Stadfæstelse af landzonetilladelse til gyllebeholder i Holbæk Kommune med tilføjelse af vilkår om fjernelse

Kommunen lagde vægt på, at gyllebeholderen var nødvendig for driften, kunne indpasses i landskabet uden at virke skæmmende, overholdt miljølovgivningens afstandskrav og ikke tilsidesatte planlovens hensyn.

Klagen og kommunens bemærkninger

En nabo klagede den 3. juli 2020 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse. Klagen omhandlede flere punkter:

• Erhvervsmæssig nødvendighed og alternativ placering: Klageren anførte, at gyllebeholderen ikke var erhvervsmæssigt nødvendig, og at der fandtes alternative placeringer på ansøgerens egne ejendomme, som ville reducere tung trafik gennem Svinninge og Gudmandstrup. Kommunen fastholdt, at beholderen var driftsmæssigt nødvendig for de to ejendomme og ville mindske nuværende trafik og øge fleksibiliteten.
• Landskab: Klageren mente, at gyllebeholderen ville være en "stor klods" i det åbne landskab uden bygninger og ødelægge udsigten fra klagerens ejendom, der lå ca. 30 m fra skel. Kommunen erkendte, at en stor gyllebeholder ville være synlig, men anførte, at området ikke var omfattet af landskabelige udpegninger, og at den skærmende beplantning ville afhjælpe indpasningen.
• Lugtgener: Klageren frygtede lugtgener fra den afgassede gylle, især ved læsning og aflæsning, og mente, det ville påvirke ejendommens salgsværdi. Kommunen svarede, at lugtgener i perioder var uundgåelige på landet, og at ejendomsværdi ikke indgik i vurderingen af en landzonetilladelse.
• Naboorientering: Klageren påpegede uoverensstemmelser i matrikelnumre i naboorienteringen og undrede sig over, at kun tre naboer var orienteret. Kommunen præciserede, at hovedmatrikelnummeret var anvendt, men at kortbilag tydeligt viste placeringen, og at kun ejere og brugere af tilgrænsende ejendomme var orienteret.
• Trafik: Klageren udtrykte bekymring for øget tung trafik og risiko for uheld ved et farligt vejsving nær gyllebeholderens ind- og udkørsel. Kommunen oplyste, at dens team for Vej og Trafik havde godkendt overkørslerne, og at kommunen var vejmyndighed.

Planklagenævnet stadfæstede Holbæk Kommunes afgørelse om landzonetilladelse til etablering af gyllebeholderen, men tilføjede et vilkår.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at prøve kommunale afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1. Nævnet kan dog ikke behandle spørgsmål om tab af ejendomsværdi i sig selv, medmindre det er en følge af urimelige nabogener, ligesom konkrete trafiksikkerhedsmæssige forhold henhører under kommunen som vejmyndighed eller politiet.

Naboorienteringens tilstrækkelighed

Nævnet fandt, at naboorienteringen var tilstrækkelig, da det medsendte materiale gav et retvisende billede af det ansøgte, selvom der var henvist til hovedmatriklen. Kommunen havde desuden opfyldt sin pligt til at orientere ejere og brugere af ejendomme, der grænser op til ansøgers ejendom, jf. Planloven § 35, stk. 4.

Generelt om landzonetilladelser

En gyllebeholder, der betjener arealer tilhørende to selvstændige landbrugsejendomme, er ikke omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Planloven § 36, stk. 1, nr. 3 og kræver derfor landzonetilladelse. Landzonereglerne skal administreres under hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt erhvervslivets muligheder for vækst og udvikling.

Afstandskrav og lugtgener

Planklagenævnet bemærkede, at hvis afstandskravene i husdyrgødningsbekendtgørelsen er overholdt i forhold til naboer, anses nabohønsyn i forhold til lugt og støj efter hidtidig praksis som varetaget i forhold til landzonereglerne.

Nævnets vurdering og afgørelse

Planklagenævnet vurderede, at en gyllebeholder på 4.000 m³ var rimelig i forhold til et udbringningsareal på ca. 102,6 ha og en oplagskapacitet på 40 m³ pr. ha. Nævnet fandt, at der kunne gives landzonetilladelse til den ansøgte placering.

Nævnet lagde vægt på:

• Gyllebeholderens landbrugsmæssige formål og varetagelsen af primære erhvervsinteresser.
• Placeringen nær de markarealer, hvor gyllen skulle udbringes.
• At landskabelige eller planlægningsmæssige hensyn ikke talte afgørende imod tilladelsen, især da beholderen delvist nedgraves (kun 2 m over terræn) og afskærmes med beplantning.
• At lugtgener ikke kunne begrunde et afslag, da afstandskravene i husdyrgødningsbekendtgørelsen var overholdt.
• At øget trafik ikke udgjorde så væsentlige nabogener, at det kunne medføre et afslag, da der i forvejen var trafik i forbindelse med markdrift, og fyldning af beholderen var begrænset til 10-12 uger.

Planklagenævnet stadfæstede Holbæk Kommunes afgørelse, men tilføjede et vilkår om, at gyllebeholderen skal fjernes senest 1 år efter, at den ikke længere benyttes til driften af landbrugsbedriften/landbrugsejendommen.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planloven § 56, stk. 2.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Klagerens argumenter

• Uhensigtsmæssig trafik på privat fællesvej.
• Konsekvenser for udlejningsmuligheder.
• Øget risiko for forurening af en grøft.