Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Lolland Kommunes afgørelse af 6. april 2020, som gav tilladelse til udlægning af cirka 660 ton ren og forurenet jord på en vejside ved [vejnavn1], [matrikel1]. Klagen, indgivet af en omboende den 4. maj 2020, anmodede om, at klagen skulle tillægges opsættende virkning. Nævnet har foretaget en særskilt behandling af spørgsmålet om opsættende virkning.
Klageren anførte flere punkter til støtte for klagen og anmodningen om opsættende virkning:
Klageren fremhævede desuden, at de miljømæssige konsekvenser af tilladelsen ikke var tilstrækkeligt vurderet af Lolland Kommune. Udlægningen medfører risiko for oversvømmelse og omfatter udlæg af klasse 4 forurenet jord i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD-område), hvor de to nærmeste vandboringer er cirka 10 meter og 60 meter væk. Anmodningen om opsættende virkning blev begrundet med risikoen for forurening af jord, grundvand og drikkevandsboringer.
Lolland Kommunes tilladelse af 6. april 2020 blev meddelt i medfør af Miljøbeskyttelseslovens § 19. Formålet med udlægningen af rabatjord var at øge trafiksikkerheden for bløde trafikanter, da vejens rabat var meget skrå og havde dybe trug flere steder. Jorden blev klassificeret som overvejende klasse 0, 1 og 2 (ren og lettere forurenet). Enkelte prøver viste koncentrationer af benzo(a)pyren (klasse 3), og én jordprøve indeholdt tunge kulbrinter (C20-C35), klassificeret som klasse 4 (kraftig forurenet jord).
Kommunen vurderede, at de påviste forurenende stoffer hovedsageligt er immobile på grund af deres begrænsede opløselighed og hydrofobe egenskaber. De forventede, at stofferne ville blive tilbageholdt og forsinket væsentligt under stoftransport gennem jordmatricen. Kommunen vurderede derfor, at der ikke ville være en påvirkning af miljø og grundvand ved genanvendelse af rabatjorden, selvom udlægningen skete inden for et BNBO-område med nærliggende boringer.
Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse efter , jf. , og meddelte afslag på anmodningen om at tillægge klagen opsættende virkning.
Nævnet bemærkede, at klager over tilladelser som hovedregel ikke har opsættende virkning, medmindre der foreligger særlige forhold, der kan begrunde en fravigelse af denne regel. Særlige forhold kan eksempelvis være, hvis en udnyttelse af tilladelsen i klageperioden vil medføre meget væsentlige miljøproblemer, uoprettelig skade, eller skade der kun kan genoprettes over lang tid eller ved en større indsats. Vurderingen baseres på de umiddelbart tilgængelige oplysninger i sagen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt efter en samlet vurdering, at der ikke forelå sådanne særlige, konkrete forhold, der kunne begrunde, at klagen skulle tillægges opsættende virkning. Nævnet lagde vægt på, at den udlagte jord indeholder forurenende stoffer i koncentrationer og med fysiske egenskaber (begrænset vandopløselighed), der betyder, at stofferne i et betydeligt omfang vil bindes i jordmatricen. En eventuel udvaskning vil sandsynligvis være mindre end Miljøstyrelsens miljøkvalitetskriterier og grundvandskvalitetskriterier.
Nævnet understregede, at afslaget på opsættende virkning ikke begrænser nævnets adgang til at ændre eller ophæve den påklagede tilladelse, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 96, stk. 2. En eventuel udnyttelse af godkendelsen inden nævnets endelige afgørelse sker derfor på egen regning og risiko. Nævnet vil senere tage stilling til de øvrige spørgsmål, der er rejst i klagen.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 101, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Klima-, Energi- og ForsyningsministerietUden grøn omstilling og reduktioner i landbruget kan Danmark ikke blive klimaneutral. Derfor er det nødvendigt at få gjort op med nogle af de barrierer, som i dag står i vejen for teknologier som pyrolyse, der kan bidrage med reduktioner i landbruget.
Brøndby Kommune
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Region Syddanmarks lovliggørende dispensation af 6. juli 2016 til tilførsel af jord i Rolighed Råstofgrav i Faaborg-Midtfyn Kommune. Dispensationen var udstedt til en virksomhed, der ulovligt havde deponeret jord i råstofgraven. Klagen blev indbragt af Faaborg-Midtfyn Kommune. Sagen blev overført til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 1. februar 2017. Klager anførte, at det var usikkert, om den jord, der tillades efterladt, var ren, og at den valgte undersøgelsesstrategi ikke var tilstrækkelig. Desuden mente klager, at risikovurderingen ikke var retvisende, og at forurenet vand fra afvanding kunne påvirke det nærliggende vandværk. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 12 måneder, jf. . Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. .
Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
Vismændene kritiserer ineffektive varmepumpetilskud og dokumenterer alvorlige helbredskonsekvenser ved PFAS-forurening i ny miljøøkonomisk rapport.
Sagen omhandler en klage over Region Syddanmarks afgørelse om dispensation til modtagelse af uforurenet jord i Moselund ...
Læs mereSagen omhandler en tilladelse til klapning af oprensningsmateriale fra en flådestation. Klapning refererer til udledning...
Læs mere