Fortsat aldersdiskrimination i Østrigs tjenestemandsløn: EU-retten forhindrer lønreform med utilstrækkelig korrektion af anciennitet fra før 18 år

Sagen omhandler en præjudiciel forelæggelse fra den østrigske Verwaltungsgerichtshof vedrørende to tjenestemænd, FW og CE, hvis anciennitet og lønindplacering i den østrigske forbundsforvaltning gentagne gange er blevet fastsat under national lovgivning, der var i strid med EU-rettens forbud mod forskelsbehandling på grund af alder (Direktiv 2000/78/EF).

Problemstillingen centrerer sig om Østrigs gentagne forsøg på at rette op på tidligere diskriminerende lønregler (GehG af 2010, 2015 og 2020), der oprindeligt udelukkede tjeneste- og uddannelsesperioder tilbagelagt før det fyldte 18. år fra beregningen af lønanciennitet. Tidligere domme fra EU-Domstolen (f.eks. Hütter og Leitner) havde allerede fastslået, at disse ordninger førte til direkte aldersdiskrimination.

Den seneste reform (GehG af 2020) indførte en mekanisme til genberegning baseret på en "skæringsdato for sammenligning" for at tage højde for de udeladte perioder. Domstolen skulle vurdere, om denne nye ordning, der anvendte en "overførselsbeløb" fra de tidligere diskriminerende regler og indførte en generel periodeafkortning, effektivt eliminerede den konstaterede forskelsbehandling.

Domstolen konkluderede, at den østrigske lønordning, selv efter den seneste reform, fortsat var i strid med EU-retten, for så vidt som den ikke effektivt fjernede den aldersdiskrimination, der var indbygget i de tidligere ordninger.

Afgørelse vedrørende bevarelse af diskrimination (Spørgsmål 1)

Direktiv 2000/78/EF, sammenholdt med artikel 21 i chartret, er til hinder for den nationale lovgivning (GehG af 2020), der fastsætter tjenestemænds indplacering baseret på en anciennitet beregnet i henhold til tidligere diskriminerende regler, når den korrigerende mekanisme indeholder begrænsninger:

• Den nye beregning af skæringsdatoen for sammenligning tager højde for "øvrige perioder" (som medregnes med halvdelen) og hæver loftet for disse perioder fra tre til syv år.
• Imidlertid neutraliseres denne forbedring af den indførte "generelle periodeafkortning" på fire år, hvilket betyder, at de diskriminerede tjenestemænd (som kun har anciennitet fra før det 18. år) ikke opnår nogen væsentlig forbedring af deres lønindplacering (Præmis 72).

Afgørelse vedrørende forskelsbehandling baseret på sagsstatus (Spørgsmål 2)

Princippet om ligebehandling (chartrets artikel 20) og retssikkerhedsprincippet er til hinder for en national regel, der behandler tjenestemænd forskelligt, alt efter om en retssag om deres lønindplacering var verserende eller allerede afsluttet på tidspunktet for lovændringens ikrafttræden (Præmis 83).