Ophævelse og hjemvisning af afgørelse om nedsættelse af tilskud til smågrisestald

En tilsagnshaver ansøgte i september 2014 om tilskud til etablering af et nyt staldanlæg under ordningen Miljøteknologi 2014. Ansøgningen inkluderede tilbud fra forskellige leverandører på delopgaver samt et samlet totalentreprisetilbud. Landbrugsstyrelsen meddelte i januar 2015 tilsagn om tilskud på 648.453,61 kr., svarende til 40 % af det godkendte tilskudsgrundlag.

Projektet blev i marts 2017 overdraget til klager. I december 2017 indsendte klager anmodning om slutudbetaling, hvoraf det fremgik, at der var anvendt leverandører, som ikke havde afgivet tilbud i den oprindelige udbudsrunde.

Landbrugsstyrelsen sendte i juni 2020 et høringsbrev, hvori de påpegede manglende dokumentation for sammenlignelige tilbud og valg af leverandører, der ikke havde deltaget i udbudsrunden. Klager svarede, at tilbuddene var indhentet af den oprindelige tilsagnshaver, og at Landbrugsstyrelsens praksisændring ikke burde komme klager til skade. Klager anførte desuden, at dele af dokumentationen var gået tabt i forbindelse med den tidligere tilsagnshavers konkurs, og at tilbuddene var indhentet telefonisk med laveste pris som tildelingskriterie.

Landbrugsstyrelsens afgørelse

Landbrugsstyrelsen traf den 1. oktober 2020 afgørelse om nedsættelse af de tilskudsberettigede udgifter med 25 % for den del af projektet, hvor klager ikke havde indhentet sammenlignelige tilbud fra uafhængige tilbudsgivere eller havde valgt tilbudsgivere, som ikke havde deltaget i udbudsrunden. Styrelsen henviste til Bekendtgørelse om administration af ordninger under Landdistriktsprogrammet § 22, stk. 1, nr. 4 jf. Bekendtgørelse om administration af ordninger under Landdistriktsprogrammet § 22, stk. 2. Styrelsen begrundede nedsættelsen med manglende reel konkurrenceudsættelse og fandt ingen undskyldende omstændigheder. Desuden underkendte styrelsen en udgift til emballage på 5.660,00 kr., da udgiften tilbagebetales ved returnering af emballagen.

Landbrugsstyrelsen fastholdt sin afgørelse i bemærkningerne til klagen og anførte, at sager under ordningen Miljøteknologi 2014 afgøres ud fra en konkret vurdering af den enkelte sags omstændigheder.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet Landbrugsstyrelsens sanktion af klagers udbetaling i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2. Nævnet fandt, at Landbrugsstyrelsens afgørelse af 1. oktober 2020 hvilede på en fejlagtig retsanvendelse og derfor var ugyldig.

Overtrædelse af ligebehandlingsprincippet

Nævnet vurderede, at klager ikke havde sikret de oprindelige tilbudsgivere mod forskelsbehandling, da klager valgte leverandører, som ikke havde afgivet tilbud i udbudsrunden for dele af fasefodringsanlægget. Dette var i strid med Tilbudslovens § 2, stk. 3. Nævnet lagde vægt på, at fakturaer fra disse ikke-bydende leverandører var inkluderet i udbetalingsanmodningen.

Landbrugsstyrelsens manglende sanktionering

Miljø- og Fødevareklagenævnet konstaterede, at Landbrugsstyrelsen havde forsømt at sanktionere den del af klagers udbetaling, der hidrørte fra fakturaer fra de ikke-bydende leverandører. Styrelsens sanktionsberegning havde ikke inddraget disse beløb, hvilket betød, at styrelsens faktumgrundlag ikke stemte overens med det anvendte lovgrundlag, og retsanvendelsen var dermed forkert.

Nævnets øvrige bemærkninger til fornyet behandling

Nævnet bemærkede, at Landbrugsstyrelsen ved en fornyet afgørelse i højere grad bør redegøre for hensynene bag den skønsmæssige vurdering af nedsættelsen af de tilskudsberettigede udgifter. Styrelsen bør specifikt redegøre for de konkrete omstændigheder, der er indgået i vurderingen af art, grovhed, omfang, varighed, hyppighed og potentielt tab efter Bekendtgørelse om administration af ordninger under Landdistriktsprogrammet § 22, stk. 2.

Endvidere bør Landbrugsstyrelsen redegøre for, om der har eksisteret en administrativ praksis, hvor indhentelse af fagentrepriser i konkurrence med et samlet totalentreprisetilbud blev betragtet som korrekt konkurrenceudsættelse i henhold til Tilbudslovens § 12, stk. 4. Hvis en sådan praksis har eksisteret, skal styrelsen redegøre for baggrunden for en eventuel ændring af denne praksis.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Landbrugsstyrelsens afgørelse af 1. oktober 2020 og hjemviser sagen til fornyet behandling i Landbrugsstyrelsen i henhold til Lov om Landdistriktsfonden § 13 a, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.