Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Erhvervsstyrelsens (nu Bolig- og Planstyrelsen) afgørelse af 13. december 2019, hvor styrelsen vurderede, at udlejningen af et sommerhus på [A1], 3220 Tisvildeleje, var erhvervsmæssig og samtidig afslog en ansøgning om tilladelse hertil. Sommerhusets ejer klagede over denne afgørelse til Planklagenævnet. Ejendommen ligger i et sommerhusområde, er opført i 2015 med et boligareal på 189 m2 og har sovepladser til op til 16 personer. Den er omfattet af lokalplan nr. 533.01, Sommerhusområde ved Vejbyvej, Tisvilde.
Erhvervsstyrelsen begrundede sin afgørelse med, at udlejningen havde en "mere professionel karakter" og ikke udgjorde et reelt supplement til ejerens eget brug. Styrelsen lagde særlig vægt på sommerhusets store kapacitet, indretning og faciliteter, lejeindtægternes størrelse, udlejningens omfang samt husets beliggenhed i et område med andre store, ensartede sommerhuse, hvilket ifølge styrelsen understregede, at det var målrettet intensiv udlejning. Erhvervsstyrelsen henviste til Sommerhuslovens § 1, stk. 1, nr. 1 og Sommerhuslovens § 2 for kravet om tilladelse og afslag på erhvervsmæssig udlejning, idet fast praksis som altovervejende hovedregel ikke giver tilladelse hertil.
Klageren anførte, at sommerhusloven ikke definerer et entydigt forhold mellem udlejning og egen brug, ej heller en øvre beløbsgrænse for lejeindtægter eller krav til lovlig placering af sommerhuse, og at styrelsen derfor ikke havde belæg for at inddrage disse faktorer i vurderingen. Klageren fremhævede, at sommerhuset var opført i overensstemmelse med gældende lokalplan og byggetilladelse.
Sommerhusloven blev vedtaget i 1972 med hovedformål at kontrollere øget efterspørgsel efter rekreative arealer, sikre overkommelige ferieboliger for danskere og forhindre omgåelse af lov om erhvervelse af fast ejendom gennem erhvervsmæssig udlejning. Loven fastslår i Sommerhuslovens § 1, stk. 1, nr. 1, at erhvervsmæssig udlejning kræver tilladelse.
Begrebet "erhvervsmæssig udlejning" er ikke defineret i loven, men skal fortolkes ud fra en samlet vurdering. Forarbejderne til loven indikerer, at udlejning af et eller to sommerhuse normalt er fritaget for tilladelseskrav, hvis det sker som supplement til ejerens egen brug og ikke får en professionel karakter. Hvis et sommerhus udelukkende anvendes til udlejning, er der en formodning om erhvervsmæssig udlejning, medmindre konkrete omstændigheder afkræfter dette. Ejerens brug skal have rekreativ karakter, og formålet med erhvervelsen skal have været rekreativt, ikke primært udlejning.
Erhvervsstyrelsens vejledning fra januar 2021 om udlejning af sommerhuse angiver, at der ved vurderingen navnlig lægges vægt på antallet af udlejede sommerhuse, ejerens egen brug og udlejningens omfang. Sommerhusets størrelse tillægges som udgangspunkt ikke betydning. Vejledningen anfører, at udlejning som udgangspunkt ikke er erhvervsmæssig, hvis ejeren selv bruger sommerhuset mindst 2 uger årligt, og udlejningen ikke overstiger 41 uger. Dette er en modernisering af praksis, da tidligere vejledninger ikke specifikt nævnte 2 ugers egen brug som afgørende.
Planlovens § 40, stk. 1 og 3 regulerer anvendelsen af boliger i sommerhusområder, herunder forbud mod overnatning i vinterperioden (1. november til udgangen af februar), dog med mulighed for kontinuerlig udlejning til kortvarige ferieophold i op til 9 uger i denne periode. Dette indebærer, at et sommerhus samlet kan anvendes i 43 uger om året, men dette giver ikke en tilsvarende ret til udlejning, da udlejning alene reguleres af sommerhusloven.
Planklagenævnet ophævede Erhvervsstyrelsens afgørelse af 13. december 2019 om, at udlejning af sommerhuset var erhvervsmæssig. Dette betyder, at Erhvervsstyrelsens afgørelse ikke længere er gældende.
Et flertal på 9 medlemmer i Planklagenævnet fandt, at der skal foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag af, om udlejningen er erhvervsmæssig. Vurderingen skal baseres på, om udlejningen sker som supplement til ejerens egen brug, ikke får en professionel karakter, og om udlejning ikke var det væsentligste formål med erhvervelsen. Faktorer som sommerhusets størrelse og indretning, ejerens rekreative brug, udlejningens omfang, lejeindtægternes størrelse og antallet af sommerhuse kan indgå i en samlet vurdering, men ingen af disse faktorer medfører i sig selv, at udlejningen bliver erhvervsmæssig.
Flertallet fandt ikke grundlag for at antage, at der har været en fast administrativ praksis om, at udlejning af sommerhuse ikke er erhvervsmæssig, alene fordi det har været benyttet til egen rekreativ brug i mindst 2 uger. Et mindretal på 2 medlemmer mente dog, at udlejningen som udgangspunkt ikke er erhvervsmæssig, hvis ejeren selv har anvendt sommerhuset rekreativt i mindst 2 uger, og udlejningen ikke overstiger 41 uger, medmindre andre omstændigheder taler herfor.
I den konkrete sag fandt et flertal på 7 medlemmer, at klagerens udlejning af sommerhuset ikke var erhvervsmæssig. Flertallet lagde vægt på, at der uanset sommerhusets størrelse og indretning ikke var grundlag for at antage, at formålet med erhvervelsen ikke havde været rekreativt. De lagde endvidere vægt på ejerens oplysninger om, at ejendommen var erhvervet med henblik på ferie med familie og venner, og at ejerens egen, rekreative brug oversteg 2 uger årligt.
Et mindretal på 4 medlemmer fandt derimod, at udlejningen havde karakter af erhvervsmæssig udlejning, der kræver tilladelse efter sommerhusloven. Mindretallet lagde vægt på sommerhusets størrelse og indretning, som var målrettet intensiv udlejning, og at udlejning måtte antages at have været et væsentligt formål med erhvervelsen. De mente, at udlejningen havde et professionelt præg og ikke var et reelt supplement til ejerens egen brug, uanset ejerens rekreative brug i mere end 2 uger årligt.
Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.
Ankenævnet på EnergiområdetNævnet har afvist at behandle en klage vedrørende en udlejningsejendom, da udlejningsaktiviteten blev vurderet som erhvervsmæssig.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Silkeborg Kommunes afslag på at ændre status for et sommerhus til helårsbolig. Klager ønskede at rive et eksisterende sommerhus ned og opføre et nyt helårshus på [adresse2]. Kommunen afslog ansøgningen, hvilket klager anfægtede med henvisning til ejendommens beliggenhed og de omkringliggende ejendomme.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen evaluerer nu reglerne for udlejning af helårsboliger til ferieformål, som har været gældende i knap seks år.
En ny evaluering fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen peger på begrænset interesse og betydelige sundhedsmæssige risici ved udvidet vintercamping.
Sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt udlejning af to ejendomme, der anvendes som sommerboliger, kan anses for erhver...
Læs mereSagen omhandlede et bindende svar vedrørende muligheden for at lade et sommerhus indgå i kapitalafkastordningen. Skattea...
Læs mereFikseret lejeindtægt for sommerhus ejet af selskab og stillet til rådighed for hovedanpartshaver
