Stadfæstelse af afslag på lovliggørende dispensation for fjernelse af dige

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at klageren ikke havde godtgjort, at diget var fjernet før beskyttelsens indtræden i 1992. Nævnet understregede, at beskyttelsen af jorddiger ikke afhænger af deres højde og længde, da de kan være eroderet over tid. Nævnet var enig i Odense Kommunes analyse af luftfotos, der viste en linje i landskabet fra 1945-2008.

Vurdering af digets værdi og dispensation

Efter praksis er det tilstrækkeligt, at et dige vurderes værdifuldt i én henseende (landskabeligt, kulturhistorisk eller biologisk) for at være beskyttelsesværdigt. Nævnet lagde vægt på Slots- og Kulturstyrelsens oplysninger om digets kulturhistoriske værdi som et udskiftningsdige, der viser den lokale omfordeling af jorden.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke, at der forelå et "særligt tilfælde", som kunne begrunde en dispensation fra forbuddet mod tilstandsændringer, jf. Museumslovens § 29 j, stk. 2. Nævnet lagde vægt på den restriktive praksis på området, at nedlæggelsen var foretaget af driftsmæssige hensyn, og den uønskede præcedensvirkning en dispensation ville medføre. Klagerens anbringende om digets dårlige tilstand blev ikke fundet tilstrækkeligt dokumenteret til at begrunde en lovliggørende dispensation, da mange diger er lavere grundet ælde og frapløjning, uden at dette fjerner deres kulturhistoriske værdi.

Retablering og gebyr

Vedrørende retablering bemærkede nævnet, at påbud om retablering udstedes af Slots- og Kulturstyrelsen, jf. Museumslovens § 29 o, stk. 4, og at de nærmere forhold om digets størrelse vil blive fastsat i et efterfølgende påbud om lovliggørelse.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.

Slagelse Kommunes afslag

Slagelse Kommune meddelte den 13. juni 2017 afslag på ansøgningen i medfør af Museumslovens § 29 a, stk. 1 og Museumslovens § 29 j, stk. 2. Kommunen lagde til grund, at det ikke kunne udelukkes, at de foreslåede erstatningsdiger kunne have større historisk, biologisk eller landskabelig betydning end det nedlagte jorddige. Kommunen henviste til en restriktiv administrationspraksis, herunder vejledningen om beskyttede sten- og jorddiger, og vurderede, at der ikke var praksis for at nedlægge eksisterende, beskyttede diger af hensyn til jordbrugsmæssige interesser mod udpegning af andre, ikke-beskyttede diger. Desuden anførte kommunen, at der generelt ikke bør ske retlig lovliggørelse af et forhold, der ikke ville være meddelt dispensation til, hvis der var ansøgt på forhånd.

Klagens indhold

Klager påklagede afgørelsen den 11. juli 2017 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at de foreslåede erstatningsdiger havde større kulturhistorisk betydning som ejerlavsdiger, og at udskiftningsdiger ikke nødvendigvis rangerede højere. Klager fremhævede også erstatningsdigernes større betydning som levested og spredningskorridor for dyre- og planteliv, da de begge løber fra en mose og videre til andre mark- og ejendomsskel. Endelig anførte klager, at erstatningsdigerne havde en meget større landskabelig betydning som karaktergivende element, da de var højere, bredere og beplantede.