Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Høje-Taastrup Kommune afslog den 12. december 2019 en ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 1.56.9, Taastrup Bymidte. Ansøgningen vedrørte indretning af en bolig i stueetagen af en sidebygning på ejendommen [adresse1]. Ejendommens ejer klagede over afgørelsen til Planklagenævnet den 7. januar 2020.
Ejendommen er beliggende på [adresse1] og er omfattet af lokalplan nr. 1.56.9, Taastrup Bymidte. Lokalplanen opdeler området i forskellige delområder, herunder delområde A1, som dækker bebyggelse langs [vejnavn1]. Den sidebygning, som sagen omhandler, ligger imidlertid uden for markeringen af delområde A1 på lokalplanens kortbilag 3.
Lokalplanens § 4 fastsætter, at stueetagen i bebyggelse langs [vejnavn1] (delområde A1) skal anvendes til butikker for detailhandel og butikshåndværk, mens de øvrige etager kan anvendes til liberalt erhverv og boligformål. Lokalplanens § 8 regulerer bebyggelsens omfang og placering for delområde A1, herunder husdybde.
Kommunen begrundede sit afslag med, at lokalplanens § 4 fastlægger, at stueetagen langs [vejnavn1] skal anvendes til butiksformål, og at bolig i stueplan kun er tilladt i delområde A2 (sidegader). Kommunen henviste også til lokalplanens § 8 om bygningsdybde og anførte, at eksisterende side- og bagbygninger placeret mere end 15 meter fra gadeskel kunne anvendes til liberalt erhverv, men ikke boligformål. Kommunen vurderede, at den ansøgte anvendelsesændring var et princip i lokalplanen, hvorfra der ikke kunne dispenseres.
Klageren anførte, at sidebygningen, der oprindeligt blev opført som trykkeri i 1968, har været vanskelig at udleje i over et år på grund af dens placering. Klageren mente, at en ombygning til beboelse ville bidrage positivt til byudviklingen uden at genere andre, og at bygningen er afskærmet fra [vejnavn1] uden adgang dertil siden midten af 1970'erne. Klageren fremhævede, at indkørsel sker fra [vejnavn2], og at en ombygning ikke ville påvirke trafikken på [vejnavn1].
Kommunen fastholdt, at der ikke kan dispenseres fra anvendelsesbestemmelser i en lokalplan, da ændring fra erhverv til bolig er en anvendelsesændring. Kommunen understregede, at dispensationer kræver en planmæssig begrundelse, ikke økonomiske forhold, og at det er vigtigt at fastholde stueetagen ved [vejnavn1] til butiksformål. Bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne, jf. Planloven § 18.
Planklagenævnet har behandlet klagen over Høje-Taastrup Kommunes afslag på dispensation.
Planklagenævnet er kompetent til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven, jf. . Dette omfatter vurderingen af, om det ansøgte er i overensstemmelse med lokalplanen eller kræver dispensation.
Planklagenævnet konstaterede, at den omhandlede sidebygning ligger uden for markeringen af delområde A1 på lokalplanens kortbilag 3. Dette betyder, at sidebygningen ikke er omfattet af de specifikke anvendelsesbestemmelser i lokalplanens § 4 for delområde A1, som regulerer stueetagens anvendelse langs [vejnavn1]. Ligeledes finder bestemmelserne om bebyggelsens omfang og placering i lokalplanens § 8 for delområde A1 ikke anvendelse for sidebygningen, da § 8 desuden ikke regulerer spørgsmålet om anvendelse.
Kommunens afgørelse hvilede på en forkert retsopfattelse, idet den antog, at sidebygningen var omfattet af lokalplanens § 4 og § 8. Denne fejl udgør en væsentlig retlig mangel, som gør afgørelsen ugyldig.
Planklagenævnet ophæver og hjemviser derfor Høje-Taastrup Kommunes afgørelse af 12. december 2019 om afslag på dispensation. Sagen sendes tilbage til kommunen for fornyet behandling. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.
Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales til klageren.
AkademiraadetAkademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
Sagen omhandler Skive Kommunes afslag på dispensation fra lokalplan nr. 53, Skive, Gyldendal, til etablering af en sti ved A1, 7860 Spøttrup. Afslaget blev givet den 27. august 2019, hvorefter ansøgeren klagede til Planklagenævnet den 24. september 2019.
Det omhandlede areal ligger ved A1, 7860 Spøttrup, og er omfattet af lokalplan nr. 53, specifikt i delområde VI. Lokalplanens formål (§ 1) er at muliggøre opførelse af et kursus- og feriecenter i tilknytning til lystbådehavnen ved Gyldendal, samtidig med at arealer friholdes til offentlige rekreative grønne områder og havnefunktioner. Lokalplanens § 3.5 fastsætter, at område V og VI kun må anvendes til boligformål.
Kommunen modtog den 11. juni 2018 en ansøgning om etablering af en gangsti fra A1 til cafeen V1. Stien skulle forbedre adgangen for gående, herunder kørestolsbrugere og folk med barnevogne, til stranden og naturområdet. Den ansøgte sti skulle placeres, hvor der allerede var en privat fællesvej. Kystdirektoratet havde den 8. august 2018 allerede givet dispensation til stien inden for strandbeskyttelseslinjen.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Ekspertgruppen for national arkitekturpolitik udskriver to åbne konkurrencer for at skabe bæredygtige fremtidsbilleder for vores boliger og byrum.
Skive Kommune gav afslag på dispensationen med henvisning til, at etableringen af stien var i strid med lokalplanens § 3.5, som fastsætter, at området skal anvendes til boligformål. Kommunen vurderede, at stien var i strid med lokalplanens principper og formål, især hensynet til naboerne, som ifølge kommunen ikke i tilstrækkelig grad blev tilgodeset. Afgørelsen blev truffet med hjemmel i Planloven § 19, stk. 1.
Klageren anførte, at kommunen ikke havde hjemmel til at give afslag på dispensation, da lokalplanområdet havde ændret karakter fra et feriecenter til et naturområde med stier, legeplads, sø og boligområde, hvilket betød, at lokalplanen ikke længere eksisterede efter sit oprindelige indhold. Klageren accepterede kommunens nye linjeføring af stien, som nu placeres sydvest for naboejendommen og den private fællesvej. Klageren bestred også kommunens skønsmæssige vurdering af, at nabohensyn ikke blev tilgodeset, idet afstanden til naboerne var uændret, og der allerede fandtes andre stier tæt på naboer i området.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Køge Kommunes afgørelse om at give dispensation fra lokalplan nr. 3-...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Hjørring Kommunes afslag på tilladelse til at indrette en bolig på e...
Læs mereLovforslag om fremme af vedvarende energi i planlægningen og effektivisering af klagenævn
