Planklagenævnets afgørelse om miljøvurdering af lokalplan for Ribe Bykerne, Ribe Jernstøberi

Planklagenævnet behandlede klagen over Esbjerg Kommunes miljøvurdering af lokalplan nr. 40-010-0008, Ribe Bykerne, Ribe Jernstøberi.

Planklagenævnets vurdering af klagepunkter

• Påvirkning af Natura 2000-område (Tved Å og Ribe Å): Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at planen ikke ville påvirke Natura 2000-område N89, Vadehavet, væsentligt. Nævnet lagde vægt på, at planen ikke medførte yderligere udledning af forurening, at der ikke måtte nedsives overfladevand på grunden, og at lokalplanen krævede renseforanstaltninger for regnvand. Desuden forudsatte planens realisering en tilladelse efter Jordforureningsloven § 8, som kunne indeholde vilkår til at forhindre forøget risiko for Natura 2000-området. Nævnet bemærkede, at kommunen ikke var forpligtet til at vurdere allerede eksisterende forurening, medmindre planen medførte en forøget spredning eller påvirkning.

• Påvirkning af bilag IV-arter (flagermus): Planklagenævnet fandt, at miljøvurderingen led af en væsentlig retlig mangel. Nævnet konstaterede, at kommunen ikke havde tilvejebragt det fornødne faktuelle grundlag for at vurdere, om planen ville beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for flagermus, jf. Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 2. Nævnet lagde vægt på, at det var sandsynligt, at de eksisterende bygninger og træer i planområdet kunne være yngle- og rasteområder for flagermus, og at kommunen ikke måtte udsætte vurderingen af påvirkningen til nedrivnings- eller fældningstidspunktet. Der var ikke foretaget tilstrækkelige konkrete undersøgelser af flagermusforekomst og -aktivitet i og omkring planområdet, hvilket var en mangel i miljørapporten og stred mod Miljøvurderingsloven § 7, stk. 2.

• Kommunens miljøvurdering (jordforurening og hugorme):

  • Jordforurening: Nævnet fandt, at kommunen havde foretaget en tilstrækkelig vurdering af den kortlagte jordforurening. Nævnet lagde vægt på, at planen ikke i sig selv medførte jordforurening, og at risikoen for spredning af eksisterende forurening ikke var sandsynlig. Kravet om tilladelse efter Jordforureningsloven § 8 med tilhørende detaljerede undersøgelser og vilkår blev anset for tilstrækkeligt til at sikre, at der ikke ville være væsentlige miljøpåvirkninger.
  • Hugorme: Nævnet fandt, at kommunen havde beskrevet og foretaget en tilstrækkelig vurdering af, om lokalplanen ville medføre væsentlige påvirkninger af beskyttelseskrævende arter, herunder krybdyr. Der var ikke grundlag for at iværksætte konkrete undersøgelser vedrørende hugorme, da der ikke var registreringer i planområdet. Nævnet bemærkede, at drab af hugorme i strid med Artsfredningsbekendtgørelsen § 10 ville kræve dispensation fra Miljøstyrelsen, jf. Artsfredningsbekendtgørelsen § 12.

Afgørelse

Planklagenævnet fandt, at miljøvurderingen led af en væsentlig retlig mangel på grund af den manglende tilvejebringelse af faktuelt grundlag for vurdering af flagermus. Da en miljøvurdering af et planforslag skal gennemføres inden den endelige vedtagelse af planen, jf. Miljøvurderingsloven § 13, stk. 1, konstaterede Planklagenævnet, at lokalplan nr. 40-010-0008 var ugyldig og derfor ikke længere gælder.

Planklagenævnet gjorde opmærksom på, at hvis kommunen behandler planforslaget igen og gennemfører en ny miljøvurdering, skal dette ske i overensstemmelse med følgende:

• Kommunen skal afklare, om der findes yngle- og rasteområder for flagermus i planområdet, herunder foretage konkrete undersøgelser til belysning af forekomsten af flagermus i planområdet. Kommunen bør desuden i forhold til de enkelte bygninger og træer i planområdet undersøge den konkrete betydning af disse som yngle- og rasteområde for flagermus.
• Kommunen skal på baggrund af disse undersøgelser foretage en vurdering af, hvorvidt den økologiske funktionalitet for de pågældende arter af flagermus kan opretholdes. Denne vurdering skal fremgå af lokalplanredegørelsen, jf. Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 3.

Internationale beskyttede områder

Umiddelbart øst for planområdet ligger Natura 2000-område N15 (Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal), som omfatter habitatområde H15 og fuglebeskyttelsesområde F1. Ca. 2 km vest for området ligger Natura 2000-område N16 (Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg), som omfatter habitatområde H16 og flere fuglebeskyttelsesområder. Udpegningsgrundlaget for H16 inkluderer blandt andet damflagermus (1318).

Plangrundlag

• Aalborg Kommune: Kommuneplantillæg nr. 10.014 og lokalplan nr. 10-7-103 muliggør opstilling af 6-22 vindmøller med en totalhøjde på 125-150 meter i Aalborg Kommunes del af området. Lokalplanen fastlægger arealanvendelsen til landbrugs- og vindmølledrift og specificerer placering af op til 16 ens vindmøller.
• Vesthimmerlands Kommune: Kommuneplantillæg 311 og lokalplan nr. 1064 er udarbejdet med tilsvarende bestemmelser, der muliggør opstilling af op til 20 vindmøller i Vesthimmerlands Kommunes del af projektet.

Miljørapportens vurdering af flagermus

Kommunerne har udarbejdet en fælles miljørapport fra april 2017. Rapporten beskriver, at tab af habitat og kollisioner er de primære påvirkninger af flagermus fra vindmøller. Den anfører, at den væsentligste potentielle påvirkning er øget dødelighed som følge af kollision med vindmøller, enten direkte eller på grund af trykforskelle.

Feltundersøgelser og resultater

Feltundersøgelser blev gennemført i juli, august og september 2014 med 3-5 automatiske flagermusdetektorer placeret primært i markskel og grøfter i 3-5 meters højde langs den nordligste møllerække. Derudover blev der foretaget manuel kortlægning med håndholdt detektor inden for en kilometers omkreds af de planlagte anlæg. Rapporten registrerede syv forskellige flagermusarter, herunder brunflagermus, sydflagermus, skimmelflagermus, troldflagermus, dværgflagermus, damflagermus og vandflagermus. I alt 230 kontakter blev registreret, hvoraf 169 kunne artsbestemmes. Flest registreringer (94) blev gjort ved Brøndum Kanal. Der blev ikke fundet tegn på kolonier inden for projektområdet, men sommerkvarterer i omkringliggende landsbyer antages.

Vurdering af påvirkning

Miljørapporten vurderer, at projektområdet generelt ikke er specielt attraktivt for flagermus på grund af store åbne landbrugsarealer, men vandløb og kystnær beliggenhed øger attraktiviteten for arter som dam- og vandflagermus. Damflagermus, en dansk ansvarsart og rødlistet som sårbar, blev registreret seks gange, primært ved Brøndum Kanal. Rapporten antager, at disse registreringer er enkeltindivider, der strejfer omkring, og at arten jævnligt vil fouragere tæt på vindmøllerne. Det anføres, at damflagermus ifølge litteraturen fouragerer lavt og derfor har en relativ lav kollisionsrisiko. Rapporten anbefaler afværgeforanstaltninger som fjernelse af vegetation, der kan fungere som ledelinjer, og brug af rødt lys på møllerne.

Klagernes og kommunernes bemærkninger

Klagerne anførte, at den samlede Natura 2000-vurdering ikke forholder sig til den kumulative påvirkning af Natura 2000-område N16. De kritiserede, at undersøgelserne var utilstrækkelige (ingen forårsundersøgelse, manglende viden om yngle- og rastesteder samt transportruter) og derfor ikke kunne danne grundlag for en forsvarlig vurdering af flagermusforekomsten og påvirkningen af deres adfærd. Kommunerne fastholdt, at miljørapporten redegjorde fyldestgørende for Natura 2000-forholdene, og at konklusionen om ingen væsentlig påvirkning var retvisende.

Planklagenævnets kompetence og prøvelse

Planklagenævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter overholdelse af Miljøvurderingsloven § 16, stk. 1 og reglerne om beskyttelse af habitatområder og bilag IV-arter efter Habitatdirektivet, som er implementeret i Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 3, stk. 1 og Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 3, stk. 2. Nævnet fremhæver, at der gælder et forsigtighedsprincip, hvorefter en plan kun kan tillades, hvis det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at den ikke har skadelige virkninger på et Natura 2000-områdes integritet. Dette princip er understreget af EU-Domstolen i sager som Moorburg (C-142/16), Nomarchiaki Aftodioikisi Aitoloakarnanias (C-43-10), Sweetman (C-258/11) og Hjertemuslingedommen (C-127/02).

Forvaltningsplan for flagermus

Nævnet henviser til Forvaltningsplan for flagermus (Naturstyrelsen, 2013), som angiver, at vindmøller kan tiltrække store mængder insekter, og at flagermusarter, der normalt flyver lavt (f.eks. damflagermus og vandflagermus), kan ændre adfærd og jage insekter hele vejen op ad vindmøllerne. Dette problem er størst på lokaliteter med mange trækkende eller strejfende flagermus om foråret og eftersommeren/efteråret.