Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Langeland Kommune traf den 17. september 2020 afgørelse om, at et projekt vedrørende skovrejsning på 11,3 hektar på en del af matr. [F1], Løkkeby By, Tullebølle m.fl., ikke var omfattet af krav om miljøvurdering. Denne afgørelse blev truffet på baggrund af ansøgningsskemaet, supplerende oplysninger og høringssvar.
Projektet indebærer omlægning af arealet fra anden arealudnyttelse til skov.
En gruppe omboende påklagede kommunens afgørelse den 13. oktober 2020 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagerne anmodede samtidig om, at klagen blev tillagt opsættende virkning.
Klagerne fremførte en række anbringender, herunder:
Miljø- og Fødevareklagenævnet har foretaget en særskilt behandling af spørgsmålet om opsættende virkning.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har meddelt afslag på anmodningen om at tillægge klagen over Langeland Kommunes afgørelse af 17. september 2020 opsættende virkning. Kommunens afgørelse fastslog, at skovrejsning på 11,3 ha på del af matr. [F1], Løkkeby By, Tullebølle m.fl., ikke er omfattet af krav om miljøvurdering.
Ifølge Miljøvurderingslovens § 53 har en klage over en afgørelse som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Nævnet kan dog i særlige tilfælde beslutte, at en tilladelse ikke må udnyttes, eller at et påbud ikke skal efterkommes. Denne bestemmelse viderefører principperne fra Planlovens § 60, stk. 8.
Vurderingen af, om en klage bør tillægges opsættende virkning, beror primært på, om det er overvejende sandsynligt, at der foreligger en væsentlig overtrædelse af loven. Derudover indgår graden af risiko for, at en udnyttelse af tilladelsen vil influere uheldigt på muligheden for at kræve fysisk lovliggørelse, hvis klager senere får medhold. Nævnet baserer sin vurdering på de umiddelbart tilgængelige oplysninger i sagen, da afgørelsen om opsættende virkning skal træffes hurtigst muligt.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at der i den konkrete sag ikke var forhold, der kunne begrunde en fravigelse af hovedreglen om, at en klage ikke har opsættende virkning. Klagerne havde ikke fremsat anbringender, der gjorde det overvejende sandsynligt, at der forelå en væsentlig overtrædelse af Miljøvurderingsloven eller anden lovgivning, og at der ville ske uoprettelig skade, hvis klagen ikke blev tillagt opsættende virkning.
Nævnet bemærkede, at afslaget på opsættende virkning ikke begrænser nævnets adgang til senere at ændre eller ophæve screeningsafgørelsen. En eventuel udnyttelse af afgørelsen inden nævnets endelige afgørelse sker derfor på egen regning og risiko.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Miljøvurderingslovens § 54, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
På baggrund af nye oplysninger i forbindelse med arbejdet med miljø- og habitatskonsekvensvurderingen af udvidelse og tilpasning af Østerild Testcenter igangsættes en supplerende høring med frist 2. marts 2025.



Sagen omhandler Sorø Kommunes afslag på at genoptage en sag om eventuel VVM-pligt for et skovrejsningsprojekt på matr. F, Vedde By, Munke Bjergby. Kommunen havde den 27. oktober 2016 afgjort, at projektet ikke var VVM-pligtigt i henhold til den dagældende vvm-bekendtgørelsens § 3.
En omboende klager, der bor cirka 30 meter fra projektområdet, anmodede den 1. oktober 2017 kommunen om at genoptage sagen. Klageren anførte primært, at vedkommende havde partstatus og ikke var blevet partshørt i sagen, samt at projektet væsentligt påvirkede klagers ejendom og områdets miljø.
Klageren fremhævede, at projektet ville medføre betydelige og varige negative påvirkninger, herunder:
Nye placeringsscenarier skal skåne naboer og natur ved udvidelsen af det nationale testcenter for store vindmøller i Thy.
Aftalen om Den Grønne Trepart vil omdanne et areal på størrelse med Fyn og Bornholm til vild natur. Akademiraadet opfordrer nu til at inddrage kunstnere og arkitekter for at visualisere de historiske landskabsændringer og skabe folkelig begejstring.
Klageren argumenterede desuden for, at projektet burde være miljøvurderingspligtigt, da det ville ændre landskabet, påvirke historiske og kulturelle træk, og have betydning for udsynet for borgere i området. Det blev også anført, at projektområdet ikke var fuldt tilskudsberettiget, og at miljøeffekten var ubetydelig.
Sorø Kommune fastholdt i sin afgørelse af 21. december 2017, at klageren ikke var part i sagen. Kommunen begrundede dette med, at skovrejsningsarealet var placeret under hensyntagen til naboer, med en afstand på 34-104 meter til klagers ejendom og en ubeplantet "lomme" på ca. 3.400 m². Kommunen vurderede, at projektet kun ville medføre skygge fra morgensolen og ville give udsigt til et naturprojekt frem for byggeri. Kommunen mente desuden, at ejendomsværdien ikke ville forringes, og at klagers oplysninger ikke ville ændre afgørelsen om ikke-miljøvurderingspligt, hvilket gjorde en genoptagelse til en ren formalitet.

Sagen omhandler Lolland Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan 360-41 "Vindmøller ved Knuthenborg" og kommuneplantill...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Aalborg Kommunes afgørelse om, at et naturgenopretningsprojekt i ...
Læs mere