Dispensation til jordtilførsel og påbud om monitering i Moselund Grusgrav

Sagen omhandler en klage over Region Syddanmarks afgørelse om dispensation til modtagelse af uforurenet jord i Moselund Grusgrav og et påbud om monitering af forurening på samme lokalitet.

Klagepunkter

• Klager anførte, at vilkåret om maksimalt 2 % organisk materiale i den tilførte jord var ubegrundet og for restriktivt.
• Klager mente, at dispensationsperioden på 4 år var for kort.
• Klager anførte, at regionen ikke havde hjemmel til at meddele påbud om monitering, da der ikke var konstateret forurening.

Baggrund for sagen

• Sønderjyllands Amt havde tidligere fået afslag på dispensation til jordtilførsel, men Østre Landsret fandt, at et afslag ville være et ekspropriativt indgreb.
• Miljøstyrelsen meddelte i 2002 dispensation til tilførsel af ren jord med visse vilkår, som udløb i 2013.
• Region Syddanmark meddelte i 2014 en ny dispensation med vilkår om bl.a. maksimalt 2 % organisk materiale og en tidsbegrænsning på 4 år.
• Region Syddanmark meddelte i 2015 et påbud om monitering af forurening efter konstatering af tørveholdig jord i grusgraven.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Region Syddanmarks afgørelse om dispensation til modtagelse af uforurenet jord i Moselund Grusgrav, dog med en præcisering af vilkår 5 om organisk materiale. Nævnet stadfæstede ligeledes påbuddet om monitering af forurening.

Begrundelse for afgørelsen

• Nævnet fandt, at dispensationen ikke stred mod Østre Landsrets tidligere tilkendegivelse, da den tidligere dispensation havde givet klager mulighed for at tilføre jord i den forudsatte periode.
• Nævnet fandt, at vilkåret om maksimalt 2 % organisk materiale var sagligt begrundet, da forhøjede værdier kan medføre påvirkning af grundvandet, og grusgraven er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser. Nævnet præciserede dog, at der skal udtages prøver til analyser, hvis det ikke ud fra en visuel inspektion kan konstateres, at jorden indeholder under 2 % organisk materiale.
• Nævnet fandt, at påbuddet om monitering var berettiget, da den deponerede tørv udgør en risiko for grundvandsforurening, jf. jordforureningslovens § 2, stk. 1. Nævnet vurderede, at omkostningerne til monitering ikke var uproportionale i forhold til risikoen for forurening af grundvandet, jf. jordforureningslovens § 41.