Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
En forbruger købte et musikanlæg via en dansk hjemmeside. Anlægget, der blev leveret af et tysk firma den 27. januar 2004, levede ikke op til den lovede udgangseffekt og manglede en dansk brugsanvisning. Forbrugeren reklamerede til den erhvervsdrivende, som afviste reklamationen med henvisning til, at han kun var formidler og henviste til den tyske forhandler og producentens danske afdeling. Den danske afdeling afviste sagen, da anlægget var købt i Tyskland. Sagen blev herefter indbragt for Forbrugerklagenævnet.
Under sagens forberedelse blev det konstateret, at der ikke var givet oplysning om fortrydelsesretten på et varigt medium, som krævet efter Lov om forbrugeraftaler. Den erhvervsdrivende fastholdt, at tysk ret gjaldt, og at oplysningspligten lå hos den tyske forhandler. Den tyske forhandler meddelte via den erhvervsdrivende, at de tyske regler var overholdt, og at returfristen på 14 dage var overskredet. Den erhvervsdrivende nægtede at tage musikanlægget retur, selv efter forespørgsel fra Forbrugerstyrelsen.
Den erhvervsdrivende hævdede, at forbrugeren via hjemmesiden havde bemyndiget firmaet til at agere fuldmægtig for forbrugeren ved køb fra en udenlandsk sælger. Forbrugerstyrelsen foretog en gennemgang af hjemmesiden og en prøvebestilling, hvor det blev konstateret:
Forinden bestilling skulle forbrugeren afkrydse en boks: "Jeg bemyndiger den erhvervsdrivende til at bestille og transportere ovenstående produkter til de listede priser på mine vegne, og jeg har læst og accepteret den erhvervsdrivende forretningsbetingelser." Forretningsbetingelserne, som ikke automatisk poppede op, men skulle tilgås via et link nederst på siden, beskrev den erhvervsdrivendes rolle som både formidler og fuldmægtig, og at købskontrakten var indgået mellem leverandør og kunden.
Nævnet fastslog, at den, der optræder som mellemmand, har bevisbyrden for, at en aftale er indgået på tredjemands vegne.
Nævnet fandt, at indholdet af den indklagedes hjemmeside overordnet set var egnet til at give kunderne indtryk af, at den indklagede selv var sælger af varerne. Dette stemte overens med klagerens opfattelse. Den indklagede havde derfor ikke godtgjort, at købsaftalen var indgået med en tysk leverandør, hvis navn og forretningsbetingelser klageren ikke engang var bekendt med. Nævnet lagde herefter til grund, at aftalen var indgået med den indklagede selv som sælger.
Da aftalen var indgået via internettet, blev den anset for en fjernsalgsaftale omfattet af kapitel 4 i Lov om forbrugeraftaler. Klageren var berettiget til at træde tilbage fra aftalen i op til tre måneder efter leveringen den 27. januar 2004, da den indklagede ikke havde overholdt sin oplysningspligt i henhold til Lov om forbrugeraftaler § 11 a, stk. 1, jf. Lov om forbrugeraftaler § 12 a, stk. 1, litra 2 og Lov om forbrugeraftaler § 12 a, stk. 2.
Den indklagede blev underrettet om klagerens ønske om at udnytte fortrydelsesretten via Forbrugerstyrelsens mail af 29. marts 2004, men nægtede at modtage musikanlægget retur. Det kunne derfor ikke tillægges betydning, at musikanlægget ikke blev tilbagesendt inden fortrydelsesfristens udløb, som ellers krævet efter Lov om forbrugeraftaler § 12 a, stk. 1 og 3. Nægtelsen af at medvirke til udøvelse af fortrydelsesretten blev betragtet som en væsentlig misligholdelse, der berettigede klageren til at hæve aftalen.
Klageren kunne kræve købesummen forrentet efter principperne i Lov om forbrugeraftaler § 12 c, stk. 2 og 3. Da den indklagede blev underrettet om tilbagetræden den 29. marts 2004, og ikke medvirkede, var klageren berettiget til forrentning fra 30 dage efter denne dato, dvs. fra den 28. april 2004. Renten skulle svare til morarentesatsen efter Renteloven § 5, hvilket var Nationalbankens officielle udlånsrente pr. 1. januar og 1. juli det pågældende år med et tillæg på 7 %. Klageren havde derfor krav på en årlig rente på 9,15 %.
Når du handler online, er det vigtigt at være på vagt over for hjemmesider, der umiddelbart ser danske ud, men i virkeligheden sælger varer fra lande uden for EU. Her er du nemlig ikke beskyttet af europæiske forbrugerrettigheder.

Sagen omhandler en tvist mellem Content Services Ltd og Bundesarbeitskammer vedrørende opfyldelsen af informationskrav i forbindelse med fjernsalg via internettet.
Content Services tilbød online-tjenester, hvor forbrugerne skulle acceptere vilkår og betingelser, herunder et afkald på fortrydelsesretten, ved at afkrydse en rubrik. Information om fortrydelsesretten var kun tilgængelig via et link på hjemmesiden.
Når du køber julegaver, er det vigtigt at være på vagt over for hjemmesider, der umiddelbart ser danske ud, men i virkeligheden sælger varer fra lande uden for EU. Her er du nemlig ikke beskyttet af europæiske forbrugerrettigheder.
Aldrig før har så mange danske forbrugere kontaktet Forbruger Europa, fordi de har følt sig snydt på nettet. ”Det kalder på, at vi er nødt til at være kritiske, når vi handler på nye hjemmesider,” siger direktør i Forbruger Europa, Lars Arent.
Bundesarbeitskammer anfægtede Content Services' forretningspraksis, idet de mente, at selskabet tilsidesatte EU-rettens og national ret vedrørende forbrugerbeskyttelse.
Det centrale spørgsmål var, om det opfylder kravene i direktiv 97/7/EF artikel 5, stk. 1, at give forbrugeren adgang til de krævede oplysninger via et hyperlink på leverandørens hjemmeside.
Oberlandesgericht Wien forelagde sagen for EU-Domstolen og spurgte, om kravet om bekræftelse af oplysninger på et varigt medium er opfyldt, når oplysningerne kun er tilgængelige via et hyperlink.
Lovforslaget har til formål at implementere dele af EU-direktivpakken 'New Deal for Consumers' (moderniseringsdirektivet...
Læs mereDette lovforslag har til formål at implementere EU-direktiv 2023/2673 i dansk ret. Formålet er at modernisere og styrke ...
Læs mere