Landsskatteretten, Journalnr. 10-00676: Skattepligt, gavebeskatning, virksomhedsindkomst, aktieavance og ejendomsværdiskat

Sagen omhandlede en skatteyders fulde skattepligt til Danmark i henhold til Kildeskatteloven § 1, stk. 1, samt en bred vifte af relaterede skattemæssige justeringer for indkomståret 2002. Disse justeringer omfattede spørgsmål om gavebeskatning, udlodningsbeskatning, ejendomsværdiskat, forrentning af mellemregningskonto, aktieavance og overskud af virksomhed. Skatteyderen, en uddannet økonom, havde en kompleks finansiel situation med adskillige ejendomme og en betydelig aktieportefølje, som han hævdede tilhørte tredjemand. En sideløbende straffesag havde fundet skatteyderen skyldig i skyldnersvig af særlig grov beskaffenhed i forbindelse med overførsel af en aktieportefølje på ca. 274 mio. kr.

Formalitet

Landsskatteretten fandt ingen grund til at tilsidesætte SKATs afgørelse på grund af sagsbehandlingsfejl eller forældelse. Ansættelsen var foretaget inden for de ordinære frister i Skatteforvaltningsloven § 26. Retten fandt heller ingen overtrædelse af officialprincippet, da SKAT havde indhentet tilgængeligt materiale, og skatteyderens selvangivelse var utilstrækkelig. Påstande om magtfordrejning eller manglende proportionalitet blev afvist, da SKATs handlinger var baseret på dokumenterede, ikke-selvangivne indtægter. Endvidere var SKAT ikke forpligtet til at vejlede om muligheden for omgørelse efter Skatteforvaltningsloven § 29, da betingelserne herfor ikke var opfyldt.

Subjektiv Skattepligt

SKAT havde anset skatteyderen for fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1, på trods af hans registrering som udrejst til Polen i 2000 og indrejst igen i 2002. Skatteyderen hævdede, at han ikke havde rådighed over helårsbolig i Danmark under sit ophold i Polen. Han ejede dog en bebølsesejendom på [adresse1], [by1], som han havde udlejet til sin tidligere ægtefælle. Lejekontrakten var ikke uopsigelig for udlejer i mindst tre år, hvilket er en betingelse for at undgå opretholdelse af skattepligt. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse, idet ejendommen fortsat var til skatteyderens disposition, og der ikke var fremlagt tilstrækkelig dokumentation for skattemæssigt hjemsted i Polen.

Gave ved vederlagsfri overtagelse af ejendom

Sagen omhandlede skatteyderens overtagelse af en ejendom fra sin bror for 375.000 kr., som kort efter blev videresolgt til tredjemand for 1.185.000 kr. SKAT anså differencen på 810.000 kr. for en skattepligtig gave, da transaktionen var mellem interesseforbundne parter og prisen var under markedsprisen. Skatteyderen hævdede, at ejendommen reelt havde tilhørt ham siden 1983, men Landsskatteretten havde tidligere fastslået, at broren var den reelle ejer indtil 2002. Retten bekræftede, at værdioverførslen var en skattepligtig gavedisposition i henhold til Statsskatteloven § 4, litra c, da søskende ikke er omfattet af gaveafgiftskredsen i Boafgiftsloven § 22. En klausul om, at skatteyderen skulle godtgøre sin bror 90% af fortjenesten, blev set bort fra på grund af interessefællesskabet og manglende dokumentation for betaling.

Fradrag for diverse udgifter i udlejningsvirksomhed

SKAT havde ikke godkendt fradrag på 99.863 kr. for administrations-, forsikrings- og vedligeholdelsesomkostninger relateret til skatteyderens 12 udlejningsejendomme. Dette omfattede en faktura på 100.000 kr. fra et selskab ([virksomhed8] ApS), stiftet af skatteyderens far (og senere ejet af skatteyderen), for hvilken der ikke var fremlagt dokumentation for udført arbejde eller betaling. Andre ikke-godkendte poster inkluderede et huslejetab på 68.750 kr. (ikke dokumenteret som tidligere indtægtsført) og forsikringspræmier for et efterfølgende indkomstår. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse på grund af manglende dokumentation og sandsynliggørelse af udgifterne i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Renteindtægt af mellemregning

SKAT havde forhøjet skatteyderens indkomst med 3.138.325 kr. i renteindtægter fra en mellemregningskonto med selskabet [virksomhed1] ApS (senere [virksomhed3] ApS), som skatteyderen blev anset for at eje. Renten var beregnet til 10-15% af mellemregningskontoen. Efterfølgende domme (Byrettens dom af 9. april 2010 og Østre Landsrets dom af 8. september 2010) fastslog dog, at den aktieportefølje, der var registreret som overført til selskabet, reelt tilhørte skatteyderen personligt, og overførslerne var proforma. Landsskatteretten nedsatte derfor denne indkomstjustering til 0 kr., da grundlaget for mellemregningsrenten (aktieoverførslerne) blev anset for ugyldigt.

Gebyrer vedrørende udlandslån

Skatteyderen krævede et fradrag på 5.000 kr. for gebyrer vedrørende udlandslån, udelukkende baseret på hans erindring. SKAT afviste dette på grund af manglende dokumentation. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse, idet der ikke var fremlagt dokumentation eller tilstrækkelig sandsynliggørelse for udgiften i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Administrationshonorar

SKAT forhøjede skatteyderens indkomst med 50.000 kr., som var et administrationshonorar udbetalt fra [virksomhed1] ApS til skatteyderen. Skatteyderens forklaringer var modstridende; han bekræftede først modtagelsen og benægtede den senere, idet han hævdede, at beløbet var til en tredjemand, hvis navn han ikke kunne oplyse. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og fandt, at beløbet var udbetalt til skatteyderen i hans egenskab af direktør, og der var ikke fremlagt tilstrækkelig forklaring for, at det skulle være udbetalt til en tredjemand, i overensstemmelse med Statsskatteloven § 4.

Avance ved salg af anparter

SKAT havde ansat en yderligere aktieavance på 999.696 kr. fra salg af anparter i [virksomhed1] ApS til [virksomhed6] for 2.000 kr. SKAT argumenterede, at den tilgodehavende udbytteskat på 997.696 kr. var en del af selskabets værdi, og salgsprisen derfor var undervurderet. Landsskatteretten fandt imidlertid, at der ikke var sket en reel overdragelse af anparterne til [virksomhed6], da skatteyderen fortsat agerede som ejer. Den ansatte aktieavance blev derfor nedsat til 0 kr.

Udlodning fra selskab

SKAT havde forhøjet skatteyderens indkomst med 11.499.947 kr. som udlodning fra selskabet [person3] ApS, idet SKAT mente, at et rapporteret kurstab i selskabet skyldtes skatteyderens overvurdering af aktier ved indskud eller undervurdering ved udtagelse. Landsskatteretten henviste til Byrettens dom af 9. april 2010 og Østre Landsrets dom af 8. september 2010, som fastslog, at aktieoverførslerne til [person3] ApS var proforma, og aktierne reelt tilhørte skatteyderen personligt. Derfor blev den maskerede udlodning baseret på kurstabet nedsat til 0 kr. Skatteyderen blev dog anset for skattepligtig af faktisk udloddet udbytte i henhold til Ligningsloven § 16a fra aktier, der var registreret som ejet af selskabet, men reelt tilhørte ham. Den præcise talmæssige opgørelse blev overladt til SKAT.

Tilbageførsel af indtægtsført leje samt ikke godkendt fradrag for ejendomsskatter mv.

SKATs tilbageførsel af 16.800 kr. i indtægtsført leje vedrørende [adresse1], [by1], og afslag på fradrag for 19.615 kr. i ejendomsskatter og parcelhusforsikring blev stadfæstet. SKAT argumenterede, at ejendommen ikke var erhvervsmæssigt udlejet, men snarere anvendt til værelsesudlejning, og at indtægten faldt inden for bundfradraget i Ligningsloven § 15p. Landsskatteretten var enig og bemærkede, at ejendommen var beboet af flere personer, herunder skatteyderen selv, og udgifterne blev derfor anset for private og ikke fradragsberettigede i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Huslejeindtægter

SKATs forhøjelse af skatteyderens huslejeindtægter i udlejningsvirksomhed med 51.598 kr. fordelt på flere ejendomme blev stadfæstet. Dette skyldtes uoverensstemmelser mellem selvangivne indtægter og bankindbetalinger, herunder underrapporteret leje, uanerkendte depositumsbetalinger og andre uforklarede indtægter. Landsskatteretten stadfæstede SKATs justeringer og fandt tilstrækkeligt bevis for yderligere ikke-deklareret lejeindkomst i henhold til Statsskatteloven § 4, litra b.

Overskud af virksomhed

SKATs skønsmæssige forhøjelse af skatteyderens overskud af virksomhed med 60.439 kr. for uforklarede indbetalinger til hans bankkonto blev stadfæstet. Mange af beløbene var eksplicit angivet som husleje eller fremstod som regelmæssige betalinger. Skatteyderen hævdede, at nogle beløb vedrørte familiemedlemmer eller depositummer, der skulle tilbagebetales. Landsskatteretten stadfæstede SKATs ansættelse og fandt det godtgjort, at beløbene udgjorde yderligere erhvervsmæssige indtægter.

Indtægter indsat på bankkonto angivet at vedrøre klagerens barn

SKATs afgørelse om, at indtægter på 28.132 kr. indsat på skatteyderens bankkonto, som han hævdede tilhørte hans mindreårige søn (fra arvede midler investeret i pantebreve), var skattepligtig indkomst for skatteyderen, blev stadfæstet. SKAT skønnede 70% af betalingerne til at være renter. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse, da midlerne var på skatteyderens konto, og der ikke var fremlagt tilstrækkelig dokumentation for gaveoverdragelser eller for, at sønnen var den rette indkomstmodtager i henhold til Statsskatteloven § 4.

Skønsmæssig forhøjelse vedrørende formuebevægelser

SKATs skønsmæssige forhøjelse af skatteyderens indkomst med 4.632.343 kr. på grund af uforklarede formuebevægelser og et betydeligt negativt privatforbrug blev nedsat til 0 kr. Dette skyldtes, at Landsskatteretten i sine afgørelser vedrørende selskabet [virksomhed3] ApS havde fastslået, at de i selskabet registrerede aktier tilhørte skatteyderen personligt. De udbytter, der hidrørte fra disse aktier, og som nu blev anset for udloddet til skatteyderen personligt, blev anset for at have dækket de uforklarede formuebevægelser.

Ejendomsværdiskat

SKATs ansættelse af ejendomsværdiskat for ejendommen på [adresse1], [by1] til 22.740 kr. for 2002 blev stadfæstet. Da det var fastslået, at skatteyderen ikke drev erhvervsmæssig udlejning fra ejendommen, men alene værelsesudlejning, og selv havde rådighed over boligen, var det korrekt at beregne ejendomsværdiskat i henhold til Ejendomsværdiskatteloven § 1 og Ejendomsværdiskatteloven § 2.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten traf følgende afgørelser i sagen:

Formalitet

Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at anse SKATs afgørelse for ugyldig på grund af sagsbehandlingsfejl eller forældelse. Ansættelsen var foretaget inden for de ordinære frister i Skatteforvaltningsloven § 26. Officialprincippet var overholdt, da SKAT havde indhentet tilgængeligt materiale, og klagerens selvangivelse var utilstrækkelig. Påstande om magtfordrejning og manglende proportionalitet blev afvist, da SKATs afgørelse var baseret på saglige vurderinger af ikke-selvangivne indtægter. Der var heller ingen pligt for SKAT til at vejlede om omgørelse efter Skatteforvaltningsloven § 29, da betingelserne herfor ikke var opfyldt.

Subjektiv Skattepligt

SKATs afgørelse om, at klageren var fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1, blev stadfæstet. Retten lagde vægt på, at klageren fortsat havde dispositionsret over sin ejendom på [adresse1], [by1], som ikke var udlejet uopsigeligt i mindst tre år, og at der ikke var fremlagt tilstrækkelig dokumentation for etableret skattemæssigt hjemsted i Polen.

Gave ved vederlagsfri overtagelse af ejendom

SKATs forhøjelse af klagerens indkomst med 810.000 kr. som gave ved overtagelse af ejendom fra klagerens bror blev stadfæstet. Overdragelsen af ejendommen til en pris væsentligt under markedsprisen, umiddelbart før videresalg til tredjemand, blev anset for en skattepligtig gavedisposition i henhold til Statsskatteloven § 4, litra c, da søskende ikke er omfattet af gaveafgiftskredsen i Boafgiftsloven § 22. Klausulen om tilbagebetaling af 90% af fortjenesten blev set bort fra grundet interessefællesskab og manglende dokumentation for betaling.

Fradrag for diverse udgifter i udlejningsvirksomhed

SKATs forhøjelse af klagerens indkomst med 99.863 kr. vedrørende ikke-godkendte udgifter til drift af ejendomme blev stadfæstet. Manglende bilagsdokumentation og sandsynliggørelse af udgiftsafholdelsen, herunder en administrationsudgift på 100.000 kr. til et interesseforbundet selskab, betød, at fradrag ikke kunne godkendes i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Renteindtægt af mellemregning

SKATs forhøjelse af klagerens indkomst med 3.138.325 kr. i renteindtægter af mellemregning med selskabet [virksomhed1] ApS blev nedsat til 0. Dette skyldtes, at byrettens dom af 9. april 2010 og Østre Landsrets dom af 8. september 2010 fastslog, at den omhandlede aktieportefølje, der var registreret som overført til selskabet, reelt tilhørte klageren personligt, og overførslerne var proforma.

Gebyrer vedrørende udlandslån

SKATs afslag på fradrag for gebyrer på udlandslån med 5.000 kr. blev stadfæstet. Der var ikke fremlagt dokumentation eller tilstrækkelig sandsynliggørelse for udgiftsafholdelsen i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Administrationshonorar

SKATs forhøjelse af klagerens indkomst med 50.000 kr. som administrationshonorar fra selskabet [virksomhed1] ApS blev stadfæstet. Klagerens modstridende forklaringer og manglende dokumentation for, at beløbet skulle være udbetalt til en tredjemand, førte til, at beløbet blev anset for skattepligtig personlig indkomst for klageren i henhold til Statsskatteloven § 4.

Avance ved salg af anparter

SKATs ansættelse af yderligere avance ved salg af anparter i [virksomhed1] ApS til 999.696 kr. blev nedsat til 0. Landsskatteretten fandt, at der ikke var sket en reel overdragelse af anparterne til [virksomhed6], da klageren fortsat fremstod som ejer af selskabet.

Udlodning fra selskab

SKATs forhøjelse af klagerens indkomst med 11.499.947 kr. som udlodning fra selskabet [person3] ApS blev nedsat til 0. Dette skyldtes, at de tidligere nævnte domme fastslog, at aktieoverførslerne til selskabet var proforma, og aktierne reelt tilhørte klageren. Derfor kunne det selvangivne kurstab i selskabet ikke anses for en maskeret udlodning til klageren i henhold til Ligningsloven § 16a. Klageren blev dog anset for skattepligtig af faktisk udloddet udbytte fra aktier, der var registreret som ejet af selskabet, men reelt tilhørte ham. Den talmæssige opgørelse heraf blev overladt til SKAT.

Tilbageførsel af indtægtsført leje samt ikke godkendt fradrag for ejendomsskatter mv.

SKATs tilbageførsel af indtægtsført leje vedrørende [adresse1] med -16.800 kr. og afslag på fradrag for ejendomsskatter og parcelhusforsikring med 19.615 kr. blev stadfæstet. Retten fandt, at der højst var tale om værelsesudlejning, og at indtægten kunne rummes i bundfradraget efter Ligningsloven § 15p. Ejendommen blev ikke anset for en erhvervsmæssig udlejningsejendom, og udgifterne var derfor private og ikke fradragsberettigede i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Huslejeindtægter

SKATs forhøjelse af huslejeindtægter i udlejningsvirksomhed med 51.598 kr. blev stadfæstet. Retten fandt, at der var yderligere ikke-beskattede indtægter i klagerens udlejningsvirksomhed baseret på differencer mellem selvangivne og registrerede beløb på klagerens konto samt oplysninger om lejeforholdene, i henhold til Statsskatteloven § 4, litra b.

Overskud af virksomhed

SKATs skønsmæssige forhøjelse af klagerens overskud af virksomhed med 60.439 kr. for modtagne indtægter på bankkontoen blev stadfæstet. Retten fandt det godtgjort, at klageren havde haft yderligere erhvervsmæssige indtægter som opgjort af SKAT.

Indtægter indsat på bankkonto angivet at vedrøre klagerens barn

SKATs afgørelse om, at indtægter på 28.132 kr. indgået på bankkontoen, som klageren angav at have tilknytning til hans mindreårige barn, var skattepligtig indkomst for klageren, blev stadfæstet. Beløbene fremgik af klagerens konto, og der var ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for gaveoverdragelser eller for, at barnet var den rette indkomstmodtager, i henhold til Statsskatteloven § 4.

Skønsmæssig forhøjelse vedrørende formuebevægelser

SKATs skønsmæssige forhøjelse af klagerens indkomst med 4.632.343 kr. vedrørende uforklarede formuebevægelser blev nedsat til 0. Dette skyldtes, at Landsskatteretten i sine afgørelser vedrørende selskabet [virksomhed3] ApS havde fastslået, at de i selskabet registrerede aktier tilhørte klageren personligt. De udbytter, der hidrørte fra disse aktier, og som nu blev anset for udloddet til klageren personligt, blev anset for at have dækket de uforklarede formuebevægelser.

Ejendomsværdiskat

SKATs ansættelse af ejendomsværdiskat vedrørende [adresse1], [by1] til 22.740 kr. blev stadfæstet. Da det var fastslået, at klageren ikke drev erhvervsmæssig udlejning fra ejendommen, men alene værelsesudlejning, og selv havde rådighed over boligen, var det korrekt at beregne ejendomsværdiskat i henhold til Ejendomsværdiskatteloven § 1 og Ejendomsværdiskatteloven § 2.