Klage over Nyborg Kommunes lokalplan nr. 318

Nyborg Kommune vedtog den 25. august 2020 lokalplan nr. 318, "Mindre boliger ved Knudshovedvej i Nyborg", med det formål at muliggøre opførelse af seks nye boliger på en ejendom i byzone. En række beboere uden for lokalplanområdet klagede den 27. september 2020 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse.

Planområdet og Kommuneplanen

Lokalplanområdet er en enkelt ejendom i Nyborgs A1-kvarter, som primært består af beboelsesejendomme. Ifølge Kommuneplan 2017 gælder generelle rammebestemmelser for parkering, der fastsætter et krav om 1½ parkeringsplads pr. bolig ved etagebebyggelse. Rammeområde 1.B.11, som lokalplanområdet er en del af, er udlagt til boligformål med en maksimal bebyggelsesprocent på 60 % for etageboligbyggeri.

Kommuneplantillæg nr. 22

Samtidig med lokalplanen vedtog Nyborg Kommune kommuneplantillæg nr. 22, der ændrede rammeområde 1.B.11. Tillægget specificerede en maksimal bygningshøjde på 10 meter og 2½ etager for etageboligbyggeri. Desuden opstillede tillægget en konkret arealramme for den specifikke matrikel på 927 m² etageareal til boligformål, hvilket svarer til en bebyggelsesprocent på ca. 125. Kommunen begrundede den øgede udnyttelsesgrad med, at grunden er en hjørnegrund, allerede indeholder en høj etageejendom, og at den kan indrettes hensigtsmæssigt med hensyn til parkering og friarealer.

Den vedtagne lokalplan og klagepunkter

Lokalplan nr. 318 fastsatte i § 6.1 et differentieret krav til parkeringspladser: ½ parkeringsplads pr. bolig for boliger op til 40 m² og 1 parkeringsplads pr. bolig for boliger over 40 m². Dette resulterede i et krav om i alt ni parkeringspladser, hvilket ifølge lokalplanens redegørelse var mindre end de 18 pladser, der ville kræves efter kommuneplanens generelle ramme. Kommunen begrundede det lavere krav med boligernes størrelse, forventede målgruppe (unge under uddannelse) og den centrale beliggenhed.

Klagerne anførte, at:

• Bebyggelsesprocenten på 125 % overskred den oprindelige ramme for området.
• De planlagte parkeringspladser ikke var i overensstemmelse med kommuneplanens krav, og at der allerede var for få parkeringspladser ved det eksisterende byggeri.
• Der ikke var sket partshøring af berørte naboer.
• Lokalplanen medførte ulige behandling i forhold til lighedsgrundsætningen, da en anden grundejer tidligere havde fået afslag på frasalg af grund på grund af overskridelse af bebyggelsesprocenten.

Planklagenævnet behandlede klagen over Nyborg Kommunes vedtagelse af lokalplan nr. 318. Nævnets kompetence omfatter retlige spørgsmål, herunder om en lokalplan er i strid med kommuneplanen eller almindelige forvaltningsretlige principper, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Forholdet mellem kommuneplan og lokalplan

En lokalplan må ikke være i strid med kommuneplanen, herunder dens hovedstruktur, retningslinjer eller rammebestemmelser, jf. Planloven § 13, stk. 1, nr. 1. Kommuneplanen fastlægger overordnede mål og rammer for arealanvendelsen, jf. Planloven § 11, stk. 2.

Vurdering af bebyggelsesomfang

Planklagenævnet fandt, at bebyggelsesomfanget på 927 m² etageareal, svarende til ca. 125 % bebyggelsesprocent, ikke overskred den fastsatte ramme i kommuneplantillæg nr. 22. Nævnet bemærkede, at selvom bebyggelsesprocenten ikke direkte fremgik, var det præcise etageareal angivet i tillægget, hvilket gjorde lokalplanen i overensstemmelse med rammen for bebyggelsesprocenten på ejendommen.

Vurdering af parkeringspladser

Nævnet konstaterede, at kommuneplanens generelle rammebestemmelser for parkering krævede 1½ parkeringsplads pr. etagebolig. Lokalplan nr. 318 fastsatte derimod et lavere krav på ½ til 1 parkeringsplads pr. bolig, hvilket resulterede i et samlet krav om ni parkeringspladser mod de 18, der ville være krævet efter kommuneplanen. Planklagenævnet fandt, at lokalplanen dermed stillede krav om et mindre antal parkeringspladser end kommuneplanens rammebestemmelser. Dette var i strid med Planloven § 13, stk. 1, nr. 1.

Nævnet vurderede, at denne uoverensstemmelse udgjorde en væsentlig retlig mangel, som medførte, at lokalplanen var ugyldig. Kommunens begrundelse for fravigelsen i lokalplanens redegørelse (boligernes størrelse, målgruppe, beliggenhed) var uden betydning, da en fravigelse af kommuneplanens generelle rammebestemmelser forudsætter hjemmel i kommuneplanen eller et kommuneplantillæg.

Lighedsgrundsætningen

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagepunktet om lighedsgrundsætningen. Nævnet fastslog, at lighedsgrundsætningen ikke hindrer kommunen i at udlægge bestemte områder til specifikke formål i kommuneplanen/kommuneplantillæg eller i at vedtage planer, der giver nye muligheder, selvom disse ikke tidligere har været mulige i det pågældende område eller fortsat ikke er mulige i andre områder.

Afgørelse

Planklagenævnet ophæver lokalplan nr. 318, "Mindre boliger ved Knudshovedvej i Nyborg", som er endeligt vedtaget af Nyborg Kommune den 25. august 2020. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Bemærkninger til en eventuelt ny behandling af sagen

Planklagenævnet bemærker, at hvis kommunen ønsker at vedtage lokalplanen igen, skal den enten tilrette lokalplanen, så parkeringsnormen er i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelse, eller ændre kommuneplantillægget, så det svarer til indholdet af lokalplanen. Nævnet gør endvidere opmærksom på, at kommunen bør overveje partshøring og/eller underretning efter Planloven § 26 af de af klageren anførte ejendomme, hvis sagen behandles igen.