Planklagenævnets afvisning af klage over landzonetilladelse til telemast på grund af overskredet klagefrist

Morsø Kommune meddelte den 31. august 2020 landzonetilladelse til opførelse af en telemast på en ejendom i Nykøbing M. Tilladelsen blev påklaget til Planklagenævnet den 28. september 2020 af en klager, der identificerede sig som "Ti 1 og Ti 2".

Klageren anførte i sin klage, at telemasten ville blive placeret i umiddelbar nærhed af et Natura 2000-område, der omfatter både fuglebeskyttelses- og habitatområder. Desuden blev det fremført, at kommunen ikke havde foretaget nabohøring, og at masten ville skæmme natur-, kultur- og miljøudtrykket samt udsigten på Mors.

Planklagenævnets sekretariat anmodede den 13. oktober 2020 klageren om at redegøre for, hvordan det ansøgte projekt ville påvirke vedkommende, med henblik på at fastlægge klageberettigelsen. Det blev oplyst, at klageren var bosat mere end 190 km i fugleflugtslinje fra den ansøgte placering. Klageren svarede ikke på denne henvendelse inden fristens udløb den 27. oktober 2020.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen, da klageren ikke blev anset for klageberettiget.

Klageberettigelse i landzonesager

En kommunes afgørelse om tilladelse efter planloven kan påklages til Planklagenævnet i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Reglerne for klageberettigelse fremgår af Planloven § 59. Klageberettigede er enhver med "retlig interesse" i sagens udfald samt landsdækkende foreninger og organisationer, der opfylder specifikke krav om formål og medlemsantal.

I landzonesager er kredsen af klageberettigede normalt snævrere end i sager om planlægning. Vurderingen af, om en interesse er tilstrækkelig, tager højde for aktualiteten, omfanget og karakteren af de gener, projektet måtte medføre for klageren. Der lægges betydelig vægt på afstanden til klagerens ejendom i forhold til projektets karakter og omfang. Ubetydelige gener, en ideel interesse eller en indirekte interesse anses ikke for tilstrækkeligt.

Planklagenævnets vurdering og afgørelse

Planklagenævnet fandt, at klageren alene havde en ideel interesse i sagens udfald. Nævnet lagde vægt på, at klageren havde oplyst at klage som "Ti 1 og Ti 2", at klageren boede mere end 190 km fra projektet, og at der ikke i øvrigt var oplysninger, der kunne begrunde en retlig interesse i sagen. På baggrund heraf vurderede nævnet, at klageren ikke havde den fornødne retlige interesse til at være klageberettiget.

Planklagenævnet afviste derfor at behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. . En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. .