Forbrugerklagenævnet: Erhvervsdrivende anset som sælger, ikke formidler - Fortrydelsesret

En forbruger købte et musikanlæg via en dansk hjemmeside. Anlægget, der blev leveret af et tysk firma den 27. januar 2004, levede ikke op til den lovede udgangseffekt og manglede en dansk brugsanvisning. Forbrugeren reklamerede til den erhvervsdrivende, som afviste reklamationen med henvisning til, at han kun var formidler og henviste til den tyske forhandler og producentens danske afdeling. Den danske afdeling afviste sagen, da anlægget var købt i Tyskland. Sagen blev herefter indbragt for Forbrugerklagenævnet.

Manglende oplysning om fortrydelsesret

Under sagens forberedelse blev det konstateret, at der ikke var givet oplysning om fortrydelsesretten på et varigt medium, som krævet efter Lov om forbrugeraftaler. Den erhvervsdrivende fastholdt, at tysk ret gjaldt, og at oplysningspligten lå hos den tyske forhandler. Den tyske forhandler meddelte via den erhvervsdrivende, at de tyske regler var overholdt, og at returfristen på 14 dage var overskredet. Den erhvervsdrivende nægtede at tage musikanlægget retur, selv efter forespørgsel fra Forbrugerstyrelsen.

Hjemmesidens udformning og formidlingspåstand

Den erhvervsdrivende hævdede, at forbrugeren via hjemmesiden havde bemyndiget firmaet til at agere fuldmægtig for forbrugeren ved køb fra en udenlandsk sælger. Forbrugerstyrelsen foretog en gennemgang af hjemmesiden og en prøvebestilling, hvor det blev konstateret:

• Den danske erhvervsdrivendes navn var fremhævet på hvert billede i bestillingsforløbet.
• Andre erhvervsdrivendes navne var ikke nævnt.
• Tekster som "handlede hos den erhvervsdrivende" eller "handle den erhvervsdrivendes billige produkter" blev brugt.
• Produkter skulle lægges i en indkøbskurv, der bar den erhvervsdrivendes navn.
• Selvom ordene "formidler" eller "formidling" blev brugt i andre udsagn, var det ikke fremtrædende.

Forinden bestilling skulle forbrugeren afkrydse en boks: "Jeg bemyndiger den erhvervsdrivende til at bestille og transportere ovenstående produkter til de listede priser på mine vegne, og jeg har læst og accepteret den erhvervsdrivende forretningsbetingelser." Forretningsbetingelserne, som ikke automatisk poppede op, men skulle tilgås via et link nederst på siden, beskrev den erhvervsdrivendes rolle som både formidler og fuldmægtig, og at købskontrakten var indgået mellem leverandør og kunden.

Nævnet fastslog, at den, der optræder som mellemmand, har bevisbyrden for, at en aftale er indgået på tredjemands vegne.

Vurdering af sælgerrolle

Nævnet fandt, at indholdet af den indklagedes hjemmeside overordnet set var egnet til at give kunderne indtryk af, at den indklagede selv var sælger af varerne. Dette stemte overens med klagerens opfattelse. Den indklagede havde derfor ikke godtgjort, at købsaftalen var indgået med en tysk leverandør, hvis navn og forretningsbetingelser klageren ikke engang var bekendt med. Nævnet lagde herefter til grund, at aftalen var indgået med den indklagede selv som sælger.