Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Erhvervsstyrelsens miljøvurdering af bekendtgørelse nr. 968 af 18. september 2019 om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen. Afgørelsen er truffet i henhold til Miljøvurderingsloven § 8, stk. 1, jf. Miljøvurderingsloven § 48, stk. 4.
Landsplandirektivet blev udstedt med hjemmel i Planloven § 5 b, stk. 2, som bemyndiger erhvervsministeren til at fastsætte regler for kommunalbestyrelsers udpegning af udviklingsområder i kystnærhedszonen. Dette fraviger de generelle regler i Planloven § 5 b, stk. 1, nr. 1, der kræver en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Formålet er at muliggøre yderligere udvikling inden for kystnærhedszonen, dog uden at omfatte arealer med særlige natur-, miljø- og landskabsinteresser. Bekendtgørelsen udpeger 91 udviklingsområder i 16 kommuner og fastslår, at udpegningen ikke gælder for arealer omfattet af Naturbeskyttelsesloven § 3. En del af udpegningerne er betinget af, at kommunalbestyrelsen ophæver gældende udpegninger af Grønt Danmarkskort eller landskabelige værdier i kommuneplanen, jf. Planloven § 11 a, stk. 1, nr. 14 og Planloven § 11 a, stk. 2. Kommunerne skal ved planlægning i udviklingsområder inddrage hensyn til natur-, landskabs- og miljøinteresser, jf. Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen § 6.
Forslaget til landsplandirektivet og den tilhørende miljørapport var i offentlig høring fra den 21. januar til den 18. marts 2019 på Høringsportalen. Erhvervsstyrelsen annoncerede høringen på sin hjemmeside. Den endelige bekendtgørelse blev udstedt den 18. september 2019 og annonceret på Erhvervsministeriets og Erhvervsstyrelsens hjemmesider. Klagevejledning var tilgængelig på Høringsportalen.
Miljørapporten, udarbejdet på baggrund af en afgrænsningsrapport, vurderede potentielle væsentlige miljøpåvirkninger på nationalt niveau for faktorer som biologisk mangfoldighed, flora og fauna, befolkning og menneskers sundhed, jordarealer, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, katastroferisici og kumulative effekter. Rapporten konkluderede, at landsplandirektivet i sig selv ikke ville medføre væsentlig indvirkning på miljøet, men at de konkrete tiltag først kunne vurderes i forbindelse med den mere detaljerede kommunale planlægning. Overvågning af miljøpåvirkninger skulle ske via kommunernes efterfølgende planlægningsopgaver.
Danmarks Naturfredningsforening klagede over flere forhold:
Erhvervsstyrelsen fastholdt, at klagevejledningen var givet i overensstemmelse med Miljøvurderingsloven § 13, stk. 2 og Miljøvurderingsloven § 34, stk. 1 på Høringsportalen. Styrelsen anførte, at miljøvurderingen opfyldte kravene i Miljøvurderingsloven § 12, stk. 1 og Miljøvurderingsloven § 12, stk. 2, da den var foretaget på nationalt niveau for en overordnet plan. Konkrete påvirkninger skulle vurderes i den efterfølgende kommunale planlægning. Klagepunktet om landsplandirektivets overensstemmelse med planloven blev anset for at vedrøre bekendtgørelsens indhold og dermed ikke et klagepunkt, der kunne behandles af nævnet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har ikke givet medhold i klagen over Erhvervsstyrelsens miljøvurdering af landsplandirektivet. Nævnet har behandlet sagen som et retligt spørgsmål i medfør af Miljøvurderingsloven § 48, stk. 4, da planloven ikke giver mulighed for at klage over vedtagelsen af landsplandirektiver. Nævnets prøvelse er begrænset til de væsentligste forhold, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2.
Et flertal i nævnet fandt, at offentliggørelsen af landsplandirektivet med tilhørende klagevejledning var tilstrækkelig. Dokumenterne var offentliggjort på Høringsportalen, og der var et link fra Erhvervsstyrelsens hjemmeside. Det ændrede ikke på vurderingen, at klagevejledningen var placeret under overskriften ”Høringsnotat”, da den var umiddelbart synlig og tilgængelig. Et mindretal fandt dog offentliggørelsen mangelfuld, da klagevejledningen ikke var umiddelbart synlig på Erhvervsstyrelsens hjemmeside, og Høringsportalen primært anvendes af borgere med teknisk indsigt.
Nævnet vurderede, at miljørapporten skal indeholde oplysninger, der med rimelighed kan forlanges, under hensyntagen til planens detaljeringsniveau og placering i beslutningsforløbet, jf. Miljøvurderingsloven § 12, stk. 2. Dette implementerer SMV-direktivets artikel 5, stk. 2, som har til formål at undgå dobbeltvurdering.
Et flertal i nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Erhvervsstyrelsens vurdering af miljørapportens detaljeringsgrad, hvor påvirkningens væsentlighed vurderes i forhold til kystnærhedszonen som et samlet hele. Flertallet lagde vægt på, at landsplandirektivet er en overordnet plan, og at detaljeringsniveauet skal afpasses herefter. Det blev også bemærket, at påvirkningen af Natura 2000-områder og bilag IV-arter først kan vurderes i fremtidige planlægnings- og tilladelsesprocesser. Et mindretal fandt væsentlighedsvurderingen utilstrækkelig og mente, at de nærmere rammer for den efterfølgende kommunale planlægning burde fremgå af miljøvurderingen.
Et flertal i nævnet fandt, at det ikke udgjorde en retlig mangel, at miljørapporten henviste til, at en række forhold først kunne vurderes i forbindelse med den kommunale planlægning. Dette skyldes, at landsplandirektivet er en overordnet plan, og kommunerne fortsat skal inddrage hensyn til natur-, landskabs- og miljøinteresser i deres planlægning, jf. Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen § 6. For så vidt angår kumulative påvirkninger, blev det anerkendt, at disse kan opstå, men at den konkrete vurdering først kan ske i den mere detaljerede kommunale planlægning. Et mindretal fandt, at de kumulative påvirkninger ikke var tilstrækkeligt behandlet, og at de nærmere rammer for den efterfølgende kommunale planlægning burde fremgå af miljøvurderingen.
Et flertal i nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Erhvervsstyrelsens vurdering, hvorefter de foreliggende kvalitative data var tilstrækkelige. Nævnet henviste til, at Miljøvurderingsloven Bilag 4, litra h ikke stiller krav til anvendelse af bestemte metoder, og at kvalitativ vurdering ofte er hensigtsmæssig på planniveau. Et mindretal fandt datagrundlaget utilstrækkeligt, især i forhold til målsætningerne for biodiversitet, hvor kvantitative data i højere grad burde have været anvendt.
Miljø- og Fødevareklagenævnet giver samlet set ikke medhold i klagen over Erhvervsstyrelsens miljøvurdering af bekendtgørelse nr. 968 af 18. september 2019 om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke.

Landsplandirektiverne omhandler henholdsvis udviklingsområder i kystnærhedszonen og udlæg og omplacering af sommerhusområder.

Dette forslag til bekendtgørelse introducerer et landsplandirektiv, der skal skabe de planlægningsmæssige rammer for en udvidelse af høreapparatvirksomheden WS Audiology (WSA) i Lynge, Allerød Kommune. Baggrunden er et ønske fra WSA om at udvide deres hovedkontor efter en fusion, hvilket anses for at være af national interesse for at sikre virksomhedens fortsatte virke og arbejdspladser i Danmark.
Efter gældende regler i Bekendtgørelse om hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2019) ligger WSA's areal i det 'øvrige hovedstadsområde', hvor byudvikling kun må have lokal karakter. En udvidelse af WSA's størrelse og betydning kan ikke klassificeres som 'lokal', hvorfor den nuværende planlægning forhindrer projektet.
Regeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.
By-, Land- og Kirkeministeriet sender to nye landsplandirektiver i høring, der giver udvalgte kommuner mulighed for at udlægge sommerhusgrunde og udpege udviklingsområder i kystnærhedszonen.
Løsningen er et statsligt indgreb i form af et landsplandirektiv, som er muliggjort af planlovens § 3. Dette direktiv vil for det afgrænsede areal erstatte bestemmelserne i Fingerplan 2019 og i stedet tillade byudvikling af regional betydning.
Der er foretaget en grundig miljøvurdering af planen. Hovedkonklusionerne er:
Landsplandirektivet træder i stedet for Fingerplan 2019 for det afgrænsede område. Det giver ikke i sig selv byggeret, men forpligter Allerød Kommune til at indarbejde direktivets rammer i den fremtidige lokal- og kommuneplanlægning, før en udvidelse kan realiseres.

Sagen omhandler Lolland Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan 360-41 "Vindmøller ved Knuthenborg" og kommuneplantill...
Læs mereDette forslag til landsplandirektiv for 2025 fastsætter rammerne for en kontrolleret udvikling af sommerhusområder i den...
Læs mere