Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Herning Kommunes afslag på en lovliggørende tilladelse til anvendelse af byggeaffald som vejfyld på to vejstrækninger i et naturområde. Klager havde i oktober 2019 ansøgt om tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven § 19 til at bruge ca. 558 tons knust natursten, beton og uglaseret tegl til vedligeholdelse af skovveje. Byggeaffaldet var udlagt i en gennemsnitlig lagtykkelse på 20-30 cm.
Herning Kommune meddelte den 5. februar 2020 afslag på tilladelsen. Kommunen begrundede afslaget med, at byggeaffaldet var forurenet, idet udvaskningstest viste koncentrationer af tungmetallerne arsen, chrom og kviksølv samt sulfat, der kategoriserede affaldet svarende til kategori 3 i restproduktbekendtgørelsen. Kommunen vurderede desuden, at affaldet ikke var tilstrækkeligt sorteret og henviste til et forsigtighedsprincip, da det var udlagt i et naturområde. Kommunen påbød klager at fjerne byggeaffaldet senest den 15. april 2020 og truede med et påbud efter Miljøbeskyttelsesloven § 69, hvis fristen ikke blev overholdt.
Klager påklagede afgørelsen den 3. marts 2020 til Miljø- og Fødevareklagenævnet og anførte en række argumenter:
Under sagens behandling blev det oplyst, at Herning Kommune den 16. december 2020 havde meddelt et påbud om fjernelse af byggeaffaldet med hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven § 69. I april 2021 bekræftede kommunen, at byggeaffaldet var fjernet og bortskaffet til en godkendt modtager. Klager ønskede dog fortsat klagen opretholdt på grund af kommunens sagsbehandling og en påstået praksisændring.
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser at realitetsbehandle klagen over Herning Kommunes afgørelse af 5. februar 2020 om afslag på lovliggørende tilladelse til udlagt byggeaffald.
Nævnet finder, at klagen ikke længere er aktuel, da det omhandlede byggeaffald er fjernet og bortskaffet til en godkendt modtager. En eventuel tilladelse ville derfor ikke kunne udnyttes, og der foreligger ikke andre oplysninger, der gør klagen aktuel at behandle. Dette er i overensstemmelse med Miljøbeskyttelsesloven § 91, stk. 1, som forudsætter, at en afgørelse har baggrund i en aktuelt foreliggende situation.
Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 101, stk. 1.

En ny undersøgelse fra Miljøstyrelsen kortlægger kommunernes nuværende grænseværdier og foreslår grundlaget for fremtidige nationale standarder.


Gladsaxe Kommune meddelte den 15. februar 2019 tilladelse til genindbygning af ca. 600 tons slagger under et kommende p-hus på en ejendom i Søborg. Tilladelsen blev givet i henhold til Miljøbeskyttelsesloven § 19. Ejendommen er kortlagt som forurenet på Vidensniveau 2 med væsentlig forurening i jord, grundvand og poreluft, primært fra klorerede opløsningsmidler. Området er desuden beliggende i et drikkevandsinteresseområde og inden for et indvindingsopland.
Slaggen stammer fra nedrivning af tidligere fabriksbygninger på en nabomatrikel og ønskedes nyttiggjort under det nye p-hus. Slaggen var dokumenteret med fem blandprøver, der viste indhold af tungmetaller og PAH’ere svarende til kategori 1 i jordflytningsbekendtgørelsen. To af prøverne havde nikkelindhold på niveau med afskæringskriteriet.
Regeringen præsenterer en række justeringer af kommunalreformen for at styrke samarbejdet på tværs af sektorer og sikre højere kvalitet i de specialiserede velfærdsydelser.
NEKST-arbejdsgruppen lancere fem forslag til hurtigere klagebehandling og kampagnen ‑Mytedræberne‑ for at fremme vedvarende energi på land.
Gladsaxe Kommune vurderede, at genindbygningen ikke ville medføre yderligere risiko for spredning af forurening til omgivelserne eller grundvandsressourcerne, og at placeringen under byggeriet ville hindre direkte kontakt.
Kommunen stillede følgende vilkår for genindbygningen:
Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 13. marts 2019. Klagen anførte usikkerheder vedrørende grundvandsforurening, manglende oplysninger om stoffer i poreluft, behov for dræn og ventilation, samt krav om målinger af arsen og præcisering af overflader uden for p-huset.
Gladsaxe Kommune fastholdt afgørelsen og oplyste, at forhold om poreluft og afdampning var reguleret i en tilladelse efter jordforureningsloven, ikke Miljøbeskyttelsesloven § 19. Adressaten for afgørelsen, V1, anførte, at projektet ikke udgjorde en risiko og var vurderet ud fra gældende regler og praksis.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) klagede over Hjørring Kommunes håndtering af en sag om bortgravning af klithede ved...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Region Nordjyllands afslag på dispensation til at tilføre jord ti...
Læs mere