Klage over afslag på dispensation fra tilslutningspligt til fjernvarme

Sagen omhandler en klage over Ikast-Brande Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt til fjernvarme for en enfamilieejendom på 104 m², der opvarmes med træfyr. Ejendommen blev i 1990 pålagt tilslutningspligt til Engesvang-Moselund Kraftvarmeværk, hvilket blev tinglyst i 1991 med en tilslutningsfrist på ni år. Den daværende ejer gjorde ingen indsigelser mod pålægget. Klager købte ejendommen i 2006 og overtog den fuldt ud i 2008 efter en skilsmisse, uden at ejendommen blev tilsluttet fjernvarmen. I 2010 installerede klager et nyt træfyr til 60.000 kr.

Kommunens sagsbehandling og klagers ansøgning

I april 2011 meddelte værket, at de ville håndhæve tilslutningspligten. Klager ansøgte den 13. juni 2011 kommunen om dispensation, idet træfyret var installeret. Kommunen afslog ansøgningen den 25. august 2011 med henvisning til, at fyret var installeret efter pålæg af tilslutningspligten, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 16, og med vægt på at bevare den kollektive varmeforsyning.

Klager klagede den 26. august 2011 til Energiklagenævnet, men kommunen videresendte ikke klagen straks. I stedet afventede kommunen en afgørelse fra Energiklagenævnet i en lignende sag. Efter nævnets afgørelse i den anden sag den 12. juli 2012, hvor nævnet hjemviste sagen til kommunen for en vurdering efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1, jf. princippet i Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 1, nr. 2, genoptog kommunen klagers sag.

Klagers argumenter og kommunens fastholdelse

Ved partshøring den 4. december 2012 oplyste klager, at ejendommen opvarmes med et tre år gammelt Atmos røggasfyr med et årligt varmeforbrug på ca. 7.000 kr. Klager anførte, at en tilslutning ville fordoble varmeregningen, hvilket husstanden med en samlet årsindkomst under 350.000 kr. ikke havde råd til. Klager argumenterede desuden for, at ejendommen altid havde været opvarmet med træfyr og derfor burde have været fritaget for tilslutningspligt i 1990, da den var CO2-neutral, i modsætning til værkets naturgasfyring. Klager kritiserede også kommunens lange sagsbehandlingstid.

Kommunens Teknik- og Miljøudvalg fastholdt den 15. januar 2013 afslaget. Begrundelsen var, at der ikke forelå særlige forhold, der berettigede dispensation efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1, og at klager ikke opfyldte kravene i bekendtgørelsens Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 2 og 3. Kommunen vurderede endvidere, at udgifterne til installation af fjernvarme ikke var uforholdsmæssigt bekostelige, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 1, nr. 1, og ønskede at fastholde deklarationen og værkets økonomiske grundlag. Værket oplyste, at klager havde underskrevet en fjernvarmekontrakt med et tilslutningsbidrag på 13.320 kr. med rabat, men at kontrakten ikke var håndhævet grundet klagen.

Energiklagenævnet ophæver Ikast-Brande Kommunes afgørelse af 16. januar 2013 og hjemviser sagen til fornyet behandling.

Afvisning af klage over oprindelig tilslutningspligt

Energiklagenævnet bemærker, at Ikast-Brande Kommunes oprindelige afgørelse af 26. juli 1990 om pålæggelse af tilslutningspligt indeholdt en fyldestgørende klagevejledning med en frist på otte uger, i overensstemmelse med Bekendtgørelse om godkendelse m.v. af kollektive varmeforsyningsanlæg § 19. Da afgørelsen ikke blev påklaget af den tidligere ejer, er den endelig, og nævnet lægger den til grund. En eventuel anfægtelse af den oprindelige afgørelse skal rettes til kommunen med anmodning om genoptagelse.

Mangelfuld vurdering af dispensationsansøgning

Nævnet finder, at kommunen ikke har taget stilling til de forhold, som klager har angivet som årsag til dispensationsansøgningen. Kommunen har udelukkende vurderet, om en omstilling til fjernvarme ville være uforholdsmæssigt bekostelig på grund af større installations- eller bygningsmæssige ændringer, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 1, nr. 1. Klager har derimod primært anført to andre forhold:

• Opvarmning med træfyr, som potentielt kan begrunde dispensation efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 1, nr. 2.
• En urimelig økonomisk situation som følge af tilslutningspligten, hvilket også kan begrunde dispensation efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1.

Nævnet hjemviser derfor sagen til kommunen for en fornyet, konkret vurdering af disse to forhold. Kommunen skal indhente yderligere økonomiske oplysninger fra klager for at vurdere den økonomiske situation.

Kritik af kommunens sagsbehandling

Energiklagenævnet beklager, at kommunen ikke videresendte klagen straks, som foreskrevet i Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 21, stk. 2, men i stedet afventede en anden sag. Nævnet understreger, at det er klageinstansen, der vurderer, om en klagebehandling bør afvente andre forhold. Nævnet beklager endvidere, at kommunen ikke løbende informerede klager om sagens status i den periode, hvor klagen lå ubehandlet hos kommunen (september 2011 til december 2012).

Afgørelsen er truffet i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 21, stk. 1, jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1.