Stadfæstelse af afslag på lovliggørende dispensation til ovenlysvinduer i Kerteminde Bymidte

Lovligt eksisterende forhold

Klageren anførte, at vinduerne var opført før lokalplanens godkendelse i 2003. Planklagenævnet konstaterede, at de ansøgte ovenlysvinduer var placeret et andet sted i tagfladen end de oprindelige vinduer, der eksisterede før 2003. Derfor kunne de ansøgte vinduer ikke betragtes som et lovligt eksisterende forhold.

Berettigede forventninger og bindende forhåndstilsagn

Klageren hævdede, at kommunen tidligere havde oplyst, at eksisterende ovenlysvinduer måtte bibeholdes. Nævnet fandt, at kommunens e-mail fra 2018, der nævnte "eksisterende ovenlysvinduer", refererede til de vinduer, der var isat før lokalplanens vedtagelse, og ikke de nye, ansøgte vinduer. Derfor havde kommunen ikke givet et bindende forhåndstilsagn, der afskar den fra at give afslag på dispensation.

Lighedsgrundsætningen

Klageren henviste til flere ejendomme, hvor der angiveligt var givet tilladelse til tilsvarende ovenlysvinduer. Planklagenævnet vurderede hver enkelt henvisning:

• Ejendomme uden ovenlysvinduer mod gaden: Afslaget var ikke udtryk for usaglig forskelsbehandling.
• Ejendomme med anderledes facadeudtryk: Kommunen havde en saglig begrundelse for forskellig behandling.
• Ejendomme med fejlbehæftede tilladelser: En fejlbehæftet tilladelse afskærer ikke kommunen fra at administrere i overensstemmelse med praksis fremadrettet.
• Ejendomme med ulovlige forhold, der ikke er forfulgt: Kommunens manglende forfølgelse af ulovlige forhold kan ikke sidestilles med en stiltiende dispensationspraksis.
• Ejendomme omfattet af samme eller lignende lokalplaner, hvor vinduer var opført før lokalplanens vedtagelse: Disse var lovligt eksisterende forhold og kunne ikke sammenlignes med den aktuelle sag.
• Ejendomme ikke omfattet af lokalplan: Disse kunne ikke sammenlignes.
• Ejendomme der ikke findes: Disse kunne ikke sammenlignes.

På baggrund af disse vurderinger fandt Planklagenævnet, at kommunens afslag ikke var udtryk for usaglig forskelsbehandling af klageren.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Klagegebyret tilbagebetales ikke, da nævnet ikke gav medhold i klagen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.

Lokalplanens bestemmelser

Lokalplanens formål er at sikre byfornyelse i overensstemmelse med bevaringsretningslinjer og at ny bebyggelse opføres i harmoni med den eksisterende. Specifikke bestemmelser i lokalplanens § 7 fastsætter:

• § 7.1.4: Udvendige bygningssider, herunder tage, må kun fremtræde i materialernes naturfarver eller farver dannet af hvidt, sort eller jordfarverne, medmindre andet godkendes af byrådet.
• § 7.1.5: Tage på facadebebyggelsen skal dækkes med rødt tegl, skifer eller kunstskifer.
• § 7.3.2: Vinduer mod A 1 skal udføres i træ og i eksisterende bebyggelse med traditionel profilering og spinkel opsprosning.
• § 7.3.3: Nye gadedøre og portfløje skal udføres i træ og i eksisterende bebyggelse udformes som traditionelle fyldningsdøre eller flammerede fløje.

Kommunens afgørelse og begrundelse

Lolland Kommune afslog dispensationen med den begrundelse, at de ansøgte plastikvinduer var i strid med lokalplanens § 7.3.2. Kommunen mente, at lokalplanens formålsbestemmelse (§ 1.2), som henviser til et kommuneplantillæg fra 1992 om by- og bygningsbevaring, gjorde, at trævinduer måtte anses som en del af planens principper, hvorfra der ikke kunne dispenseres. For gadedøren (plastik med tre store glaspartier) og de sorte tagsten (i strid med § 7.1.4 og § 7.1.5) vurderede kommunen, at en dispensation ville ændre områdets karakter og danne præcedens, da de afveg fra bygningens oprindelige arkitektur og områdets historiske træk. Kommunen oplyste, at klageren havde modtaget et orienteringsbrev om bygningens bevaringsstatus i 2016. Vedrørende lighedsgrundsætningen oplyste kommunen, at de ville undersøge de af klageren nævnte overtrædelser på andre ejendomme og behandlede sager efter lighedsprincippet.