Ophævelse af påbud for vaskeplads grundet manglende fastsættelse af udlederkrav og uklare vilkår

Sagen omhandler et påbud fra Næstved Kommune om forbedringer af en vaskeplads for landbrugsmaskiner, der udleder spildevand til en dam med videre forbindelse til Suså. Vaskepladsen, etableret i 1986, blev i 2019 påbudt opgraderet for at leve op til gældende miljøstandarder.

Kommunens påbud

Næstved Kommune meddelte den 7. november 2019 et påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30 med krav om forbedringer af vaskepladsens afløbsforhold. Påbuddet indebar etablering af et nyt sandfang og en olieudskiller med koalescensfilter. Der blev fastsat vilkår, som blandt andet forbød vask af motorer samt sprøjte- og gødningsudstyr. Desuden blev der stillet krav om, at der kun måtte anvendes vaskemidler med "ingen eller ringe påvirkning af olie og benzinudskillerens funktion og ringe påvirkning af det ydre miljø".

Klagen

Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen med krav om skærpede vilkår. Klager anførte, at:

• Der burde indføres et forbud mod brug af sæbemidler, eller alternativt stilles krav om brug af "hurtigtspaltende" sæber, da almindelig sæbe kan ophæve funktionen af en olieudskiller.
• Højtryksrensning med varmt vand kunne være et effektivt alternativ til sæbe.
• Der burde være et totalt forbud mod koldaffedtningsmidler. Klager understregede desuden vigtigheden af at beskytte Suså, som er en del af et Natura 2000-område og levested for flere beskyttede arter, herunder tykskallet malermusling.

Naturforhold og vandplaner

Udledningen sker til Suså, som er en del af Natura 2000-område N163. Vandløbet er i vandområdeplanerne vurderet til at have moderat til ringe økologisk tilstand og er i risiko for ikke at opfylde miljømålet om god økologisk tilstand. Dette skærper kravene til enhver udledning til vandløbet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Næstved Kommunes afgørelse af 7. november 2019 og hjemviser sagen til fornyet behandling. Nævnet fandt afgørende retlige mangler i kommunens påbud.

Manglende fastsættelse af udlederkrav

Den primære mangel var, at kommunen ikke havde fastsat konkrete vilkår for udledningen, som det kræves i bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder § 6. Afgørelsen specificerede ikke, hvilke forurenende stoffer der kunne forventes udledt, eller i hvilke koncentrationer og mængder. Uden disse oplysninger var det ikke muligt at vurdere, om udledningen ville forhindre opfyldelsen af miljømålene for Suså. Kommunen pålægges i den fornyede behandling at vurdere behovet for at fastsætte udlederkrav og vilkår for egenkontrol.