Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Silkeborg Kommune vedtog den 24. august 2020 endeligt kommuneplantillæg nr. 41 til kommuneplan 2017-2028 og lokalplan nr. 24-003, vindmøller og solceller ved Marsvinslund, med tilhørende miljørapport. Planen muliggør opstilling af tre vindmøller med en totalhøjde på maksimalt 142,5 meter og etablering af 12 hektar solceller. En landsdækkende forening (V1) og flere naboer klagede over lokalplanen og miljøvurderingen. Klagerne anførte en række punkter, herunder spørgsmål om inhabilitet, påvirkning af Natura 2000-områder og bilag IV-arter (flagermus), opfyldelse af miljøvurderingslovens minimumskrav vedrørende visualisering, støj, skyggekast og rød glente, samt lokalplanens overensstemmelse med planloven. Klagerne har desuden klaget over kommunens VVM-tilladelse og spørgsmål vedrørende naturbeskyttelsesloven, som Planklagenævnet ikke har kompetence til at behandle. Planklagenævnet har alene kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3 og kan desuden tage stilling til, om reglerne i Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter er overholdt. Miljøvurderingen er udarbejdet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) § 48, stk. 1. Nærmeste Natura 2000-område, N35 Hald Sø, Stanghede og Dollerup Bakker, ligger ca. 1,1 km nordvest for planområdet og har damflagermus på udpegningsgrundlaget. Kommunen har til brug for miljørapporten fået foretaget to flagermusundersøgelser i henholdsvis 2013 og 2019. Lokalplanforslaget og miljørapporten var i offentlig høring fra 2. december 2019 til 3. februar 2020.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over miljørapporten eller over vedtagelsen af lokalplan nr. 24-003. Dette betyder, at lokalplanen og miljørapporten fortsat gælder. Dele af afgørelsen er truffet af det samlede nævn, mens de resterende dele er truffet af formanden på nævnets vegne. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Klagegebyrer tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist at behandle sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret den påklagede afgørelse, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.
Planklagenævnet fandt, at et byrådsmedlem var inhabil ved de indledende udvalgsmøder den 3. december 2018 og 9. januar 2019, jf. , da vedkommende var næstformand i bestyrelsen for en af ansøgerne (V2). Kommunen valgte dog at stoppe og genstarte plan- og miljøvurderingsprocessen uden byrådsmedlemmets deltagelse i de afgørende beslutninger. Efter den 25. april 2019, hvor byrådsmedlemmet var udtrådt af relevante bestyrelser, fandt nævnet ikke, at der længere forelå inhabilitet, jf. . Nævnet afviste klagepunkter om manglende offentlig information om inhabilitet, da hverken planloven, miljøvurderingsloven eller forvaltningsloven indeholder sådanne krav. Klagepunkter vedrørende kommunestyrelsesloven blev afvist, da de falder uden for Planklagenævnets kompetence.
Nævnet fandt, at kommunen havde foretaget en tilstrækkelig vurdering af påvirkningen af Natura 2000-område N35, Hald Sø, Stanghede og Dollerup Bakker. Vurderingen i lokalplanen og miljørapporten, suppleret med en afstand på ca. 1,1 km til området og forventede driftsstop for vindmøllerne i overensstemmelse med forvaltningsplanen for flagermus, blev anset for tilstrækkelig til at sandsynliggøre, at der ikke vil ske skade på udpegningsgrundlaget.
Et flertal på 7 medlemmer fandt, at kommunens vurdering af påvirkningen af flagermus, herunder med de angivne sikkerhedsforanstaltninger ved driftsstop på alle tre vindmøller, var tilstrækkelig til at sandsynliggøre, at den kontinuerlige økologiske funktionalitet for flagermus i området opretholdes, og at der ikke sker drab på flagermus i strid med Habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, litra a og Artsfredningsbekendtgørelsen § 10. Flertallet lagde vægt på de to konkrete flagermusundersøgelser og at driftsstop er fastsat efter retningslinjerne i forvaltningsplan for flagermus. Et mindretal på 4 medlemmer fandt, at kommunen ikke havde foretaget en tilstrækkelig undersøgelse af potentielle yngle- og rasteområder i de nærliggende skovområder og ledelinjer, og at miljørapporten derfor ikke opfyldte minimumskravene i Miljøvurderingsloven § 7, stk. 2 og bilag 4, litra d og f, hvilket gjorde planerne ugyldige i forhold til Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 2. Afgørelsen blev truffet efter flertallets stemmeafgivelse.
Planklagenævnet fandt, at kommunen havde tilvejebragt tilstrækkelige oplysninger og foretaget en tilstrækkelig vurdering af den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet i forhold til rød glente. Nævnet lagde vægt på afstanden mellem møllerne og skovområdet, hvor rød glente var observeret, samt tilgængelig viden om kollisionsrisiko og artens fremgang i andre områder. Minimumskravene i miljøvurderingsloven blev anset for opfyldt.
Nævnet konstaterede, at kommunen havde udarbejdet en strategisk miljøvurdering (miljørapport) af kommuneplantillægget og lokalplanen i overensstemmelse med Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) § 8, stk. 1, nr. 1 og Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) § 12, stk. 1. Klagerens henvisning til, at bekendtgørelser om støj og planlægning for vindmøller ikke var miljøvurderet, blev afvist, da disse bekendtgørelser selv er blevet miljøvurderet, og en eventuel ugyldighed af dem ikke ville medføre ugyldighed af den konkrete miljøvurdering.
Nævnet fandt, at snittegningen i miljørapporten (s. 51) udgjorde en tilstrækkelig illustration af terrænforskellene, og at visualiseringen på s. 137, selv med eventuelle unøjagtigheder, var tilstrækkelig til at give et indtryk af den visuelle påvirkning. Brugen af ældre billeder blev accepteret, da ændringer i de faktiske forhold var blevet belyst under høringsfasen. Den samlede vurdering af den landskabelige påvirkning i miljørapporten blev anset for tilstrækkelig.
Nævnet fandt, at kommunen i miljørapporten tilstrækkeligt havde redegjort for støjpåvirkningen baseret på beregningsmetoderne i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Beregningerne viste, at grænseværdierne forventedes overholdt, og der var ikke grundlag for at antage, at beregningerne var forkerte på grund af den anvendte højdemodel. Den korrekte bekendtgørelse om støj fra vindmøller blev anvendt.
Nævnet fandt, at kommunen i miljørapporten tilstrækkeligt havde redegjort for skyggepåvirkningen baseret på Miljøministeriets vejledning fra 2015. Beregningerne viste, at 7 boliger ville udsættes for mere end 10 timers skyggekast årligt, men kommunen ville kræve skyggestop installeret for at overholde anbefalingen. Der var ikke grundlag for at antage, at beregningerne var forkerte på grund af den anvendte højdemodel.
Nævnet bemærkede, at Planloven § 13, stk. 1 og Planloven § 16, stk. 1 ikke indeholder krav om, at en kommune skal vurdere kumulative effekter eller inddrage oplysninger om fremtidig linjeføring af kabler, hvis der ikke foreligger konkrete oplysninger eller planlægningsarbejde er påbegyndt.
Nævnet oplyste, at det pågældende dokument var journaliseret korrekt, da det er uden betydning for journaliseringspligten, om dokumentet indeholder sagsnummer, brevhoved, signatur, sagsbehandler og afdeling. Kommunens bemærkninger indgik i sagens behandling, da Planklagebekendtgørelsen ikke stiller formkrav til kommunens bemærkninger.

NEKST-arbejdsgruppen lancere fem forslag til hurtigere klagebehandling og kampagnen ‑Mytedræberne‑ for at fremme vedvarende energi på land.


Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Lolland Kommunes vedtagelse af lokalplan 360-35 og kommuneplantillæg 3 for vindmøller ved Søllested. Klagerne omhandlede støj, skyggekast, påvirkning af flagermus og overholdelse af habitatdirektivet.
Den nationale energikrisestab (NEKST) foreslår konkrete tiltag for at fjerne barrierer og sikre en firedobling af vedvarende energi frem mod 2030.
Kommunerne og opstillere af vedvarende energi får nu nye muligheder for en mere enkel og dermed hurtigere miljøvurderingsproces, når de vil opstille solceller eller vindmøller på land.

Sagen omhandler klager over Aalborg Kommunes kommuneplantillæg 10.014 og lokalplan nr. 10-7.103 samt Vesthimmerlands Kom...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Thisted Kommunes vedtagelse af lokalplan nr. 300.001 og kommuneplant...
Læs mere