Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Sagen omhandler en klage over Miljøstyrelsens afgørelser af 11. marts 2020, der vedrører afslag på dispensation til opførelse af et maskinhus og en carport samt påbud om retablering af fredskov på en ejendom i Hedensted Kommune.
Ejendommen, matr. nr. F1, er beliggende i landzone og omfatter ca. 6 hektar, hvoraf ca. 2 hektar er fredskovspligtig. På ejendommen er der opført et beboelseshus, en carport på 38 m² med indbygget udhus, og der er etableret et haveanlæg med bambusplanter og små havehegn. Ejendommen ligger desuden i Natura 2000-område nr. 78 og er omfattet af en fredningsafgørelse fra Overfredningsnævnet fra 1979.
Miljøstyrelsen modtog en ansøgning om opførelse af et maskinhus på 64 m² inden for fredskov, hvilket førte til opdagelsen af den eksisterende carport, der var opført uden dispensation. Ifølge BBR var carporten opført i 1950, men luftfotos indikerer, at den først var under opførelse i 2006. Klager oplyste, at en tidligere carport på samme placering blev revet ned i 2002, og den nuværende blev opført i 2006.
Miljøstyrelsen afslog dispensation til både maskinhus og carport med henvisning til Skovlovens § 11, stk. 1, der forbyder byggeri i fredskov uden sammenhæng med skovdriften. Styrelsen vurderede, at maskinhuset ikke var nødvendigt for skovdriften på det ca. 2 hektar store fredskovsområde, og at der ikke var et overordnet samfundsmæssigt formål, der opvejede hensynet til fredskoven. Praksis for dispensation er meget restriktiv i henhold til Skovlovens § 38.
For carportens vedkommende fandt Miljøstyrelsen ikke godtgjort, at den var opført før 2006, eller at en tidligere carport lå på samme fredskovspligtige placering. Styrelsen bemærkede, at byggeri, der har ligget upåtalt i mere end ca. 20 år, som udgangspunkt kan lovliggøres, men dette var ikke tilfældet her.
Vedrørende haveanlægget konstaterede Miljøstyrelsen, at dele af det fredskovspligtige areal blev holdt som græsplæne, og at der var plantet haveplanter og opsat hegn. Dette er ikke i overensstemmelse med Skovlovens § 10, nr. 4, der fastsætter retningslinjer for åbne naturarealer i fredskov. Styrelsen påbød derfor klager at fjerne carporten og haveanlægget og reetablere arealerne til skov eller åben natur i overensstemmelse med Skovlovens § 51, stk. 2.
Klager anførte, at afgørelserne var mangelfulde og fejlbehæftede, og at påbuddet var urimeligt. Det blev desuden hævdet, at Miljøstyrelsen havde fortabt retten til at kræve carporten fjernet på grund af forældelse, da Hedensted Kommune ikke havde kunnet vurdere dens lovlighed. Klager argumenterede også for nødvendigheden af at slå græsset for at bekæmpe Japansk Pileurt og fandt det urimeligt at fjerne bambusplanterne, da de stod i eller ved skovkanten.
Miljøstyrelsen fastholdt, at kommunens manglende vurdering af carportens lovlighed ikke havde betydning for styrelsens afgørelse efter skovloven, og at forholdet derfor ikke var forældet. Vedrørende haveanlægget bemærkede styrelsen, at afgræsning blot var en mulighed for drift af åbne naturarealer, og at klager kunne søge dispensation for bekæmpelse af Japansk Pileurt. Styrelsen understregede, at bambus og hegn stod på fredskovspligtigt areal uanset deres placering i eller ved skovkanten.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Miljøstyrelsens afgørelser af 11. marts 2020 om afslag på dispensation til maskinhus og lovliggørende dispensation til carport samt påbud om at fjerne carport og haveanlæg på det fredskovspligtige areal. Miljøstyrelsen skal fastsætte en ny frist for påbuddets efterkommelse.
Nævnet fandt, efter gennemgang af luftfotos og sagens øvrige oplysninger, at det ikke var godtgjort, at der havde ligget en carport på den nuværende placering inden for fredskov før 2006. Nævnet lagde vægt på, at praksis for dispensation efter Skovlovens § 38 er restriktiv, og at der ikke forelå særlige grunde, der kunne begrunde dispensation til maskinhus og carport. Det blev fremhævet, at det ansøgte kunne placeres uden for fredskov, og at bygningernes formål ikke vejede tungere end hensynet til bevarelse af det fredskovspligtige areal.
Nævnet fandt heller ikke grundlag for at give dispensation ud fra et synspunkt om, at klager havde indrettet sig i tillid til, at forholdet ikke ville blive påtalt. En periode på op til 14 år blev ikke anset for tilstrækkelig til at opveje hensynet til bevarelse af fredskoven. Dette er i overensstemmelse med formålet med Skovlovens § 1, som er at fremme bæredygtig drift af landets skove.
På denne baggrund fandt Miljø- og Fødevareklagenævnet, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Miljøstyrelsens påbud om fjernelse af carporten, haveplanterne og hegnet. Nævnet bemærkede, at bambusbeplantningen og havehegnet var placeret uden egentlig forbindelse til havearealet og ikke var en del af skovdriften, og dermed ikke hørte hjemme på det fredskovspligtige areal. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Skovlovens § 64. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Klima-, Energi- og ForsyningsministerietEn bred politisk aftale baner vej for statslige energiparker på land og sikrer milliarder i kompensation til naboer og lokalsamfund.
Ejendommens ejere i Randers Kommune påklagede Miljøstyrelsens afgørelser af 1. september 2020. Disse afgørelser omfattede afslag på lovliggørende dispensation til opførelse af to driftsbygninger (bygning 3 og 4) samt et halvtag på en eksisterende bygning (bygning 1) på et fredskovspligtigt areal. Samtidig blev der meddelt påbud om fjernelse af de ulovligt opførte konstruktioner og retablering af arealerne.
Ejendommen, der består af to matrikler på i alt 27,4 ha, er fuldt ud pålagt fredskovspligt. Klagerne oplyste, at skoven drives med hjælp fra venner og bekendte, og at bygningerne anvendes til opbevaring af maskiner, materiel og som opholdssted. Der er ingen beboelse tilknyttet skoven, og klagerne bor ikke tæt på ejendommen.
Danmark skal være et foregangsland i den grønne omstilling, og vi er nu et skridt tættere på, at de første energiparker kan realiseres.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
Miljøstyrelsen vurderede, at halvtaget på bygning 1 samt bygning 3 og 4, der samlet udgør knap 250 m², ikke kunne anses for nødvendige driftsbygninger for en fredskov på 27,4 ha. Styrelsen henviste til en restriktiv praksis, hvor dispensation kun gives, hvis det ansøgte ikke kan placeres uden for fredskov, og hvis overordnede samfundsmæssige formål vejer tungere end hensynet til fredskoven. Miljøstyrelsen bemærkede, at der allerede fandtes en godkendt driftsbygning (bygning 1) på arealet, som var tilstrækkelig.
Klagerne anførte, at halvtaget på bygning 1 var af underordnet betydning og en let konstruktion. De henviste til Miljøstyrelsens egen vejledning om Skovlovens § 11, der angiver en lempeligere praksis for eksisterende bebyggelse. Vedrørende bygning 3 og 4 argumenterede klagerne for, at disse var nødvendige for skovdriften, herunder opbevaring af maskiner og skovrejsning. Klagerne fremhævede desuden, at bygning 3 havde stået på ejendommen siden 2012, hvilket burde indgå i vurderingen. Endelig bestred klagerne Miljøstyrelsens argumentation om, at de burde være bekendt med skovlovens regler fra en tidligere sag i 2001, da dette ikke burde komme almindelige borgere til skade.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Miljøstyrelsens afslag på en ansøgning om lovliggørende dispensat...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet traf oprindeligt afgørelse den 6. juli 2020 om at stadfæste Miljøstyrelsens påbud af 5. ju...
Læs mere