Planklagenævnets afvisning af klage over Egedal Kommunes breve vedrørende kørsel gennem Slagslunde by

En beboer i Slagslunde by klagede til Planklagenævnet over Egedal Kommunes tilkendegivelse om, at kommunen ikke med hjemmel i en byplanvedtægt eller lokalplan kan regulere trafik gennem byen. Klagen blev indgivet den 6. januar 2021 og modtaget af Planklagenævnet den 15. januar 2021 via kommunen.

Baggrund for klagen

Klageren anførte, at den omfattende lastbilkørsel, der foregår i forbindelse med en terrænregulering på arealer uden for byen, medfører væsentlige skader på klagerens ejendom. Terrænreguleringen var tidligere blevet godkendt af Egedal Kommune den 26. april 2019, hvor kommunen afgjorde, at den ikke krævede landzonetilladelse.

Kommunens svar og klagerens anbringender

Egedal Kommune havde i breve af 30. oktober og 18. december 2020 svaret på en henvendelse fra det lokale landsbylaug vedrørende kørslen. Kommunen oplyste, at hverken byplanvedtægten eller lokalplaner giver hjemmel til at udstede påbud mod lastbilkørsel, da dette reguleres af færdselsloven i samråd med politiet. Klageren mente, at kommunen havde undladt at tage kørselsmæssige hensyn og ønskede, at kørslen skulle stoppe øjeblikkeligt på grund af fejl i tilladelsesprocessen og overskridelser af lovgivningen. Klageren anførte desuden, at tilladelsen var i strid med Byggeloven § 12, stk. 1 og ønskede oplyst, hvem der skulle bære erstatningsansvaret for de opståede skader. Klageren fremhævede, at kørslen foregik gennem Slagslunde by, som er omfattet af en byplanvedtægt, og at kommunen burde have taget hensyn hertil.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen, da nævnet fandt, at Egedal Kommune ikke havde truffet en afgørelse efter planloven, som nævnet har kompetence til at prøve. Nævnet kan kun tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Nævnets vurdering af kommunens breve

Planklagenævnet forstod kommunens svar af 30. oktober og 18. december 2020 som generel vejledning om, at en kommune ikke med hjemmel i en lokalplan eller en byplanvedtægt kan regulere trafik eller færdsel, jf. Planloven § 15, stk. 2. Nævnet konkluderede derfor, at kommunen ikke havde truffet en konkret afgørelse i forhold til specifikke bestemmelser i byplanvedtægten.

Forhold til byggelovgivningen

Klageren havde også anført, at Byggeloven § 12, stk. 1 var overtrådt. Planklagenævnet bemærkede, at det ikke har kompetence til at tage stilling til forhold efter byggelovgivningen. Den rette klageinstans for afgørelser efter byggelovgivningen er Byggeklageenheden under Nævnenes Hus. Da kommunen oplyste, at den ikke havde truffet en afgørelse efter byggelovgivningen, videresendte Planklagenævnet ikke klagen. Klageren blev henvist til selv at indbringe en klage for Byggeklageenheden, hvis klageren mente, at der var truffet en afgørelse efter byggelovgivningen.