Klage over Assens Kommunes lokalplan for solcellepark ved Ebberup

Assens Kommune vedtog den 29. april 2020 kommuneplantillæg nr. 8 til kommuneplan 2017-2029 og lokalplan nr. 1.3-1, Solcellepark nord for Ebberup, med tilhørende miljørapport. En nabo til planområdet og en række beboere uden for lokalplanområdet klagede over miljøvurderingen og planvedtagelsen.

Klagernes hovedpunkter

Klagen omhandlede flere centrale spørgsmål, som Planklagenævnet behandlede:

• Om miljøvurderingslovens minimumskrav var opfyldt vedrørende 0-alternativet, eksisterende forhold, alternative placeringer og landskabsarkitektoniske værdier.
• Om lokalplanen var i strid med statslige krav, jf. Planlovens § 13, stk. 1.
• Om lokalplanen var i overensstemmelse med kommuneplanen, jf. Planlovens § 13, stk. 1, nr. 1.
• Om der var inddraget usaglige hensyn.
• Om kommunen havde overholdt almindelige forvaltningsretlige grundsætninger, herunder officialprincippet og lighedsgrundsætningen.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet behandlede sagen i henhold til Miljøvurderingslovens § 48, stk. 1, da de påklagede planer var udarbejdet efter planloven. Nævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelser efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.

Forhold der ikke blev behandlet

Planklagenævnet afviste at behandle klagepunkter vedrørende:

• Landbrugsområde: Spørgsmål om planområdets udpegning som særligt værdifuldt landbrugsområde og ophævelse af landbrugspligt, da dette vedrører planernes hensigtsmæssighed og landbrugsloven, som nævnet ikke har kompetence over.
• Alternativ placering (lokalplanens hensigtsmæssighed): Uenighed om lokalplanens indhold eller hensigtsmæssighed er ikke et retligt spørgsmål. Dog blev alternative placeringer behandlet i relation til miljøvurderingen.
• Erstatning: Spørgsmål om erstatning til naboer, da dette ikke var omfattet af den påklagede afgørelse.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over miljørapporten eller over vedtagelsen af lokalplan nr. 1.3-1, Solcellepark nord for Ebberup. Dette betyder, at miljørapporten og lokalplanen fortsat er gældende.

Miljøvurderingens indhold

Nævnet fandt, at kommunen havde opfyldt kravene til miljøvurderingen, som har til formål at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau, jf. Miljøvurderingslovens § 1. En miljørapport skal indeholde de oplysninger, som med rimelighed kan forlanges, jf. Miljøvurderingslovens § 12, stk. 2.

• Eksisterende forhold: Kommunen havde beskrevet de eksisterende forhold tilstrækkeligt i miljørapporten, herunder terrænets fald og bugtende karakter, jf. Miljøvurderingslovens § 12, stk. 1 og bilag 4, litra b.
• 0-alternativet: Nævnet fandt, at det ikke var nødvendigt at beskrive beskyttede naturtyper, vandløb og diger i 0-alternativet, da disse bevares med respektafstande på 5 meter, jf. lokalplanens § 6.2. Dette var i overensstemmelse med Miljøvurderingslovens § 12, stk. 2 og bilag 1, litra b.
• Alternativer: Selvom kommunens begrundelse for ikke at undersøge alternative placeringer (bygherres aftaler) ikke var tilstrækkelig, fandt nævnet, at kommunen alligevel havde opfyldt minimumskravene. Planområdets størrelse og vurderingen af, at andre placeringer ville berøre væsentlige miljøhensyn, blev anset for tilstrækkeligt, jf. Miljøvurderingslovens § 12, stk. 1.
• Landskabsarkitektoniske værdier: Kommunen havde tilstrækkeligt redegjort for den visuelle påvirkning på landskabsarkitektoniske værdier, herunder kirkerne, jf. Miljøvurderingslovens § 12, stk. 1 og bilag 4, litra f.

Overholdelse af statslige krav

Lokalplanen blev ikke fundet i strid med statslige krav. Naturstyrelsens vejledende udtalelse om opsætning af solenergianlæg er ikke retligt bindende, ligesom denne ikke er omfattet af Planlovens § 13, stk. 1.

Overensstemmelse med kommuneplanen

Planklagenævnet fandt ikke, at lokalplanen var i strid med kommuneplanens retningslinje 6.3.2 om indpasning i landskabet. Med vedtagelsen af kommuneplantillæg nr. 8 havde kommunen konkret besluttet, at tekniske anlæg som solceller kunne placeres i rammeområde 1.3.T.1. Retningslinjen var ikke formuleret så klart, at det med sikkerhed kunne fastslås, at den ikke var overholdt, jf. Planlovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Usaglige hensyn

Nævnet fandt, at kommunen havde saglige og planlægningsmæssigt relevante begrundelser for planvedtagelsen, herunder muliggørelse af solcelleanlæg og kommunens mål om CO2-neutralitet inden 2042. Økonomiske hensyn til bygherren er ikke i sig selv usaglige, så længe der er en planlægningsmæssig relevant grund, jf. Planlovens § 13, stk. 1 og Planlovens § 15, stk. 1.

Officialprincippet

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunens afgørelse var baseret på et utilstrækkeligt eller forkert grundlag. Kommunens skønsmæssige vurdering af placering og påvirkning var tilstrækkelig.

Lighedsgrundsætningen

Lighedsgrundsætningen er ikke til hinder for, at kommunen udlægger et bestemt område til specifikke formål, eller at den vedtager planer, der muliggør solcelleparker, som tidligere ikke var mulige. De af klageren henviste sager om landzonetilladelser var ikke sammenlignelige.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Klagegebyrer tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.