Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
En far indbragte en sag for Forbrugerklagenævnet vedrørende uventede og høje telefonregninger, der skyldtes indholdstakserede SMS-beskeder. Regningerne, der beløb sig til 1.326,80 kr. for perioden 1. november 2002 til 16. januar 2003, var faktureret med priser fra 4 kr. til 12,50 kr. pr. besked. Det viste sig, at farens 11-årige søn tilsyneladende havde indgået abonnementsaftaler med medievirksomheder om levering af vitser via SMS, uden selv at være klar over aftalernes omfang eller hvordan han kunne opsige dem.
Faderen opdagede først problemets omfang, da han, efter at have taget SIM-kortet fra sønnen i en måned, stadig modtog regninger for de indholdstakserede SMS-beskeder. Opkaldslisterne viste, at der dagligt blev sendt sådanne beskeder til mobiltelefonen, og at forbruget i en periode udelukkende bestod af daglig modtagelse af en enkelt indholdstakseret SMS.
Nævnet lagde til grund, at det omtvistede beløb primært skyldtes fakturering af overtakserede SMS-beskeder sendt i henhold til abonnementsaftaler, som den 11-årige søn havde indgået. Selvom der potentielt kunne indgå enkelte særskilt bestilte SMS-beskeder i beløbet, valgte nævnet at se bort fra dette, da teleselskabet ikke havde bidraget med tilstrækkelige oplysninger til at differentiere mellem abonnementsbaserede og enkeltstående ydelser.
Nævnet fastslog, at faderens overladelse af mobiltelefonen til sønnen ikke legitimerede sønnen til at indgå bindende abonnementsaftaler om fremtidig levering af indholdstakserede SMS-beskeder. Som mindreårig kunne sønnen heller ikke forpligte sig selv, jf. Værgemålsloven § 1, stk. 2. Da aftalerne var uforbindende for faderen, var teleselskabet ikke berettiget til at fakturere ham for ydelserne. Dette gjaldt uanset teleselskabets abonnementsvilkår, der angav, at de var berettiget til at opkræve betaling for alle beløb registreret ved brug af SIM-kortet. Nævnet præciserede, at de fakturerede beløb ikke skyldtes direkte brug af SIM-kortet, men derimod leverandørernes anvendelse af SIM-kortets data til efterfølgende levering af SMS-beskeder.
Endvidere understregede nævnet, at teleselskabets opkrævningsret under alle omstændigheder måtte forstås med forbehold for, at abonnenten gyldigt hæftede for beløbene. Dette indebærer, at beløb fra ugyldige aftaler eller aftaler, der er fortrudt rettidigt i henhold til Lov om visse forbrugeraftaler § 16, ikke kan opkræves.
Da aftalerne om fremtidig fremsendelse af vitser var indgået via SMS-kommunikation, blev de anset for fjernsalgsaftaler omfattet af Lov om visse forbrugeraftaler (kapitel 4). Da det ikke var godtgjort, at leverandøren havde opfyldt sin oplysningspligt efter Lov om visse forbrugeraftaler § 11 a, udløb faderens fortrydelsesret først tre måneder efter underretning om aftalens indgåelse, jf. . Faderen var derfor fortsat berettiget til at træde tilbage fra aftalerne på reklamationstidspunktet. Dette betød, at hverken leverandørerne eller teleselskabet kunne gøre krav gældende mod faderen, jf. .
Forbrugerklagenævnet traf afgørelse om, at faderen ikke var forpligtet til at betale det omtvistede beløb på 1.326,80 kr. for de indholdstakserede SMS-beskeder.
Afgørelsen blev truffet på baggrund af flere centrale punkter:
Ankenævnet på Energiområdet har afgjort principielle sager om elselskabers ret til at kræve sikkerhedsstillelse og gyldigheden af telefonsalgsaftaler.
Lovforslaget har til formål at implementere dele af EU-direktivpakken 'New Deal for Consumers' (moderniseringsdirektivet) i dansk ret. Formålet er at modernisere og styrke forbrugerbeskyttelsen, især i forbindelse med digital handel, samt at sikre en mere effektiv håndhævelse af reglerne. Forslaget indeholder desuden en række andre ændringer af forbrugeraftaleloven og aftaleloven for at forbedre forbrugerbeskyttelsen.
Ankenævnet på Energiområdet har siden januar 2017 behandlet en række sager om telefonsalg på både gas- og elområdet.
Virksomheden har accepteret en bøde på 700.000 kroner for at have ringet til flere forbrugere uden samtykke og vildledt en række forbrugere under samtalerne.
Lovforslaget udvider forbrugeraftalelovens anvendelsesområde, så det tydeligt omfatter aftaler om levering af digitalt indhold og digitale tjenester. Dette gælder også, når forbrugerens modydelse ikke er penge, men personoplysninger. Aftaler, hvor personoplysninger udelukkende behandles for at levere ydelsen eller opfylde lovkrav, er dog undtaget.
Der indføres en række nye definitioner i loven for at skabe klarhed, herunder:
Lovforslaget skærper og udvider den erhvervsdrivendes oplysningspligt over for forbrugeren før en aftale indgås.
Specifikke nye oplysningspligter:
Reglerne for fortrydelsesret tilpasses den digitale virkelighed:
En ny bestemmelse (§ 28 a) indføres, som sikrer, at forbrugere kan opsige en aftale om løbende levering (f.eks. abonnementer) på samme medie eller tekniske platform, som aftalen blev indgået på. Det skal være lige så let at opsige en aftale, som det er at indgå den.
For at sikre en mere effektiv håndhævelse indføres der markant strengere sanktioner for visse overtrædelser.
| Overtrædelsestype | Beskrivelse | Maksimal Bøde | Alternativ (hvis omsætning er ukendt) |
|---|---|---|---|
| Udbredt overtrædelse | Overtrædelser, der skader de kollektive interesser for forbrugere i mindst to andre EU-lande. | 4 % af den erhvervsdrivendes årlige omsætning i de berørte medlemsstater. | 2 mio. euro |
Denne skærpede bøderamme gælder for overtrædelser af en lang række bestemmelser i forbrugeraftaleloven samt for brug af urimelige standardvilkår omfattet af de nye regler i aftaleloven. Forbrugerombudsmandens tilsyn med lovene kodificeres.
Loven træder i kraft den 28. maj 2022.
Dette lovforslag har til formål at implementere EU-direktiv 2023/2673 i dansk ret. Formålet er at modernisere og styrke ...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist mellem Content Services Ltd og Bundesarbeitskammer vedrørende opfyldelsen af informationskrav i...
Læs mere