Mangelfuld hund: Afslag i købesum trods aflivning uden accept

En forbruger købte den 1. maj en hund for 6.500 kr. Allerede den 11. maj måtte hunden til dyrlæge på grund af kraftige smerter i kæberne. Dyrlægen mistænkte craniomandibulær osteopathi (CMO), men røntgenbilleder viste ingen tegn på sygdommen, og hunden blev sat i smertestillende behandling.

Sygdommens udvikling og aflivning

Midt i juli, trods den igangværende smertestillende behandling, havde hunden fortsat kraftige smerter. Ved en ny dyrlægeundersøgelse blev der konstateret hævede knogler i kraniet, og røntgenfotografering bekræftede diagnosen CMO. Da udsigten til helbredelse var yderst usikker, valgte forbrugeren at lade hunden aflive.

Krav om tilbagebetaling og sælgers afvisning

Efter aflivningen krævede forbrugeren købesummen tilbagebetalt samt erstatning for dyrlægeudgifterne. Sælgeren afviste kravet med den begrundelse, at forbrugeren ikke havde givet hende mulighed for at lade hunden undersøge af en uvildig dyrlæge eller tilbyde behandling.

Forbrugerklagenævnets behandling

Sagen blev herefter indbragt for Forbrugerklagenævnet. Nævnet indhentede en udtalelse fra Det Veterinære Sundhedsråd, som bekræftede, at CMO er en arvelig sygdom, og at hunden ikke kunne helbredes.

Forbrugerklagenævnet lagde til grund, at hvalpen på leveringstidspunktet led af craniomandibulær osteopathi (CMO), og at den dermed var behæftet med en køberetlig mangel i henhold til Købeloven § 76, stk. 1, nr. 4.

Afslag på ophævelse af køb

Nævnet fandt, at manglen var væsentlig. Dog havde klageren ladet hvalpen aflive uden indklagedes accept, og da indklagede havde protesteret herimod, var klageren afskåret fra at hæve købet i medfør af Købeloven § 57.

Krav på afslag i købesummen

På baggrund af de foreliggende erklæringer fandt nævnet det ubetænkeligt at lægge til grund, at hunden på aflivningstidspunktet var så hårdt angrebet af sygdommen, at aflivning dyreværnsmæssigt var den mest forsvarlige og nærliggende behandling. Manglen indebar, at hunden var uden nævneværdig økonomisk værdi. Da hunden led af en særdeles værdiforringende mangel, havde klageren krav på et meget betydeligt afslag i købesummen i henhold til Købeloven § 78, stk. 1. Dette afslag blev fastsat til 6.000 kr.

Afvisning af erstatningskrav for dyrlægeudgifter

Klagerens krav om erstatning for dyrlægeudgifter afhang af, om indklagede på leveringstidspunktet vidste eller burde vide, at hunden var syg, jf. . Nævnet kunne ikke afgøre dette uden yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer afgivet under strafansvar. Da en sådan bevisførelse ikke kan finde sted for nævnet, blev denne del af sagen afvist som uegnet til nævnsbehandling i henhold til .