Planklagenævnets afgørelse om miljøvurdering af lokalplan for Ribe Bykerne, Ribe Jernstøberi

Esbjerg Kommune vedtog den 2. december 2019 endeligt lokalplan nr. 40-010-0008, Ribe Bykerne, Ribe Jernstøberi, med tilhørende miljørapport. Planområdet, der dækker ca. 5,8 hektar i den centrale del af Ribe nord for Ribe Å, omfatter det tidligere Ribe Jernstøberi, hvis grund er forurenet og kortlagt på vidensniveau 2. Lokalplanen muliggør omdannelse af området til et nyt bolig- og centerområde. Danmarks Naturfredningsforening, Esbjerg, klagede over miljøvurderingen. Planklagenævnet behandlede klagen i henhold til Miljøvurderingsloven og Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Klagepunkter

Klageren fremførte tre hovedpunkter:

• Påvirkning af Natura 2000-områder: Klageren anførte, at der var alvorlig risiko for det nærliggende Natura 2000-område N89, Vadehavet (som omfatter habitatområde H78, Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde), grundet jord- og grundvandsforurening på grunden. Klageren mente, at forurenet vand kunne løbe ud i de nærliggende vandløb, Tved Å og Ribe Å, og efterlyste en vurdering af organisk materiale og anaerobe forhold, der kunne mobilisere metaller.

• Påvirkning af bilag IV-arter (flagermus): Klageren kritiserede, at der ikke var foretaget tilstrækkelige undersøgelser af bilag IV-arter, herunder flagermus, på trods af kendskab til 7-8 flagermusarter i området. Miljørapporten baserede sig ifølge klageren udelukkende på skrivebordsarbejde og ikke reelle feltundersøgelser, hvilket var i strid med kravet om beskyttelse af yngle- og rasteområder for bilag IV-arter, jf. Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 2.

• Miljøvurderingslovens minimumskrav: Klageren mente, at miljøvurderingen ikke opfyldte minimumskravene i forhold til jordforurening og hugorme. Der blev efterlyst mere detaljerede oplysninger om forureningstyper, herunder poreluftmålinger, og en vurdering af hugormes tilstedeværelse, da borgere havde observeret dem på grunden.

Kommunens bemærkninger

Esbjerg Kommune oplyste, at risikoen for påvirkning af Natura 2000-området ikke ville øges ved planens gennemførelse. Dette blev sikret ved krav om tilladelse efter Jordforureningsloven § 8, stk. 2 for konkrete projekter, hvor der ville blive stillet vilkår for at forhindre risiko. Kommunen havde besluttet, at overfladevand ikke måtte nedsives på grunden for at undgå udvaskning af forureningskomponenter til Natura 2000-området, og lokalplanen fastsatte krav om renseforanstaltninger for regnvand inden udledning til Tved Å. Vedrørende flagermus oplyste kommunen, at bygherre havde gennemført en feltundersøgelse af en mindre gruppe træer i nærheden af første etape-området, hvor der ikke blev fundet egnede levesteder for flagermus. For jordforurening henviste kommunen til, at der som grundlag for en § 8-tilladelse skulle udføres mere detaljerede forureningsundersøgelser, herunder poreluftundersøgelser. Vedrørende hugorme oplyste kommunen, at der ikke var registreringer af hugorme i planområdet, og at området ikke forventedes at være særligt egnet som levested for krybdyr.

Planklagenævnet behandlede klagen over Esbjerg Kommunes miljøvurdering af lokalplan nr. 40-010-0008, Ribe Bykerne, Ribe Jernstøberi.

Planklagenævnets vurdering af klagepunkter

• Påvirkning af Natura 2000-område (Tved Å og Ribe Å): Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at planen ikke ville påvirke Natura 2000-område N89, Vadehavet, væsentligt. Nævnet lagde vægt på, at planen ikke medførte yderligere udledning af forurening, at der ikke måtte nedsives overfladevand på grunden, og at lokalplanen krævede renseforanstaltninger for regnvand. Desuden forudsatte planens realisering en tilladelse efter Jordforureningsloven § 8, som kunne indeholde vilkår til at forhindre forøget risiko for Natura 2000-området. Nævnet bemærkede, at kommunen ikke var forpligtet til at vurdere allerede eksisterende forurening, medmindre planen medførte en forøget spredning eller påvirkning.

• Påvirkning af bilag IV-arter (flagermus): Planklagenævnet fandt, at miljøvurderingen led af en væsentlig retlig mangel. Nævnet konstaterede, at kommunen ikke havde tilvejebragt det fornødne faktuelle grundlag for at vurdere, om planen ville beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for flagermus, jf. Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 2. Nævnet lagde vægt på, at det var sandsynligt, at de eksisterende bygninger og træer i planområdet kunne være yngle- og rasteområder for flagermus, og at kommunen ikke måtte udsætte vurderingen af påvirkningen til nedrivnings- eller fældningstidspunktet. Der var ikke foretaget tilstrækkelige konkrete undersøgelser af flagermusforekomst og -aktivitet i og omkring planområdet, hvilket var en mangel i miljørapporten og stred mod Miljøvurderingsloven § 7, stk. 2.

• Kommunens miljøvurdering (jordforurening og hugorme):

  • Jordforurening: Nævnet fandt, at kommunen havde foretaget en tilstrækkelig vurdering af den kortlagte jordforurening. Nævnet lagde vægt på, at planen ikke i sig selv medførte jordforurening, og at risikoen for spredning af eksisterende forurening ikke var sandsynlig. Kravet om tilladelse efter Jordforureningsloven § 8 med tilhørende detaljerede undersøgelser og vilkår blev anset for tilstrækkeligt til at sikre, at der ikke ville være væsentlige miljøpåvirkninger.
  • Hugorme: Nævnet fandt, at kommunen havde beskrevet og foretaget en tilstrækkelig vurdering af, om lokalplanen ville medføre væsentlige påvirkninger af beskyttelseskrævende arter, herunder krybdyr. Der var ikke grundlag for at iværksætte konkrete undersøgelser vedrørende hugorme, da der ikke var registreringer i planområdet. Nævnet bemærkede, at drab af hugorme i strid med Artsfredningsbekendtgørelsen § 10 ville kræve dispensation fra Miljøstyrelsen, jf. Artsfredningsbekendtgørelsen § 12.

Afgørelse

Planklagenævnet fandt, at miljøvurderingen led af en væsentlig retlig mangel på grund af den manglende tilvejebringelse af faktuelt grundlag for vurdering af flagermus. Da en miljøvurdering af et planforslag skal gennemføres inden den endelige vedtagelse af planen, jf. Miljøvurderingsloven § 13, stk. 1, konstaterede Planklagenævnet, at lokalplan nr. 40-010-0008 var ugyldig og derfor ikke længere gælder.

Planklagenævnet gjorde opmærksom på, at hvis kommunen behandler planforslaget igen og gennemfører en ny miljøvurdering, skal dette ske i overensstemmelse med følgende:

• Kommunen skal afklare, om der findes yngle- og rasteområder for flagermus i planområdet, herunder foretage konkrete undersøgelser til belysning af forekomsten af flagermus i planområdet. Kommunen bør desuden i forhold til de enkelte bygninger og træer i planområdet undersøge den konkrete betydning af disse som yngle- og rasteområde for flagermus.
• Kommunen skal på baggrund af disse undersøgelser foretage en vurdering af, hvorvidt den økologiske funktionalitet for de pågældende arter af flagermus kan opretholdes. Denne vurdering skal fremgå af lokalplanredegørelsen, jf. Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 3.