Ugyldigt mobilabonnement tegnet af mindreårig: Manglende oplysningspligt og fortrydelsesret

Forbrugerklagenævnet traf afgørelse om, at faderen ikke var forpligtet til at betale det omtvistede beløb på 1.326,80 kr. for de indholdstakserede SMS-beskeder.

Begrundelse for afgørelsen

Afgørelsen blev truffet på baggrund af flere centrale punkter:

• Den 11-årige søn var som mindreårig ikke i stand til at indgå bindende abonnementsaftaler, hverken for sig selv eller for sin far, jf. Værgemålsloven § 1, stk. 2.
• Teleselskabets abonnementsvilkår om opkrævning af beløb registreret ved brug af SIM-kortet kunne ikke anvendes, da de fakturerede beløb stammede fra ugyldige abonnementsaftaler og ikke direkte brug af SIM-kortet.
• Aftalerne blev anset for fjernsalgsaftaler under Lov om visse forbrugeraftaler. Da leverandøren ikke havde opfyldt sin oplysningspligt efter Lov om visse forbrugeraftaler § 11 a, var faderens fortrydelsesret forlænget, jf. Lov om visse forbrugeraftaler § 12 b, stk. 2. Faderen havde således ret til at træde tilbage fra aftalerne, hvilket medførte, at ingen krav kunne gøres gældende mod ham, jf. Lov om visse forbrugeraftaler § 12 c, stk. 1.
• Nævnet valgte at se bort fra muligheden for, at enkelte særskilt bestilte SMS-beskeder indgik i beløbet, da teleselskabet ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation til at differentiere forbruget.

Udvidet Anvendelsesområde og Nye Definitioner

Lovforslaget udvider forbrugeraftalelovens anvendelsesområde, så det tydeligt omfatter aftaler om levering af digitalt indhold og digitale tjenester. Dette gælder også, når forbrugerens modydelse ikke er penge, men personoplysninger. Aftaler, hvor personoplysninger udelukkende behandles for at levere ydelsen eller opfylde lovkrav, er dog undtaget.

Der indføres en række nye definitioner i loven for at skabe klarhed, herunder:

• Varer med digitale elementer: Fysiske genstande, der er afhængige af digitalt indhold eller en digital tjeneste for at fungere.
• Onlinemarkedsplads: En tjeneste (f.eks. et website eller en app), der giver forbrugere mulighed for at indgå fjernsalgsaftaler med andre erhvervsdrivende eller forbrugere.
• Digital tjeneste: Tjenester, der muliggør behandling, lagring eller deling af data i digital form (f.eks. cloud-tjenester, sociale medier).

Nye Oplysningskrav for Erhvervsdrivende

Lovforslaget skærper og udvider den erhvervsdrivendes oplysningspligt over for forbrugeren før en aftale indgås.

Specifikke nye oplysningspligter:

• Personaliseret prissætning: Erhvervsdrivende skal oplyse, hvis en pris er blevet personaliseret på grundlag af automatiseret beslutningstagning (profilering).
• Kommunikationsmidler: Erhvervsdrivende skal oplyse om alle onlinekommunikationsmidler, der giver forbrugeren mulighed for at gemme korrespondance på et varigt medium.
• Onlinemarkedspladser (§ 8 a): Udbydere af onlinemarkedspladser pålægges en særlig oplysningspligt. De skal klart og forståeligt informere om:
  • Identiteten på den tredjepart, der udbyder varen/tjenesten.
  • Hvorvidt tredjeparten er erhvervsdrivende eller privatperson.
  • At EU-forbrugerrettigheder ikke gælder, hvis sælger er en privatperson.
  • Hvordan forpligtelserne (f.eks. levering, fortrydelse) er fordelt mellem markedspladsen og tredjeparten.
  • De vigtigste parametre for rangordningen af tilbud i søgeresultater og deres relative betydning.

Ændringer vedrørende Fortrydelsesret

Reglerne for fortrydelsesret tilpasses den digitale virkelighed:

• Digitale ydelser betalt med data: For tjenesteydelser, der betales med personoplysninger, bortfalder fortrydelsesretten, når tjenesten er fuldt udført. For digitalt indhold bortfalder den, når leveringen (f.eks. download/streaming) påbegyndes.
• Digitale ydelser betalt med penge: For at fortrydelsesretten kan bortfalde, kræves forbrugerens udtrykkelige samtykke, anerkendelse af at miste fortrydelsesretten, og at den erhvervsdrivende har givet en bekræftelse herpå.
• Forbrugerens data ved fortrydelse (§ 22 a): Ved fortrydelse af en aftale om en digital ydelse skal den erhvervsdrivende afholde sig fra at bruge indhold (undtagen personoplysninger), som forbrugeren har genereret. Forbrugeren har ret til at få dette indhold stillet til rådighed gratis og i et maskinlæsbart format.

Nemmere Opsigelse af Løbende Aftaler

En ny bestemmelse (§ 28 a) indføres, som sikrer, at forbrugere kan opsige en aftale om løbende levering (f.eks. abonnementer) på samme medie eller tekniske platform, som aftalen blev indgået på. Det skal være lige så let at opsige en aftale, som det er at indgå den.

Ændringer i Aftaleloven

• Urimelige vilkår (§ 38 c): Et aftalevilkår, der er urimeligt og ikke har været individuelt forhandlet, kan ikke længere ændres eller tilsidesættes delvist. Det skal tilsidesættes helt. Aftalen fortsætter uden vilkåret, hvis det er muligt.
• Straf for brug af urimelige vilkår (§ 38 f): Justitsministeren får bemyndigelse til, efter indstilling fra Forbrugerombudsmanden, at fastsætte regler om, at anvendelse af klart urimelige standardvilkår i forbrugeraftaler kan straffes med bøde.

Tilsyn og Skærpede Sanktioner

For at sikre en mere effektiv håndhævelse indføres der markant strengere sanktioner for visse overtrædelser.

Denne skærpede bøderamme gælder for overtrædelser af en lang række bestemmelser i forbrugeraftaleloven samt for brug af urimelige standardvilkår omfattet af de nye regler i aftaleloven. Forbrugerombudsmandens tilsyn med lovene kodificeres.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 28. maj 2022.