Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Kalundborg Kommune meddelte den 12. marts 2020 dispensation fra lokalplan nr. 565, der omhandler boliger på [vejnavn1], til opførelse af 18 boliger på ejendommen [adresse1]. Dispensationen omfattede overskridelse af byggefelter og bebyggelsesprocent samt etablering af tagpapbelægning.
En beboer i området indgav den 30. marts 2020 en klage over kommunens afgørelse til Planklagenævnet.
Den 6. oktober 2020 oplyste Kalundborg Kommune Planklagenævnet, at afgørelsen af 12. marts 2020 hvilede på et forkert grundlag. Dette skyldtes nye oplysninger vedrørende ejendommens areal og naboskellets placering mod øst. På baggrund heraf havde kommunen – efter aftale med bygherren – annulleret den oprindelige dispensation.
Planklagenævnet forstod kommunens annullering således, at de nye oplysninger manglede ved sagens oprindelige behandling, og at afgørelsen derfor var behæftet med en væsentlig retlig mangel, der gjorde den ugyldig.
Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.
Planklagenævnet ophævede Kalundborg Kommunes afgørelse af 12. marts 2020 om dispensation til opførelse af 18 boliger på ejendommen [adresse1]. Ophævelsen skete på baggrund af, at afgørelsen var behæftet med en væsentlig retlig mangel, idet den hvilede på et forkert grundlag vedrørende ejendommens areal og skel.
Nævnet bemærkede desuden, at selvom kommunen selv havde forsøgt at tilbagekalde afgørelsen, har en kommune ikke kompetence til at genoptage eller ophæve en afgørelse, der er påklaget til Planklagenævnet.
Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.
Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt til indbetaleren.
Danmarkskortet, som viser Ankestyrelsens afgørelser i klagesager på socialområdet, er opdateret med seneste tal.



Sagen omhandler en klage over Vordingborg Kommunes afgørelse af 29. januar 2019, hvor kommunen gav dispensation fra lokalplan nr. 28 til udstykning af to grunde fra ejendommen A 2, 4792 Askeby, samt etablering af vejadgang. Klagen blev indgivet af en nabo den 11. november 2019 til Planklagenævnet.
Ejendommen A 2, 4792 Askeby, er omfattet af lokalplan nr. 28, der dækker området omkring A 1 og A 4. Lokalplanens kortbilag 2 viser en retningsgivende udstykningsplan, der forudsætter udstykning af tre grunde nord for en privat sti. Kortbilag 2 og 3 illustrerer den overordnede vej- og stistruktur, herunder en østlig adgangsvej fra A 1 til de udstykkede grunde. Lokalplanens formål (§ 1) er at udlægge sommerhusgrunde og fastlægge retningslinjer for områdets karakter, vej- og stiarealer samt bebyggelige og ubebyggelige arealer.
Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
Lokalplanens relevante bestemmelser inkluderer:
Kommunen modtog den 1. november 2018 en ansøgning om dispensation fra lokalplanens § 4.1 og § 5.1. Ansøgningen vedrørte udstykning af to grunde på ca. 2.450 m² hver, fra den nordlige del af ejendommen. Den nordligste grund skulle udstykkes som en koteletgrund med vejadgang til A 1 via en 4 meter bred indkørsel, mens den sydligste grund skulle have direkte vejadgang til A 1, hvor stiforbindelsen er etableret.
Kommunen vurderede, at den ansøgte udstykning af to grunde i stedet for tre, samt ændringen af vejadgangen fra den indtegnede østlige adgangsvej til en sydlig adgangsvej, var i strid med lokalplanens § 4.1 og § 5.1 og krævede dispensation. Kommunen traf afgørelse med hjemmel i Planloven § 19 og undlod naboorientering i henhold til Planloven § 20, stk. 2, da dispensationen efter kommunens vurdering ikke var i strid med lokalplanens principper.
Klageren anførte, at kommunens afgørelse var truffet på baggrund af forkerte oplysninger, og at kommunen havde tilsidesat planlovens regler om naboorientering. Desuden mente klageren, at kommunen ikke havde hjemmel til at give dispensation, da den var i strid med lokalplanens principper. Klageren fremhævede, at den ændrede vejadgang ville medføre en nedlæggelse af stiforbindelsen og dermed ødelægge lokalplanens tiltænkte vej- og stisystem, som var baseret på lukkede veje uden gennemkørende trafik. Klageren påpegede også, at ændringen af vej- og stiføringen ville medføre en væsentlig ændring af områdets karakter og en værdiforringelse af klagerens ejendom.

Esbjerg Kommune meddelte den 2. december 2024 dispensation fra byplanvedtægt nr. 40 for et område i Sjelborg. Dispensati...
Læs mere
Sagen omhandler Tårnby Kommunes afslag på dispensation fra lokalplan nr. 106, centerområde ved A 2, til opførelse af et ...
Læs mere