Stadfæstelse af afslag på lovliggørende dispensation for fjernelse af dige
Dato
11. februar 2021
Nævn
Miljø- og Fødevareklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Museumsloven
Tilknyttede dokumenter
Højdepunkt
Stadfæstelse af afslag på lovliggørende dispensation i sag om fjernelse af dige i
Lovreferencer
Odense Kommune traf den 16. marts 2020 afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation til fjernelse af dige D00.028.257. Diget, der er registreret med en længde på ca. 176 meter, har forløbet fra vest mod øst og derefter mod syd, og har været en del af et netværk af beskyttede diger, der omkransede et tidligere skovstykke.
Kommunens konstatering og vurdering
Ved en besigtigelse den 25. februar 2020 konstaterede Odense Kommune, at diget var fjernet. Lodsejeren hævdede, at diget ikke eksisterede, da beplantningen i skellet blev fjernet. Kommunen bemærkede dog, at diget var indtegnet på det seneste 4 cm kort, og at luftfotos fra 1945-2009 viste en linje med beplantning på strækningen. Kommunen vurderede, at diget havde en højde på mellem 0,3-0,5 meter og en bredde på 2-3 meter.
Slots- og Kulturstyrelsen vurderede, at diget stammede fra udskiftningen af området og var optegnet på kort fra 1797 og 1816, hvilket indikerer en kulturhistorisk værdi. Odense Kommune vurderede desuden, at diget havde landskabelig værdi ved at give struktur og afveksling i landskabet, samt sandsynligvis en vis biologisk værdi som ledelinje for dyrearter.
Klagerens anbringender
Ejendommens ejer påklagede afgørelsen den 12. april 2020 til Miljø- og Fødevareklagenævnet med følgende hovedpunkter:
- Diget har ikke eksisteret.
- Hvis diget har eksisteret, bør det ikke retableres, da det hverken har landskabelig eller kulturhistorisk værdi.
- En eventuel retablering bør kun omfatte digets mål, som det havde, da det blev fjernet, og ikke dets tidligere mål.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Odense Kommunes afgørelse af 16. marts 2020 om afslag på lovliggørende dispensation til nedlæggelse af dige D00.028.257. Afgørelsen er truffet i medfør af Museumslovens § 29 a, stk. 1, jf. Museumslovens § 29 j, stk. 2, jf. Museumslovens § 29 t, stk. 1.
Beskyttelsesgrundlag og digets eksistens
Nævnet bemærkede, at Museumslovens § 29 a er en forbudsbestemmelse, der skal sikre sten- og jorddiger som kulturhistoriske spor samt deres biologiske og landskabelige værdier. Bestemmelsen er udmøntet i Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende § 1, stk. 1, nr. 4, hvorefter diger angivet på Geodatastyrelsens kortværk Danmark (1:25.000) forud for 1. juli 1992 er beskyttet. Det aktuelle dige er angivet på dette kortværk samt ældre målebordsblade.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at klageren ikke havde godtgjort, at diget var fjernet før beskyttelsens indtræden i 1992. Nævnet understregede, at beskyttelsen af jorddiger ikke afhænger af deres højde og længde, da de kan være eroderet over tid. Nævnet var enig i Odense Kommunes analyse af luftfotos, der viste en linje i landskabet fra 1945-2008.
Vurdering af digets værdi og dispensation
Efter praksis er det tilstrækkeligt, at et dige vurderes værdifuldt i én henseende (landskabeligt, kulturhistorisk eller biologisk) for at være beskyttelsesværdigt. Nævnet lagde vægt på Slots- og Kulturstyrelsens oplysninger om digets kulturhistoriske værdi som et udskiftningsdige, der viser den lokale omfordeling af jorden.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke, at der forelå et "særligt tilfælde", som kunne begrunde en dispensation fra forbuddet mod tilstandsændringer, jf. Museumslovens § 29 j, stk. 2. Nævnet lagde vægt på den restriktive praksis på området, at nedlæggelsen var foretaget af driftsmæssige hensyn, og den uønskede præcedensvirkning en dispensation ville medføre. Klagerens anbringende om digets dårlige tilstand blev ikke fundet tilstrækkeligt dokumenteret til at begrunde en lovliggørende dispensation, da mange diger er lavere grundet ælde og frapløjning, uden at dette fjerner deres kulturhistoriske værdi.
Retablering og gebyr
Vedrørende retablering bemærkede nævnet, at påbud om retablering udstedes af Slots- og Kulturstyrelsen, jf. Museumslovens § 29 o, stk. 4, og at de nærmere forhold om digets størrelse vil blive fastsat i et efterfølgende påbud om lovliggørelse.
Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.
Lignende afgørelser