Afslag på ophævelse af fjernvarmetilmelding trods færre boligtilslutninger end oprindeligt forudsat

Ankenævnet bemærkede dog, at selskabet med fordel kunne have kommunikeret tydeligere om, hvordan erhvervstilslutninger kunne kompensere for manglende boligtilslutninger, men dette ændrede ikke på sagens juridiske udfald.

Varmeforsyningens betingelser for direkte tilslutning

Varmeforsyningen oplyste i juni 2006, at direkte kundeforhold kunne etableres under visse forudsætninger:

• Nettet skal bringes i samme standard og dimensionering som det kollektive net.
• Andelsboligforeningens fælles varmeveksler skal udskiftes med individuelle varmevekslere hos de enkelte forbrugere.
• Varmemålere hos de enkelte forbrugere skal være af samme fabrikat og type som Varmeforsyningens.
• Varmeforsyningen skal kunne afbrydes hos den enkelte forbruger, uden at det påvirker de øvrige forbrugere.
• Varmeforsyningen overtager ejerskabet til det interne net og målerne hos de enkelte forbrugere.

Klager mente, at Varmeforsyningen burde have tilbudt direkte tilslutning fra starten i 2002 og derfor var ansvarlig for varmespildet i det interne net. Energitilsynet fandt, at de opstillede vilkår for direkte tilslutning ikke var urimelige i henhold til Varmeforsyningsloven § 21, stk. 4. Dog fandt Energitilsynet, at Varmeforsyningen havde handlet diskriminerende ved ikke at informere bygherren om muligheden for direkte kundeforhold i 2002, da de tidligere havde tilladt dette for andre boliger, også før lovændringen i 1997, som indsatte Varmeforsyningsloven § 20, stk. 6.

Klagerens indvendinger og Varmeforsyningens svar

Klager accepterede vilkårene for overtagelse af det interne net, men efterlyste Energitilsynets vurdering af, om det var rimeligt, at bygherren skulle gøres ansvarlig, og om klager skulle afregne for spild i både interne og eksterne ledninger. Klager fastholdt, at ansvaret for etablering af direkte kundeforhold entydigt lå hos Varmeforsyningen, som ifølge Varmeforsyningsloven § 20, stk. 6 skulle tilbyde dette, medmindre andet var ansøgt. Klager bestred også Energitilsynets afgørelse om tab og erstatningsansvar, idet de mente, at Energitilsynet burde forholde sig til den dobbelte betaling for spild.

Varmeforsyningen fastholdt, at det var bygherrens beslutning, om der skulle etableres direkte kundeforhold, og at de ikke var forpligtet til at informere bygherren om denne mulighed. De afviste at have diskrimineret klager og påpegede, at de ikke var ansvarlige for kvaliteten af det interne net eller varmetabet heri, da dette var bygherrens ansvar. Varmeforsyningen var dog indstillet på at etablere direkte kundeforhold, hvis det interne net blev opgraderet til samme standard som det kollektive net.