Planklagenævnets afgørelse om kommuneplantillæg og lokalplan for boliger ved Enkehøj, Brande

Flagermus

Nævnet fandt, at kommunen oprindeligt havde en retlig mangel i sin vurdering af flagermus, da den udskød den konkrete vurdering til et senere tidspunkt. Kommunen burde have foretaget en indledende vurdering af træernes egnethed som yngle- eller rastelokaliteter i planlægningsfasen. Dog konstaterede nævnet, at kommunen efterfølgende havde foretaget de nødvendige undersøgelser. Disse undersøgelser viste, at den økologiske funktionalitet for flagermus ikke ville blive påvirket, da der var alternative områder med træbevoksning i nærheden, og det træ med flest flagermus ikke ville blive fældet. På denne baggrund vurderede nævnet, at manglen ikke var konkret væsentlig, og klagepunktet blev derfor ikke imødekommet.

Odder

Planklagenævnet vurderede, at kommunen havde foretaget en tilstrækkelig vurdering af odder. Lokalplanen indeholdt specifikke bestemmelser, der beskyttede odderens levested, herunder grænser for lysopsætning og græsslåning ved vandløbet i delområde 2. Størstedelen af delområde 2 bevares i sin nuværende tilstand, hvilket sikrer, at der ikke sker en ændret påvirkning af yngle- og rasteområdet for odder.

Overholdelse af planlovens § 11 a, stk. 7, om byvækst

Klageren anførte, at det nye byvækstareal overskred kommunens 12-års forbrug. Nævnet konstaterede, at der ikke var sket omfordeling eller en ny rummelighedsberegning. Planklagenævnet fandt dog, at udvidelsen af byzonearealet på ca. 0,4 hektar var af så lille et omfang, at det måtte anses for ubetydeligt i forhold til formålet med reglerne i Planlovens § 11 a, stk. 7. Dette skyldtes det beskedne antal boliger og områdets funktion med at sikre vej- og stiforbindelse mellem eksisterende lokalplanområder. Klagepunktet blev derfor ikke imødekommet.

Lokalplanens indhold og uklarhed

Klageren mente, at bestemmelsen i lokalplanens § 8.1 om, at ubebyggede arealer skal fremstå i ordentlig stand, var uklar. Planklagenævnet fastslog, at uklarhed eller upræcision i en lokalplanbestemmelse generelt ikke påvirker lokalplanens gyldighed. En fortolkning af bestemmelsen vil ske ved en konkret ansøgning eller undersøgelse af området, og dette medfører ikke, at bestemmelsen skal anses som ugyldig eller lokalplanen ophæves. Klagepunktet blev derfor ikke imødekommet.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Klagegebyrer tilbagebetales ikke, da nævnet ikke gav klageren medhold, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.

Planklagenævnet frifundet

Planklagenævnet er frifundet for en borgers påstand om, at nævnet skulle tilpligtes at genoptage behandlingen af en sag om kommuneplantillæg nr. 2017-34 i Horsens Kommune.

Sagens Forløb og Områdebeskrivelse

Sagen startede med en ansøgning i 2014, der førte til offentlig høring af et debatoplæg i 2015. Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan blev vedtaget i november 2016 og sendt i offentlig høring, hvorefter de endeligt blev vedtaget i maj 2017. Planområdet, der er ca. 25 ha, ligger i landzone ca. 1,5 km nord for Asaa og består primært af opdyrket landbrugsjord. Området indeholder beskyttede søer og vandløb efter Naturbeskyttelsesloven § 3. Det ligger i kystnærhedszonen, ca. 1,1 km fra kysten, og ca. 600 m øst for Natura 2000-område N14 (Fuglebeskyttelsesområde F2 og habitatområde H14).

Plangrundlag og Miljørapport

Kommuneplantillæg nr. 28 udlagde et nyt rammeområde for fem vindmøller med en maksimal totalhøjde på 140 m og tilføjede en støjkonsekvenszone. Lokalplan nr. 32-T-22.01 muliggjorde opstilling af fem vindmøller med tilhørende anlæg og adgangsveje. Lokalplanen begrundede placeringen i kystnærhedszonen med gunstige vindforhold og vurderede den visuelle påvirkning som uproblematisk, da skov afskærmer for kysten. Miljørapporten, dateret november 2016, indeholdt en miljøvurdering af planerne og en VVM-redegørelse for projektet. Den vurderede potentielle effekter på landskab, befolkning (støj, skyggekast) og natur (fugle, bilag IV-arter).

Miljørapporten konkluderede, at vindmøllerne ikke ville have væsentlig negativ effekt på Natura 2000-områder eller de udpegede fuglearter som sangsvane, pibesvane, gravand og hjejle, baseret på fugleundersøgelser og kollisionsberegninger. For bilag IV-arter (flagermus) blev det vurderet, at der ville være en lav effekt, selvom enkelte kollisioner kunne forekomme. Rapporten beskrev også den landskabelige påvirkning, støjberegninger (der viste overskridelse ved én ejendom, men overholdelse med støjdæmpning eller nedlæggelse af beboelse), og skyggekast (hvor skyggestop skulle sikre 0 timers skyggekast indenfor 1 km). Alternativer, herunder 0-alternativet og forskellige opstillingsmønstre, blev også behandlet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet havde i en særskilt afgørelse stadfæstet VVM-tilladelsen med vilkårsændring om driftsstop for vindmølle nr. 4.