Landsskatteretten: Forskerskatteordning – Vederlagskrav – Boligtilskud – Kildeskatteloven § 48 E

Sagen omhandler en klagers anmodning om beskatning efter forskerskatteordningen, jf. Kildeskatteloven §§ 48 E-F. SKAT havde oprindeligt givet afslag med den begrundelse, at klageren ikke opfyldte vederlagskravet i Kildeskatteloven § 48 E, stk. 3, nr. 3. Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse og fandt, at klageren var omfattet af ordningen fra den 1. august 2016.

Faktiske omstændigheder

Klageren indgik en udstationeringskontrakt ("expatriation letter") med virkning fra 1. august 2016, som omfattede en årlig grundløn, variabel løn og forskellige ydelser som boligtilskud ("housing support"), skoletilskud ("schooling support"), firmabil, sundhedsforsikring og fri telefon. Klageren boede til leje i Danmark fra samme dato, og lejekontrakten var underskrevet kort før ansættelsesstart.

SKATs afgørelse

SKAT afviste ansøgningen om forskerskatteordningen. Efter en ny opgørelse af det kvalificerende vederlag, hvor skoletilskuddet blev medregnet (baseret på den spanske version af kontrakten, der ikke angav et maksimum), men boligtilskuddet blev udeladt (da det var angivet som et maksimumbeløb i den spanske kontrakt), fandt SKAT, at det garanterede vederlag på 59.031,15 kr. pr. måned for 2016 ikke opfyldte vederlagskravet på 62.300 kr. pr. måned.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant påstod, at vederlagskravet var opfyldt. Det blev anført, at omtalen af bolig- og skoletilskud som "maksimumbeløb" i kontrakten var en sproglig misforståelse, og at det aldrig havde været hensigten. Dette blev understøttet af et senere kontrakttillæg fra september 2017, der fjernede "maksimum"-formuleringen, samt af lønindberetningerne, hvor de fulde beløb for bolig- og skoletilskud blev indberettet. Boligtilskuddet var desuden fastsat med henblik på at dække den faktiske husleje på 16.900 kr., som fremgik af en lejekontrakt indgået før ansættelsesstart.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede, at forskere og højtlønnede personer kan vælge at blive beskattet efter reglerne i Kildeskatteloven § 48 F, hvis vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten som et gennemsnit udgør et grundbeløb på mindst 59.500 kr. (2010-niveau) om måneden, reguleret efter Personskatteloven § 20, samt bidrag efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Vederlagskravet for indkomståret 2016 udgjorde 62.300 kr. Dette følger af Kildeskatteloven § 48 E, stk. 3, nr. 3 og Kildeskatteloven § 48 E, stk. 4.

Retten fandt, i overensstemmelse med SKM2015.74.LSR, at det er afgørende, at vederlagskravet er opfyldt på tidspunktet for ansættelsesforholdets begyndelse. Selvom lønelementet "housing support" fremgik af udstationeringskontrakten som et maksimumbeløb på 17.000 kr. om måneden, og maksimumbeløb som udgangspunkt ikke kan medregnes, fandt retten det dokumenteret, at klageren var garanteret et (del-)vederlag på 16.900 kr. pr. måned i form af "housing support".

Dette blev begrundet med:

• Samtidighed mellem indgåelsen af lejekontrakten (underskrevet 28./29. juli 2016) og ansættelsestidspunktet (1. august 2016).
• Klageren personligt havde indgået lejekontrakten i eget navn, og det fremgik, hvor den månedlige lejeudgift skulle betales.
• Klagerens lønspecifikationer viste, at han hver måned havde modtaget 17.000 kr. brutto i "Monthly Housing Support".

Retten lagde herefter til grund, at følgende faste, månedlige lønelementer var garanteret ved kontraktunderskrivelsen og dermed indgik i opgørelsen af det kvalificerende vederlag:

Da det samlede garanterede vederlag på 64.083 kr. oversteg vederlagskravet på 62.300 kr. for 2016, opfyldte klageren betingelsen i Kildeskatteloven § 48 E, stk. 3, nr. 3. Landsskatteretten ændrede derfor SKATs afgørelse, således at klageren anses for omfattet af forskerskatteordningen fra den 1. august 2016.