Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Fødevarestyrelsens indskærpelse af 1. juli 2020, som omhandlede mangelfuld rengøring og opbevaring af udstyr i en trappeopgang tilhørende en fødevarevirksomhed i Aarhus Kommune. Fødevarestyrelsen havde under et kontrolbesøg konstateret, at der blev opbevaret gryder og andet køkkenudstyr i trappeopgangen, hvor der også blev fundet ekskrementer fra skadedyr, en død rotte, samt beskidte gulve, trapper og spindelvæv. Gelænderet var dækket af kraftige belægninger. Ved et tidligere kontrolbesøg havde virksomhedens personale oplyst, at udstyret i trappeopgangen blev anvendt i den daglige produktion.
Virksomheden påklagede indskærpelsen den 27. juli 2020 og anførte, at kontrolrapporten var misvisende, og at kontrolbesøget var udtryk for chikane. Virksomheden hævdede, at bagtrappen og kælderen ikke var en del af deres lejemål, og at udstyret ikke tilhørte dem, men den tidligere ejer af lokalerne. De fandt det urimeligt at blive holdt ansvarlige for forhold på naboens matrikel.
Fødevarestyrelsen fastholdt, at indskærpelsen var givet i medfør af hygiejneforordningens artikel 4, stk. 2, jf. bilag II, kap. I, stk. 1, og kap. V, stk. 1, litra a. Styrelsen bemærkede, at den medarbejder, der var til stede under kontrolbesøget, havde været ejer af virksomheden året forinden. De henviste til, at virksomheden ved et tidligere kontrolbesøg havde oplyst, at udstyret tilhørte dem og blev brugt dagligt. Styrelsen vurderede, at forholdene ikke havde ændret sig, og at der ikke var andre fødevarevirksomheder på adressen, ligesom udstyret ikke så efterladt ud. De konkluderede, at lokalerne og udstyret tilhørte klager, som derfor var forpligtet til at holde det rent.
Fødevarestyrelsen uddybede, at trappeopgangen var et lokale, der startede på den anden side af døren til produktionskøkkenet, og at et rum for enden af trappen var lukket af til resten af kælderen, hvilket betød, at andre lejemål ikke havde adgang til trappeopgangen. De oplyste, at der var opsat hylder med gryder, køkkenudstyr, rengøringsmidler og håndsprit, som ikke så efterladte ud. Styrelsen havde ikke set et lager af lignende udstyr andre steder hos klager. Endvidere var den tidligere lejer den nuværende daglige leder, hvilket gjorde det usandsynligt, at udstyret var efterladt og ikke anvendt i produktionen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelse af 1. juli 2020, men ændrede ordlyden til: ”Fødevarelokaler skal holdes rene.” Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. .
Nævnet fastslog indledningsvis, at det ikke havde kompetence til at behandle klager over de tilsynsførendes opførsel eller forhold, der lå til grund for et administrativt bødeforlæg, da disse ikke er afgørelser efter Fødevareloven § 58 a, stk. 1.
Nævnet vurderede, at virksomheden ikke havde overholdt hygiejneforordningens artikel 4, stk. 2, jf. bilag II, kap. I, pkt. 1. Dette skyldtes, at ledere af fødevarevirksomheder skal overholde de almindelige hygiejnebestemmelser, og lokaler, hvor der findes fødevarer, skal holdes rene og i god stand.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at trappeopgangen var en del af klagers virksomhed. Denne vurdering baserede sig på Fødevarestyrelsens oplysninger om, at klager var den eneste med adgang til trappeopgangen. Desuden lagde nævnet vægt på, at klager ved et tidligere kontrolbesøg havde tilkendegivet daglig brug af udstyret i trappeopgangen, og at dette udstyr tilhørte klager. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte styrelsens vurdering af, at forholdene ikke havde ændret sig, og at klager fortsat benyttede udstyret. Derfor blev trappeopgangen anset for at være en del af virksomheden, der blev brugt til opbevaring af udstyr.
Nævnet lagde vægt på, at trappen og gulvet i trappeopgangen var beskidt, og at der var spindelvæv og belægninger på gelænderet. Nævnet bemærkede, at bestemmelsen i hygiejneforordningens bilag II, kap. I, pkt. 1 kræver, at fødevarelokaler til enhver tid skal være renholdte. Da omfanget af snavs og belægninger ikke kunne være opstået fra dag til dag, konkluderede nævnet, at trappeopgangen ikke var blevet tilstrækkeligt renholdt. Nævnet præciserede indskærpelsens ordlyd til udelukkende at omfatte rengøring af lokaler, da der ikke var fundet utilstrækkeligt rengjort udstyr, men alene udstyr opbevaret i et utilstrækkeligt rengjort lokale.

Manglende vedligeholdelse af skærebræt og bordplader er sjældent til direkte fare for fødevaresikkerheden. Alligevel kunne hver tredje af de professionelle køkkener med fordel trænge til vedligeholdelse, viser resultaterne fra den største kontrolkampagne i 2025.



Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri fastholder Fødevarestyrelsens afgørelse om indskærpelse vedrørende mangelfuld rengøring i [virksomhed1]. Indskærpelsen medførte gebyrbelagt opfølgende kontrol.
Næsten hver anden kontrol i kvægstaldene udløser sanktioner, mens hver tredje grisestald fortsat dumper velfærdstjekket.
Fødevarestyrelsens dyrevelfærdsrapport for 2023 viser et fald i sanktioner hos både kvæg- og grisebesætninger, men niveauet er fortsat udfordret.

Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri fastholdt Fødevarestyrelsens afgørelse vedrørende manglende vedligeholdel...
Læs mere
Sagen omhandler en fødevarevirksomheds klage over tre indskærpelser, som Fødevarestyrelsen udstedte efter et kontrolbesø...
Læs mere