Afgørelse om miljøvurdering af ferieboliger i Slagelse ophævet og hjemvist grundet manglende vurdering af påvirkning på markfirben

Kommunen bekræftede, at diget ikke indgår i den pågældende afgørelse, og at det forudsætter en selvstændig screening. Ligeledes er en løsning for spildevandshåndtering ikke afklaret og forudsætter en selvstændig screening. Kommunen vurderede, at forureningskoncentrationerne på den V1-kortlagte grund ikke udgør en trussel for overfladevandet eller menneskers sundhed, hvis feriehusene opføres i overensstemmelse med Jordforureningslovens § 8-tilladelsen.

Under sagens behandling oplyste Kalundborg Kommune den 30. september 2022, at bygherre den 2. marts 2022 frafaldt ansøgningen vedrørende etablering af diget.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter Miljøvurderingslovens § 21, jf. Miljøvurderingslovens § 49, stk. 1. Nævnet har begrænset sin prøvelse til de væsentligste forhold, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver og hjemviser Kalundborg Kommunes afgørelse af 12. oktober 2020 om, at etablering af 62 nye ferieboliger med tilhørende parkeringsarealer og gangstier ikke er omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.

Utilstrækkelig vurdering af bilag IV-arter

Nævnet finder, at Kalundborg Kommune ikke har foretaget en tilstrækkelig indledende vurdering af, om projektet kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for bilag IV-arten markfirben. Dette er i strid med kravene i Habitatbekendtgørelsen § 10, stk. 1, nr. 1, som implementerer Rådets direktiv 92/43/EØF (Habitatdirektivet).

Nævnet lagde vægt på, at kommunen ikke har foretaget en nærmere vurdering af forekomsten af markfirben i projektområdet eller den tilstødende strandeng, som potentielt kan udgøre et yngle- og rasteområde. Kommunens vurdering baserede sig på, at der kun var ét nøgleelement for levesteder for arten i projektområdet, hvilket nævnet fandt utilstrækkeligt. Det blev bemærket, at strandengsområdet ligger i Vestsjælland, hvor der er stabile bestande af markfirben, og at arten er fundet tæt på projektområdet.

Øvrige bemærkninger til fornyet behandling

Ved en fornyet behandling af sagen skal Kalundborg Kommune foretage en vurdering af, om projektet kan påvirke den økologiske funktionalitet for yngle- eller rasteområder for bilag IV-arten markfirben. Dette kræver konkrete undersøgelser af artens forekomst, som beskrevet i forvaltningsplanen for markfirben.

Kommunen skal desuden vurdere, om det planlagte dige på 145 meter er en integreret del af det samlede projekt, jf. Miljøvurderingslovens bilag 6, og dermed skal indgå i den samlede miljøvurdering. Endvidere skal kommunen inddrage en vurdering af påvirkningen fra spildevand i forbindelse med projektet, da dette ikke er tilstrækkeligt belyst i den oprindelige screeningsafgørelse.

Region Midtjyllands bemærkninger

Region Midtjylland svarede på klagerne og oplyste, at:

• De ikke var myndighed på Naturbeskyttelsesloven, og at Syddjurs Kommune havde meddelt foreløbigt afslag på en § 3-dispensation. Dette ville medføre et graveafstandsvilkår til § 3-området i en fremtidig tilladelse.
• Der ikke skulle graves i fredskov, og en graveafstand på 10 meter ville blive fastsat af hensyn til skovens stabilitet.
• De hydrologiske forhold ikke forventedes påvirket, da gravningen var over grundvandsspejlet.
• Ansøgningsarealet var blevet tilpasset, så det § 3-beskyttede område udgik.
• Offentliggørelsen af screeningsafgørelsen oprindeligt havde en forkert klagevejledning, hvilket blev rettet med en ny offentliggørelse og klagefrist.
• Projektet var et mindre lokalt område på 12 ha, og råstofindvinding altid er en irreversibel proces.
• Spørgsmål om erstatning ikke var omfattet af Råstofloven.
• Projektet ikke var omfattet af Miljøvurderingsloven bilag 1, men af Miljøvurderingsloven bilag 2, nr. 2a, og at screeningen havde vurderet, at det ikke ville medføre væsentlige indvirkninger på miljøet.

Nye oplysninger under sagsbehandlingen

Under sagens behandling anmodede Miljø- og Fødevareklagenævnet Region Midtjylland om at præcisere indskrænkningen af projektområdet. Regionen fremsendte et kortbilag, der viste, at det § 3-beskyttede område udgik, og at afstandsvilkår til diger, overdrev og fredskov ville blive fastsat. Syddjurs Kommunes foreløbige afslag på dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 3 fremhævede, at overdrevets sydvendte skrænter kunne være potentielle leve- og ynglesteder for bilag IV-arten markfirben.