Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
En kommune havde meddelt tilladelse til etablering af et højspændingskabel under et vandløb. Denne tilladelse blev givet i henhold til bestemmelserne i Vandløbsloven § 16, som omhandler anlæg i vandløb og de betingelser, der skal opfyldes for at udføre sådanne arbejder.
Sagen blev efterfølgende påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Nævnet besluttede at genoptage sagen, hvilket indikerer, at der var behov for en fornyet vurdering af de faktiske og retlige omstændigheder, der lå til grund for kommunens oprindelige afgørelse. Genoptagelsen skete med henvisning til en tidligere sag (21/08444), hvilket antyder en sammenhæng mellem de to sager eller en tidligere afgørelse, der nu blev revurderet.
Genoptagelsen af sagen indebar en fornyet gennemgang af alle relevante dokumenter og oplysninger for at sikre, at alle aspekter af projektet og dets potentielle indvirkning på vandløbet var tilstrækkeligt belyst og vurderet i forhold til gældende lovgivning. Dette omfattede en vurdering af, om etableringen af højspændingskablet ville medføre skadelige ændringer i vandløbets fysiske forhold, vandføringsevne eller økologiske tilstand.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede kommunens afgørelse om tilladelse til etablering af højspændingskablet under vandløbet. Dette betyder, at den oprindelige tilladelse opretholdes, og projektet kan gennemføres som planlagt.
Stadfæstelsen indebærer, at nævnet fandt, at kommunens afgørelse var i overensstemmelse med Vandløbsloven § 16 og de øvrige relevante bestemmelser i lovgivningen. Nævnet vurderede, at projektet kunne gennemføres uden uacceptable skader på vandløbsmiljøet eller dets funktion, og at de fastsatte betingelser i tilladelsen var tilstrækkelige til at beskytte vandløbets interesser.

Stærkt stigende sagsbehandlingstid på miljøområdet har medført forsinkelser i udbygning af elnettet, men i 2025 fik Energinet rekordmange tilladelser. Nye regler om lempelse af screeningspligt forventes fremover at lette sagsgangen for elnetprojekter.



Energiklagenævnet modtog den 11. januar 2021 en klage fra foreningen Stop Vesterhav Nord (klager) over Energistyrelsens afgørelse af 14. december 2020. Afgørelsen omhandlede genoptagelse af etableringstilladelsen af 22. december 2016 for Vesterhav Nord Havvindmøllepark, hvilket gav Vattenfall Vindkraft Vesterhav Nord P/S (Vattenfall) tilladelse til at igangsætte anlægsarbejdet. Tilladelsen blev givet med hjemmel i Lov om fremme af vedvarende energi § 25 og fastsatte nye miljøvilkår baseret på en miljøkonsekvensrapport af 1. maj 2020.
Projektet har sin baggrund i en energipolitisk aftale fra marts 2012, der sigtede mod at øge andelen af vedvarende energi, herunder havvindmøller. I oktober 2012 screenede Havvindmølleudvalget egnede placeringer for kystnære havvindmølleprojekter, hvilket førte til udpegning af seks områder, herunder Vesterhav Nord. Efter en udbudsrunde i 2016 vandt Vattenfall retten til at opføre Vesterhav Nord Havvindmøllepark. Den oprindelige etableringstilladelse fra 2016 blev påklaget for Vesterhav Syd Havvindmøllepark, hvilket resulterede i en hjemvisning fra Energiklagenævnet den 20. december 2018 med krav om en fornyet miljøvurdering. Som følge heraf anmodede Vattenfall om en ny miljøvurdering for Vesterhav Nord, hvilket førte til udarbejdelsen af en ny miljøkonsekvensrapport og to offentlige høringer i 2019 og 2020.
Energistyrelsen har givet den endelige etableringstilladelse til Danmarks største havvindmøllepark, der med en kapacitet på 1 GW skal stå klar i Nordsøen i 2027.
NEKST-arbejdsgruppen lancere fem forslag til hurtigere klagebehandling og kampagnen ‑Mytedræberne‑ for at fremme vedvarende energi på land.
Projektet omfatter opstilling af 21 havvindmøller af mærket Siemens Gamesa med en effekt på 8,4 MW og en totalhøjde på 193 meter, placeret ca. 5,5 til 8,4 km ud for den jyske vestkyst ved Harboøre. Hertil kommer etablering af to parallelle ilandføringskabler.
Energistyrelsen begrundede etableringstilladelsen med, at placeringen og minimumsafstanden til kysten var politisk besluttet af et bredt flertal i Folketinget. Styrelsen vurderede alternative placeringer inden for det udpegede koncessionsområde samt et 0-alternativ. Selvom projektet forventes at medføre en væsentlig visuel påvirkning af kystlandskabet, rekreative områder og kulturarv, vurderede Energistyrelsen, at påvirkningerne ikke var af en sådan karakter, at tilladelse ikke kunne meddeles. Dette skyldtes bl.a., at der ikke findes specifikke regler, der regulerer den visuelle eller landskabelige påvirkning fra projekter på havet, i modsætning til f.eks. Naturbeskyttelsesloven eller Planloven. Styrelsen lagde vægt på, at den valgte opstilling opfyldte tidligere krav til fysisk udformning, og at yderligere reduktion af visuel påvirkning ikke var mulig inden for det tildelte koncessionsområde. Miljøkonsekvensrapporten anvendte en konsekvenszonering baseret på rapporten "Store vindmøller i det åbne land" fra Skov- og Naturstyrelsen, hvilket klager bestred.
Klager anførte, at etableringstilladelsen ikke burde meddeles grundet væsentlige visuelle påvirkninger og ødelæggelse af natur- og kulturarv. Klager kritiserede især:
Energistyrelsen fastholdt sin afgørelse og anførte, at flytningen af området skyldtes konflikt med international skibstrafik. Den politiske beslutning om minimumsafstanden på 4 km var baseret på omfattende visualiseringsmateriale og offentlig høring. Styrelsen mente, at kravene til offentlighedens inddragelse i Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)) var opfyldt, og at loven sikrer et beslutningsgrundlag, men ikke fastsætter grænser for tilladelige miljøpåvirkninger. Alternativer uden for koncessionsområdet var ikke relevante for Vattenfall. Styrelsen vurderede, at miljøkonsekvensrapporten fyldestgørende beskrev de visuelle påvirkninger, og at valget af konsekvenszonering ikke havde undervurderet påvirkningen, da der ikke er lovfastsatte metodekrav.

Energiklagenævnet modtog en klage fra Foreningen Stop Vesterhav Syd over Energistyrelsens afgørelse af 14. december 2020...
Læs mere
Energiklagenævnet modtog en klage fra Grundejerforeningen Vejlby Klit vedrørende Energistyrelsens afgørelse af 14. decem...
Læs mere