Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om strandbeskyttelse - flisebelægning og stensætning

Sagen omhandler en ejendom beliggende på [adresse1], der er omfattet af strandbeskyttelseslinjen. Ejendommen har gennemgået omfattende renoveringer, herunder bygnings- og terrænmæssige ændringer, efter at den nuværende ejer overtog den i april 2016. Kystdirektoratet blev opmærksom på potentielt dispensationskrævende ændringer under en tidligere sag og foretog en besigtigelse i januar 2019, hvor ti forhold blev konstateret at kræve dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Kystdirektoratet meddelte i april 2019 delvis dispensation til visse forhold, men afslog i november 2019 lovliggørende dispensation til flisebelægning af et areal mod vejen og stensætning ved ejendommens skur. Samtidig blev der meddelt påbud om fysisk lovliggørelse af disse forhold. Kystdirektoratet afgrænsede også ejendommens haveareal. Klager har alene påklaget afgørelserne vedrørende flisebelægning mod grusvej, stensætning ved skur samt afgrænsningen af havearealet. Afgørelsen om beplantning blev ændret til en dispensation af Kystdirektoratet i januar 2020, hvorfor dette punkt ikke længere var relevant for klagen. Klager har anført, at flisebelægningen er nødvendig af færdsels- og afgrænsningsmæssige hensyn, og at stensætningen er en renovering af en eksisterende stensætning. Klager har desuden bestridt Kystdirektoratets afgrænsning af havearealet, idet klager mener, at et større areal har været lovligt etableret have siden før 1968.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet klagen over Kystdirektoratets afslag på lovliggørende dispensation til flisebelægning mod grusvej og stensætning ved skur. Nævnet har begrænset sin prøvelse til disse to forhold og har ikke taget stilling til afgrænsningen af havearealet, da dette ikke var nødvendigt for at træffe afgørelse om de påklagede forhold. Nævnet har heller ikke taget stilling til klagers subsidiære anmodninger om dispensation til flisebelægning i halv bredde eller én stensætning, da disse vurderinger tilkommer Kystdirektoratet som førsteinstans.

Flisebelægning mod grusvej

Nævnet fandt, at der ikke forelå et særligt tilfælde, der kunne begrunde en lovliggørende dispensation til det flisebelagte areal mod grusvejen. Flisebelægningen, der er etableret på et hidtil friholdt græs- og grusareal, fremstår synligt i kystlandskabet i strid med formålet med strandbeskyttelseslinjen. Nævnet lagde vægt på, at der allerede er væsentlige flisebelagte arealer på ejendommen, at praksis inden for den oprindelige 100 m-strandbeskyttelseslinje er restriktiv, og at en dispensation ville kunne medføre en uønsket præcedensvirkning. Klagerens anførsler om færdsels- og afgrænsningsmæssige hensyn blev ikke anset for at udgøre et særligt tilfælde, da disse hensyn ikke varetages af strandbeskyttelseslinjen, jf. Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1 og Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1.