Afvist lempelse efter ligningslovens § 33 A for provisionsløn fra udlandet grundet manglende dokumentation for tjenesteforhold

Skattestyrelsen bemærkede desuden, at det i skatteretten er skatteyderen, der har bevisbyrden for at opfylde betingelserne for lempelse.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse og nægtede klageren lempelse efter Ligningsloven § 33 A, stk. 1.

Retten fastslog, at bevisbyrden for at godtgøre, at indkomsten udgør lønindkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold, påhviler klageren.

Ved vurderingen henviste retten til de afgrænsningskriterier, der fremgår af Cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven, vedrørende forskellen mellem tjenesteforhold og selvstændig erhvervsvirksomhed. Landsskatteretten foretog en samlet bedømmelse af de foreliggende oplysninger og fandt, at klageren ikke i tilstrækkelig grad havde dokumenteret et tjenesteforhold.

Retten lagde vægt på de samme forhold som Skattestyrelsen:

• Den fremlagte mailkorrespondance var ikke tilstrækkelig til at dokumentere de nærmere vilkår for aftalen.
• Arbejdet var 100% provisionslønnet.
• Klageren var tilknyttet [virksomhed1] som freelancer ifølge egen oprindelige udtalelse.
• Overførslerne til Danmark var angivet som "Invoices".

Da betingelsen om, at der skal være tale om lønindkomst optjent i tjenesteforhold, ikke var godtgjort, blev klageren nægtet lempelse efter ligningslovens § 33 A.

SKAT anså klageren for fuldt skattepligtig til Danmark i hele perioden 2005-2009, idet de mente, at han fortsat havde bopæl og centrum for livsinteresser i Danmark. SKAT foretog en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for 2005 og 2006 med henvisning til, at klageren havde givet ufuldstændige oplysninger ved fraflytningen. SKAT opgjorde klagerens udenlandske arbejdsindtægter skønsmæssigt og godkendte ingen lempelse efter Ligningsloven §§ 33 og 33 A.

Klagerens repræsentant påstod principalt, at den fulde skattepligt til Danmark ophørte pr. 5. september 2005, da han opgav sin bopæl og rejste til Bahrain. Det blev fremhævet, at andelsboligen var udlejet uopsigeligt i 3 år til broren, hvilket ifølge praksis skulle medføre ophør af bopæl. Subsidiært påstod repræsentanten, at SKATs ekstraordinære genoptagelse for 2005 og 2006 var ugyldig, da SKAT havde henvist til en forkert bestemmelse (Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 5 i stedet for Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5), ikke havde begrundet, hvorfor klageren skulle have handlet forsætligt eller groft uagtsomt, og havde overskredet den 6-måneders reaktionsfrist i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2. Klageren bestred også SKATs skønsmæssige indkomstansættelse og gjorde gældende, at han var berettiget til lempelse efter Ligningsloven §§ 33 og 33 A på grund af betalt skat i Bahrain og opfyldelse af 6-måneders reglen.