Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
En klager ansøgte på vegne af sine to børn om tilladelse til at erhverve en landbrugsejendom med tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten. Ejendommen, der udgør 13,58 ha med seks ha opdyrket jord, har været i familiens eje i 42 år fordelt over to generationer. Klageren ønskede at overdrage ejendommen for at sikre dens fortsatte anvendelse som fritidsbolig for familien, da ingen af børnene ønskede at tage fast bopæl der.
Klageren anførte, at Landbrugsstyrelsen kunne dispensere fra bopælspligten, selvom ejendommen havde tilhørt slægten i mindre end 75 år, da denne betingelse kun var et udgangspunkt. Det blev fremhævet, at klagerens 42 års ejerskab i anden generation viste, at der ikke var tale om omgåelse af reglerne. Desuden blev det anført, at ejendommen ikke var rentabel som landbrugsejendom, og at Landbrugsstyrelsen tidligere havde meddelt dispensation i lignende tilfælde.
Landbrugsstyrelsen afslog ansøgningen med henvisning til Landbrugslovens § 8, stk. 4, Landbrugslovens § 15, Landbrugslovens § 16, Landbrugslovens § 17, stk. 1 samt Bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme § 10, stk. 3. Styrelsen begrundede afslaget med, at ejendommen ikke havde været i slægtens eje i mindst 75 år eller tre generationer, hvilket er et krav for tidsubegrænset dispensation. Styrelsen præciserede, at ”mindst tre generationer” indebærer, at erhververen skal være fjerde generation på ejendommen, og at en generations ejertid normalt er omkring 25 år.
Under sagens behandling opstod der en tvist om, hvorvidt Landbrugsstyrelsen havde truffet en særskilt afgørelse om ophævelse af landbrugspligten. Klageren mente, at en sådan afgørelse ville være en nullitet, da den var truffet uden anmodning og iagttagelse af forvaltningsretlige regler. Landbrugsstyrelsen erkendte, at der var tale om en fejlformulering, og at der ikke var truffet en egentlig afgørelse om ophævelse af landbrugspligten.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse om afslag på ansøgningen om tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten.
Nævnet fastslog, at det alene havde kompetence til at prøve afgørelser truffet i henhold til Landbrugslovens § 38 a, stk. 1 eller regler udstedt i medfør heraf. I forhold til tvisten om ophævelse af landbrugspligten vurderede nævnet, at der ikke var truffet en afgørelse herom, og nævnet havde derfor ikke kompetence til at behandle dette forhold.
Miljø- og Fødevareklagenævnet konstaterede, at ejendommen var noteret som en landbrugsejendom i Geodatastyrelsens matrikelregister, jf. Landbrugslovens § 2, stk. 1, og dermed underlagt landbrugspligt og bopælspligt, jf. Landbrugslovens § 2, stk. 2. Børnenes erhvervelse faldt ind under reglerne for familiehandel, jf. Landbrugslovens § 15, hvilket betød, at de skulle opfylde bopælspligten inden to år efter erhvervelsen, jf. Landbrugslovens § 8, stk. 1.
Nævnet vurderede, at der ikke forelå særlige forhold, der berettigede en tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten efter Landbrugslovens § 8, stk. 4. Praksis for dispensation er restriktiv og som udgangspunkt begrænset til de situationer, der er oplistet i Bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme § 10 og Cirkulære om lov om landbrugsejendomme §§ 21-31.
Ejendommen havde kun været i familiens eje i to generationer (ca. 43 år), hvilket ikke opfyldte betingelserne om ejerskab i mindst tre hele generationer eller 75 år, jf. Bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme § 10, stk. 3 og Cirkulære om lov om landbrugsejendomme § 23, stk. 1 og Cirkulære om lov om landbrugsejendomme § 23, stk. 2. Nævnet fandt, at den relativt korte ejertid på 43 år væsentligt afveg fra kravet om 75 år, og at klagerens argumenter om manglende omgåelse og stedlig tilknytning ikke kunne opveje dette.
Ejendommens manglende rentabilitet blev ikke anset for et særligt forhold, der kunne begrunde dispensation. Nævnet lagde vægt på, at bopælspligten bidrager til opretholdelse af befolkningsgrundlaget i landdistrikterne, jf. Landbrugslovens § 1, nr. 3, og at dette hensyn vejer tungere end hensynet til rekreativ anvendelse. Fastholdelse af bopælspligten ville heller ikke ændre muligheden for jordbrugsproduktion, jf. Landbrugslovens § 1, nr. 1.
Nævnet vurderede, at Landbrugsstyrelsens tidligere dispensationer i andre sager ikke i sig selv kunne føre til dispensation i nærværende sag. Klageren havde ikke fremlagt dokumentation for, at styrelsen havde meddelt tidsubegrænset dispensation i lignende sager med en så relativt kortvarig familieejertid, og styrelsen bekræftede, at en sådan praksis ikke eksisterede.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afslag på en ansøgning om erhvervelse af en landbrugsejendom med tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten. Klager, bestående af tre arvinger, ønskede at erhverve ejendommen efter deres forældre og fortsætte den hidtidige anvendelse, som primært var ophold i sommerhalvåret og udlejning af længer til Det Danske Spejderkorps.
Klager indsendte ansøgning den 16. marts 2017 om tilladelse til at erhverve ejendommen med tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten. Ejendommen, der blev erhvervet af klagers forældre i 1963, omfatter 29 hektar jord, som har været bortforpagtet. Bygningerne, herunder stuehuset, har primært været anvendt til ophold i sommerhalvåret på grund af begrænsede opvarmningsmuligheder. En lejeaftale med Det Danske Spejderkorps har bestået i ca. 40 år, hvor længer og folde udlejes til Nekselø Spejdercenter.
Fødevareminister Jacob Jensen (V) har modtaget 12 konkrete anbefalinger fra en ekspertgruppe, der skal accelerere indsatsen for udtagning af kulstofrige lavbundsjorder frem mod 2030.
Med en GPS om halsen kan kvæg nu færdes på markerne uden fysiske hegn med pæle og tråd. Det er godt nyt for både kvægejere og naturen.
Landbrugsstyrelsen afslog den 16. juni 2017 ansøgningen om tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten. Styrelsen henviste til, at der gælder en bopælspligt ved erhvervelse af landbrugsejendomme, som skal opfyldes i mindst 10 år, og at der ikke forelå særlige forhold, der kunne begrunde en dispensation. Dog meddelte styrelsen tilladelse til midlertidigt at eje ejendommen i to år, hvorefter den skulle sælges, eller forholdet lovliggøres. Styrelsen henviste til Landbrugslovens § 17, stk. 1, Landbrugslovens § 14 og Landbrugslovens § 8.
Klager påklagede afgørelsen den 11. juli 2017 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager ønskede at beholde ejendommen som en helhed, herunder jordarealet, for at kunne påvirke dyrkningsmetoderne, især da ejendommens vandboring forsyner ca. 10 husstande på øen. Klager anførte også, at stuehuset var under renovering for at blive helårsbeboeligt, og at renoveringsprojekter på en lille ø er en længerevarende proces. Klager ønskede at fortsætte med at være en del af livet på øen og mente, at særlige forhold omkring øen kunne begrunde en dispensation fra bopælspligten. Klager gentog også vigtigheden af lejeaftalen med Det Danske Spejderkorps.
Landbrugsstyrelsen fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at klagers kendskab til landbrugsmæssig drift, ønsket om at påvirke dyrkning, og vandboringen ikke var relevante forhold, der kunne ændre ved de objektive betingelser for tidsubegrænset dispensation. Styrelsen oplyste desuden, at der pr. 19. januar 2021 ikke var bopæl på ejendommen, og at den sidst var beboet i 2003. Der er daglig færgeadgang til øen med en færgetid på 20 minutter, hvilket normalt ikke berettiger til dispensation på grund af beliggenhed.
Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afslag på ophævelse af landbrugspligten på en ejendom i Varde Kommune....
Læs mereSagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 1. april 2019, der afslog en anmodning om overdragelse af...
Læs mereForslag til Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
