Klage over pålæg om tilslutningspligt til fjernvarme for folkepensionist

En boligejer, der er folkepensionist, klagede over Randers Kommunes afgørelse om at pålægge vedkommendes ejendom tilslutningspligt til Langå Varmeværk a.m.b.a. Ejendommen blev på daværende tidspunkt opvarmet med et oliefyr.

Baggrund for kommunens afgørelse

Randers Kommune besluttede at udarbejde et projektforslag for tilslutnings- og forblivelsespligt for 976 ejendomme i Langå Varmeværks forsyningsområde. Dette skete for at sikre et stabilt kundegrundlag for værket, efter en tidligere midlertidig forblivelsespligt udløb den 1. januar 2013. Projektforslaget blev sendt i høring i december 2012, og kommunen godkendte det den 11. marts 2013. Herefter modtog klager den 8. april 2013 et pålæg om tilslutningspligt med en frist på 9 år.

Klagerens synspunkter

Klageren ønskede dispensation fra tilslutningspligten med følgende begrundelser:

• Vedkommende er folkepensionist.
• En begrænset indkomst på ca. 7.000 kr. om måneden gør det økonomisk uoverkommeligt at aftage fjernvarme.
• Ønske om selv at kunne styre varmeforbruget med det eksisterende oliefyr.

Kommunens udtalelse under klagesagen

Randers Kommune oplyste til Energiklagenævnet, at de var indstillet på at give klageren dispensation som folkepensionist, men først på tidspunktet umiddelbart før tilslutningspligten ville træde i kraft.

Energiklagenævnet stadfæstede Randers Kommunes afgørelse af 8. april 2013 om at pålægge ejendommen tilslutningspligt. Nævnet videresendte dog klagen til Randers Kommune til behandling som en ansøgning om dispensation.

Vurdering af kommunens sagsbehandling

Energiklagenævnet fandt, at Randers Kommune havde handlet inden for rammerne af Varmeforsyningslovens §§ 11 og 12, som giver kommuner et vidt skøn til at pålægge tilslutningspligt ud fra saglige hensyn som miljø, forsyningssikkerhed og økonomi. Nævnet vurderede, at kommunens projektforslag levede op til kravene i Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 3, og at procedurerne for høring og meddelelse var fulgt korrekt i henhold til bekendtgørelsens §§ 4 og 5. Der var ingen oplysninger om, at ejendommen var af en sådan beskaffenhed, at den kunne fritages efter bekendtgørelsens § 15.

Behandling af dispensationsansøgning

Energiklagenævnet konstaterede, at klagerens henvendelse reelt var en ansøgning om dispensation som folkepensionist. Kompetencen til at behandle en sådan ansøgning ligger hos kommunen som første instans, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 2. Nævnet videresendte derfor sagen til Randers Kommune, så kommunen som rette myndighed kunne behandle ansøgningen i overensstemmelse med Forvaltningsloven § 7, stk. 2. Det er herefter op til kommunen at vurdere, om og hvornår dispensationen skal meddeles.