2016.269.SKAT) ikke burde medføre fuld skattepligt efter Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1 for studerende. Klageren argumenterede for, at hans skatteansættelse for 2012 burde genoptages ekstraordinært, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, da den oprindelige vurdering var baseret på en praksis, der senere blev ændret.
I 2019 flyttede klageren igen til Danmark for at arbejde hos [virksomhed1]. Han underskrev to ansættelseskontrakter, henholdsvis den 13. juni 2019 og den 28. august 2019. Klageren ansøgte om forskerskatteordningen pr. 14. juni 2019. Skattestyrelsen mente, at den første kontrakt ikke opfyldte vederlagskravet, og at den efterfølgende kontrakt ikke kunne ændre dette, da kravet skulle være opfyldt ved ansættelsens start. Klageren anførte, at den samlede garanterede løn, inklusiv grundløn, sign-on bonus, minimumsbonus, fri telefon, arbejdsgiverbetalt forsikring, ATP-bidrag og feriegodtgørelse, opfyldte vederlagskravet som et gennemsnit for året, og henviste til SKM2019.644.LSR, som ifølge klageren indikerede, at vederlagskravet ikke nødvendigvis skulle være opfyldt ved ansættelsens påbegyndelse.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse. Retten fandt, at vederlagskravet på 66.600 kr. pr. måned for 2019 ikke var opfyldt ved ansættelsens start den 14. juni 2019, da den garanterede månedsløn ifølge den første kontrakt kun udgjorde 64.720 kr. Retten henviste til SKM2022.24.LSR, som fastslår, at vederlagskravet skal være opfyldt på tidspunktet for ansættelsesforholdets begyndelse. Vedrørende spørgsmålet om klagerens skattepligt i 2012, bemærkede Landsskatteretten, at dette spørgsmål blev behandlet i en særskilt klagesag (sagsnr. 22-0024854), hvor Skattestyrelsen var pålagt at genoptage vurderingen af klagerens skattepligtsforhold for 2012.
Sagen omhandlede to hovedspørgsmål: hvorvidt klageren opfyldte vederlagskravet for forskerskatteordningen, og om klageren havde været skattepligtig til Danmark i 2012, hvilket havde betydning for opfyldelsen af 10-års karensreglen i .
Landsskatteretten henviste til Kildeskatteloven § 48 E, som fastsætter betingelserne for anvendelse af forskerskatteordningen, herunder kravet om, at den skattepligtige ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen har været skattepligtig til Danmark (Kildeskatteloven § 48 E, stk. 3, nr. 1), og at vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten som et gennemsnit inden for samme kalenderår udgør et grundbeløb på mindst 59.500 kr. (2010-niveau) om måneden, reguleret efter Personskatteloven § 20, hvortil kommer bidrag efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Kildeskatteloven § 48 E, stk. 3, nr. 3). Retten bemærkede, at ordningen er objektivt fastsat uden dispensationsmuligheder eller skønselementer.
Landsskatteretten fastslog, at vederlagskravet for indkomståret 2019 udgjorde 66.600 kr. pr. måned. Baseret på ansættelseskontrakten af 13. juni 2019, fandt retten, at klagerens månedlige løn, inklusiv årlig løn, engangsbonus, fri telefon (jf. Kildeskattebekendtgørelsen § 18, nr. 40) og pensionsindbetaling (da pensionsordningen i [virksomhed4] var en Pensionsbeskatningsloven § 53 A-pension), udgjorde 64.720 kr. ved ansættelsens start den 14. juni 2019. Da dette beløb var lavere end det krævede vederlag på 66.600 kr. pr. måned, fandt retten, at vederlagskravet ikke var opfyldt ved ansættelsens start. Det forhold, at en ny ansættelseskontrakt af 28. august 2019 tilføjede yderligere bonusser, ændrede ikke ved, at kravet ikke var opfyldt ved ansættelsens start. Retten henviste til egen afgørelse SKM2022.24.LSR, som fastslår, at vederlagskravet skal være opfyldt på tidspunktet for ansættelsesforholdets begyndelse og løbende under ansættelsen.
Vedrørende spørgsmålet om klagerens skattepligt i 2012, som var afgørende for opfyldelsen af 10-års karensreglen i Kildeskatteloven § 48 E, stk. 3, nr. 1, bemærkede Landsskatteretten, at der i en separat klagesag (sagsnr. 22-0024854) var truffet afgørelse om ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2012. I denne sag var Skattestyrelsen pålagt at genoptage vurderingen af klagerens skattepligtsforhold for 2012. Dette spørgsmål var således ikke endeligt afgjort i nærværende sag.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om afslag på beskatning efter forskerskatteordningen, da vederlagskravet i Kildeskatteloven § 48 E, stk. 3, nr. 3 ikke var opfyldt ved ansættelsens start. Spørgsmålet om klagerens skattepligt i 2012 og dermed 10-års karensreglen blev behandlet i en særskilt sag om ekstraordinær genoptagelse.
SkatteministerietOversigt over aktuelle satser, beløbsgrænser og skatteprocenter i kildeskatteloven for 2025 og 2026.
Skatteministeriet
Sagen omhandler en klager, der fik afslag på at blive beskattet efter forskerskatteordningen, fordi vederlagskravet ikke var opfyldt i henhold til ansættelseskontrakten ved ansættelsens start den 1. februar 2021. Klageren var flyttet til Danmark og havde indgået en ansættelseskontrakt, der blev underskrevet den 24. februar 2021 med virkning fra 1. februar 2021.
Kernen i sagen var, om klagerens løn opfyldte minimumskravet på 69.600 kr. om måneden (2021-niveau) som fastsat i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3. Ifølge den første kontrakt bestod lønnen af flere dele:
Hvis du har fået et brev via Digital Post om, at du skal betale SU tilbage, er det fordi, du har tjent for meget ved siden af din SU i 2024. Brevet er det, vi kalder et indkomstkontrolkrav.
Oversigt over "kommuneskattesatsen" for begrænset skattepligtige siden 1996
| Lønkomponent | Beløb (pr. måned) |
|---|
| Basisløn | 65.445,25 kr. |
| Pension (15%) | 9.816,79 kr. |
| ATP | 189,00 kr. |
| Sundhedsforsikring | 160,00 kr. |
| Værdi af fri telefon | 250,00 kr. |
Skattestyrelsen vurderede, at pensionsbidraget på 9.816,79 kr. ikke kunne medregnes, da det var en arbejdsgiveradministreret ordning med bortseelsesret. Den garanterede månedlige løn var derfor kun 65.760,60 kr. (basisløn + sundhedsforsikring + fri telefon - eget ATP-bidrag), hvilket var under minimumsgrænsen.
Klageren og arbejdsgiveren indgik senere en ny kontrakt dateret 1. april 2021, hvor 7% af pensionsbidraget blev konverteret til kontantløn, således at lønkravet blev opfyldt. Klageren argumenterede for, at det fra starten havde været intentionen at opfylde kravene, og at den første kontrakt blot var en standardkontrakt, der skulle rettes til.
Skattestyrelsen fastholdt, at betingelserne skal være opfyldt og garanteret i kontrakten fra ansættelsens start. En efterfølgende justering kunne ikke rette op på, at kravet ikke var opfyldt den 1. februar 2021.
Sagen omhandler et afslag på anvendelse af forskerskatteordningen, jf. [kildeskattelovens §§ 48 E-F](/loven/kildeskattel...
Læs mereSagen omhandler en udenlandsk medarbejder, der ønskede at anvende forskerskatteordningen i henhold til [Kildeskatteloven...
Læs mereLov om ændring af selskabsskatteloven, aktiesparekontoloven, aktieavancebeskatningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Aftale om Iværksætterpakken)
