Ophævelse og hjemvisning af afgørelse om dispensation til råstofindvinding i beskyttet overdrev pga. mangelfuld undersøgelse af bilag IV-arter

Under sagens behandling anmodede Miljø- og Fødevareklagenævnets sekretariat om supplerende sagsakter og en redegørelse fra Morsø Kommune vedrørende molerforekomster og grundlaget for kommunens vurdering af molermængden i det beskyttede overdrev. Kommunen forklarede, at den havde lagt ansøgers estimat på 300.000 m3 moler til grund, frem for råstofplanernes 40.000 m3, og at der var behov for at indvinde fra forskellige grave for at sikre tilstrækkelig kvalitet. Kommunen vurderede, at ansøger på ansøgningstidspunktet ikke havde tilstrækkelige alternative ressourcer til rådighed.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 4, jf. Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2, jf. Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 1, jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 10, jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 2, nr. 1.

Nævnet lagde til grund, at arealet opfylder kriterierne for at være et beskyttet overdrev. Det blev vurderet, at overdrevet aktuelt har en moderat naturtilstand, men med potentiale for at udvikle en høj naturtilstand. Nævnet fandt, at det med de tilknyttede vilkår for dispensation var sandsynligt, at der inden for 20-30 år ville kunne etableres et overdrev med nogenlunde samme naturtilstand.

Vurdering af særlige omstændigheder

Et flertal i nævnet fandt, at der efter en foreløbig vurdering kunne være tale om særlige omstændigheder, der kunne begrunde en dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 3. Dette blev betinget af, at en fornyet undersøgelse af projektets indvirkning på bilag IV-arter ikke ændrede herpå. Flertallet vægtede, at landskabet i forvejen var præget af råstofindvinding, at overdrevet var relativt ungt med moderat naturtilstand, og at der var mulighed for at skabe et sammenhængende landskab med naturværdier gennem erstatningsnatur og retablering. Et mindretal fandt dog ikke, at der forelå tilstrækkelige særlige omstændigheder, idet molerindvinding generelt har begrænset samfundsmæssig betydning, og der fandtes alternative graveområder.

Vurdering af bilag IV-arter

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at Morsø Kommune i tilstrækkelig grad havde sikret, at digesvalen ikke forstyrres i yngleperioden, jf. Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt § 6, stk. 5. Dette skyldtes vilkåret om, at gravearbejdet ikke måtte påbegyndes i perioden 1. april – 31. august.

Vedrørende bilag IV-arten markfirben fandt nævnet, at det ikke kunne udelukkes, at overdrevet var et egnet yngle- eller rasteområde for arten, da lokaliteten opfyldte kriterierne for levested. Nævnet konstaterede, at kommunen kun havde foretaget én besigtigelse i maj 2019, og at det ikke fremgik, hvordan denne var foretaget. Derfor fandt nævnet, at Morsø Kommune ikke i tilstrækkelig grad havde foretaget undersøgelser, der kunne udelukke, at overdrevet udgjorde et levested for markfirben, jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 10.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Morsø Kommunes afgørelse af 26. september 2019 om dispensation til erhvervsmæssig indvinding af råstoffer i et beskyttet overdrev og hjemviser sagen til fornyet behandling. Kommunen skal foretage en fornyet undersøgelse af det ansøgte projekts indvirkning på bilag IV-arter, herunder nye besigtigelser af lokaliteten i overensstemmelse med anbefalingerne i forvaltningsplanen for markfirben. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.

Hedensted Kommune varslede den 2. august 2018 et påbud om retablering af moseområdet, da den nye grøft var i strid med Naturbeskyttelseslovens § 3. Efter en fornyet besigtigelse den 11. september 2018 og en vurdering fra en entreprenør, der fandt det upraktisk at retablere grøften uden tilførsel af materiale udefra, trak kommunen varslet tilbage. Den 1. oktober 2018 meddelte kommunen en lovliggørende dispensation med vilkår om, at fremtidig oprensning ikke måtte medføre dræning eller andre tilstandsændringer af de omkringliggende naturarealer. Kommunen vurderede, at et uændret dræningsniveau ville sikre, at den beskyttede natur, herunder rigkær i Natura 2000-området, ikke blev negativt påvirket, og at den nye grøft udgjorde erstatningsnatur.

Klagen fra Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 29. oktober 2018 med krav om, at dispensationen skulle ændres til et afslag eller hjemvises. Klager anførte blandt andet, at:

• Indgrebet var foretaget i § 3-beskyttet mose, habitatnatur og Natura 2000-område.
• Der var tale om skærpende omstændigheder, da indgrebet var i habitatnatur og et område med okkerrisiko.
• Der var gravet en helt ny grøft, ikke blot oprenset en eksisterende.
• Hedensted Kommunes afgørelse manglede plantedata.
• Det var ikke sandsynliggjort, at fysisk reetablering med kompenserende vilkår ikke ville give en bedre natur.
• Erstatningsbiotoper alene bør anvendes, hvis fysisk retablering ikke er mulig.

Hedensted Kommunes bemærkninger til klagen

Hedensted Kommune fastholdt, at den gravede grøft ikke gik gennem habitatnatur. Kommunen oplyste, at vegetationen langs den nye grøft var karakteristisk for et moseområde, og at vandstanden var upåvirket. Kommunen gentog, at retablering med stor sandsynlighed ville kræve tilførsel af jord udefra, hvilket ville skade arealet yderligere.