Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage vedrørende et krav om tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning på en specifik adresse. Klageren forsøgte i marts 2018 at opsige fjernvarmelevering til [virksomhed1]. [virksomhed1] svarede, at opsigelse ikke var mulig, da lokalplanen for området krævede varmeforsyning fra fjernvarmen på grund af forsyningspligt.
Teknik- og Miljøudvalget i Brønderslev Kommune traf den 14. januar 2019 afgørelse om at give afslag på klagerens ansøgning om dispensation fra lokalplanbestemmelsen om tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning. Kommunen sendte afgørelsen, med en klagevejledning efter Planloven, til klageren den 25. januar 2019. Klagevejledningen informerede om, at klager skulle indsendes til Planklagenævnet via klageportalen senest 4 uger efter offentliggørelse på kommunens hjemmeside.
Klageren indgav den 7. maj 2019 en klage til Ankenævnet på Energiområdet, rettet mod forsyningsselskabet. Ankenævnet oversendte klagen til Planklagenævnet den 17. december 2019. Sekretariatet for Planklagenævnet oplyste samme dag klagerens advokat om, at klager til Planklagenævnet skulle indgives via klageportalen. Klageren oprettede herefter klagen i klageportalen den 4. februar 2020, og Brønderslev Kommune videresendte klagen til Planklagenævnet den 9. marts 2020.
Den 12. maj 2020 oplyste klageren, at klagen ikke vedrørte Brønderslev Kommunes afslag på dispensation af 25. januar 2019. I stedet drejede klagen sig om, hvorvidt [virksomhed1] kunne støtte ret på den tilslutningspligt, der var pålagt ved lokalplan nr. 1511-03. Klageren præciserede, at sagen var en tvist mellem klageren og [virksomhed1], som er 100 % ejet af Brønderslev Kommune. Klageren oplyste desuden, at den oprindelige klage til Ankenævnet på Energiområdet var indgivet efter vejledning fra [virksomhed1].
Planklagenævnet afviste at behandle klagen på baggrund af manglende kompetence og overskridelse af klagefristen.
Planklagenævnet kan behandle retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afslag på dispensation, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Da klageren præciserede, at klagen ikke vedrørte Brønderslev Kommunes afslag på dispensation, men derimod en tvist med [virksomhed1] om tilslutningspligten, fandt Planklagenævnet, at det ikke havde kompetence til at behandle dette spørgsmål. Tvisten mellem klageren og forsyningsselskabet vedrører ikke en kommunal afgørelse efter Planloven.
Selvom klagen skulle fortolkes som en klage over kommunens afgørelse af 25. januar 2019 om afslag på dispensation fra lokalplanen og tilslutningspligten, jf. Planloven § 18, fandt Planklagenævnet, at klagen var indgivet for sent. En klage skal indgives skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, jf. Bekendtgørelse om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love § 2, stk. 1.
Klagefristen udløb den 22. februar 2019, da afgørelsen blev modtaget den 25. januar 2019. Klagen blev dog først indgivet den 4. februar 2020, hvilket var næsten et år efter fristens udløb. Planklagenævnet fandt ingen undskyldelige omstændigheder, der kunne begrunde at se bort fra den betydelige overskridelse af klagefristen. Nævnet lagde vægt på, at kommunen havde vejledt korrekt om klageadgang og frist. Det havde heller ingen betydning, at klagen oprindeligt var indgivet til en anden klageinstans, da dette skete efter klagefristens udløb.
På baggrund af ovenstående afviste Planklagenævnet at behandle klagen. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr vil blive tilbagebetalt.
Ankenævnet på EnergiområdetAnkenævnet på energiområdet har behandlet en sag om et energiselskabs ret til at opkræve faste afgifter for lagerhaller i forbindelse med tilslutningspligt.
Ankenævnet på Energiområdet
Sagen omhandler en klage over Tårnby Kommunes afgørelse af 30. januar 2009, hvor kommunen afslog en ansøgning om dispensation fra elopvarmningsforbuddet og fra tilslutningspligten til naturgas. Klagen blev indgivet af en virksomhed, der i august 2003 ansøgte om byggetilladelse til opførelse af en ny lagerhal på 600 m². Byggetilladelsen blev meddelt den 5. september 2003, med den betingelse at bestemmelserne i lokalplan 47B ”Kristinehøj Erhvervsområde” blev overholdt. Lokalplanen tillod kun naturgas i området.
Efter et færdigsyn af lagerhallen i september 2005 konstaterede Tårnby Kommune, at kontor- og mandskabsrum var el-opvarmet, hvilket var i strid med lokalplan 47B § 9.2 og kommunens varmeplan. Kommunen varslede og udstedte et påbud om lovliggørelse i maj 2007.
Virksomheden ansøgte herefter om dispensation fra elopvarmningsforbuddet og tilslutningspligten til naturgas. Ansøgningen blev begrundet med, at omkostningerne ved etablering af naturgas var urimelige (ca. 100.000 kr.), og at andre virksomheder i området angiveligt havde fået dispensation. Virksomheden fremhævede sit beskedne elforbrug, der dækkede ca. 20 m² kontor, 6 m² vindfang/toilet og et mandskabsrum, der kun blev holdt frostfrit.
Energiklagenævnet har fastslået, at der er hjemmel til at opkræve omkostninger for fjernvarmeunitordninger, og har derfor ophævet Forsyningstilsynets tidligere afgørelse i en sag om Halsnæs Varme A/S.
Fredag den 13. maj 2016 afholdte Ankenævnet på Energiområdet nævnsmøde. De mest interessante sager fra dette nævnsmøde var fra varme- og elområdet.
Tårnby Kommune afslog ansøgningen i januar 2009. Kommunen anførte, at Teknik- og Miljøudvalget ikke fandt, at der forelå en særlig begrundelse for at fravige bestemmelserne i kommunens Varmeplanlægningsgrundlag 2004. Kommunen præciserede, at afgørelsen var truffet i kommunens egenskab af varmeplansmyndighed i henhold til Varmeforsyningsloven.
I sine bemærkninger til Energiklagenævnet anførte Tårnby Kommune, at den oplyste opvarmede areal på 15 m² under en telefonsamtale var misvisende, da det faktiske opvarmede areal var 22 m² til 18°C og 60,5 m² til 15°C, hvilket ikke blev anset for ubetydeligt. Kommunen oplyste endvidere, at den eneste meddelte dispensation i lokalplansområdet var til midlertidige pavilloner på 134,5 m², og at denne var tidsbegrænset til 2012. Kommunen vurderede, at denne dispensation ikke kunne sidestilles med virksomhedens situation, da den omhandlede en permanent bygning, og at en dispensation i dette tilfælde kunne være præcedensdannende. Endelig fremhævede kommunen, at virksomheden burde have været bevidst om kravet om naturgas ved opførelsen af bygningen, da dette fremgik af lokalplanen og byggetilladelsen.
En boligejer, der er folkepensionist, klagede over Randers Kommunes afgørelse om at pålægge vedkommendes ejendom tilslut...
Læs mereSagen omhandler en klage over Ikast-Brande Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt til fjernvarme for en e...
Læs mere