Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Relaterede love
Sagen omhandler en kokkeelev, A, der via sin faglige organisation, 3F Privat Service, Hotel og Restaurant, har indbragt en sag for Tvistighedsnævnet mod sin tidligere arbejdsgiver, B. A påstod, at B skulle betale 52.820,72 kr. til ham, bestående af et lønkrav på 42.820,72 kr. og en godtgørelse på 10.000 kr. for et mangelfuldt ansættelsesbevis. Lønkravet dækkede en række poster, herunder grundløn, helligdagstillæg, over-/merarbejde, forskudt tid, mistede fridøgn, feriepenge, skoleudgifter, manglende pension og diverse poster, herunder manglende ferie og pension heraf.
Den 5. april 2018 indgik A og B en aftale om ansættelse som kokkeelev. Denne aftale, der gjaldt fra den 17. april til den 6. maj 2018, blev ikke indgået på Undervisningsministeriets blanket og indeholdt bestemmelser, der ikke var i overensstemmelse med erhvervsuddannelsesloven og den kollektive overenskomst. Det fremgik desuden, at ansættelsesforholdet ikke var omfattet af en overenskomst.
Den 7. maj 2018 blev en ny uddannelsesaftale indgået ved brug af Undervisningsministeriets blanket. Denne aftale, der gjaldt fra den 7. maj 2018 til den 2. marts 2021, angav den kollektive overenskomst som ”Horesta” og fastsatte lønnen til den gældende mindstebetaling for elever i henhold til kollektiv overenskomst. Arbejdstiden var angivet til 37 timer pr. uge.
I efteråret 2018 opstod der problemer med aflønningen, hvilket fik A til at kontakte 3F. Den 8. oktober 2018 sendte 3F et krav om efterbetaling til B, som dog ikke reagerede på henvendelsen. Uddannelsesaftalen blev efter gensidig aftale ophævet med virkning fra den 31. marts 2019. Et forligsmøde i Det faglige udvalg for Gastronomuddannelsen den 19. august 2019 blev afholdt uden B's deltagelse, hvorefter sagen blev indbragt for Tvistighedsnævnet.
Sagen blev behandlet på skriftligt grundlag, da B ikke udtalte sig i anledning af sagen. Retsgrundlaget for lønkravet var Erhvervsuddannelsesloven § 55, stk. 2, som fastslår, at elevlønnen mindst skal udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet. A anførte, at hans ansættelse var omfattet af elevoverenskomsten mellem HORESTA-A og 3F PSHR, at virksomheden ikke havde aflønnet efter overenskomsten, og at han derfor havde krav på efterbetaling af løn og pension. Desuden påstod A, at den udleverede ansættelseskontrakt var i direkte modstrid med gældende overenskomst og erhvervsuddannelsesloven, hvilket havde medført tvist og berettigede en godtgørelse for brud på ansættelsesbevisloven.
Tvistighedsnævnet tog A's krav delvist til følge.
Nævnet fandt, at A's krav vedrørende løn på 42.820,72 kr. skulle tages til følge. Dette skyldtes, at B ikke havde udtalt sig i sagen, og at det fremlagte krav var opgjort i overensstemmelse med den kollektive overenskomst inden for uddannelsesområdet, jf. Erhvervsuddannelsesloven § 55, stk. 2. Særligt vedrørende pensionskravet bemærkede nævnet, at A, der forud for sin ansættelse var omfattet af en arbejdsmarkedspension, havde krav på pension fra ansættelsens start, jf. Erhvervsuddannelsesloven § 55, stk. 2 og Elevoverenskomsten for hotel-, restaurant- og turisterhvervet § 28. Pensionskravet var beregnet korrekt med 12 % i overensstemmelse med Højesterets praksis. Kravet på 42.820,72 kr. forrentes med procesrente fra den 8. oktober 2018 for den del, der var forfalden på dette tidspunkt, og fra de enkelte ydelsers forfaldstidspunkt for den resterende del.
Den oprindelige uddannelsesaftale af 5. april 2018 var behæftet med væsentlige mangler, herunder en fejlagtig angivelse af, at den ikke var omfattet af en overenskomst. Denne aftale blev dog erstattet af en ny uddannelsesaftale den 7. maj 2018, som var indgået på Undervisningsministeriets blanket. Den nye aftale indeholdt en mangelfuld henvisning til den kollektive overenskomst, idet kun ”Horesta” var angivet, og ikke overenskomstens fulde navn.
Et flertal af nævnets medlemmer (3 voterende) fandt, at der alene forelå en formel mangel ved uddannelsesaftalen af 7. maj 2018, som ikke havde givet anledning til tvivl om den gældende overenskomst eller til selve tvisten. De fastsatte derfor godtgørelsen til 1.000 kr.
Et mindretal af nævnets medlemmer (2 voterende) fandt derimod, at en mangelfuld henvisning til den relevante overenskomst, som regulerer hovedparten af elevens løn- og ansættelsesvilkår, altid er en alvorlig mangel, og at godtgørelsen derfor burde fastsættes til ikke under 5.000 kr.
Efter stemmeflertallet blev godtgørelsen for mangelfuldt ansættelsesbevis fastsat til 1.000 kr. Dette krav forrentes med procesrente fra den 3. december 2019, da det først blev rejst ved indgivelsen af klagen til Tvistighedsnævnet.
B skal inden 14 dage betale i alt 43.820,72 kr. til A. Heraf forrentes 1.000 kr. med procesrente fra den 3. december 2019. Den resterende del af kravet forrentes med procesrente fra den 8. oktober 2018 for de ydelser, der var forfaldne på dette tidspunkt, og fra de enkelte ydelsers forfaldstidspunkt for den øvrige del. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part. Kendelsen kan indbringes for domstolene inden 8 uger.
Regeringen præsenterer en ny overenskomstbaseret erhvervsordning, som skal sikre dansk erhvervsliv nemmere adgang til udenlandsk arbejdskraft fra udvalgte lande på danske løn- og arbejdsvilkår. Derudover præsenterer regeringen nye initiativer mod social dumping, herunder krav om ID-kort på større bygge- og anlægsprojekter.

Sagen omhandler en tvist mellem klager, A, repræsenteret af 3F Byggegruppen, og indklagede, B, vedrørende godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis, ophævelse af uddannelsesaftale og efterbetaling af løn. A indbragte sagen for Tvistighedsnævnet med et samlet krav på 138.092,66 kr., fordelt på 10.000 kr. for mangelfuldt ansættelsesbevis, 40.000 kr. for misligholdelse af uddannelsesaftalen og 88.092,66 kr. for skyldig løn og feriepenge. Indklagede, B, har ikke udtalt sig i sagen, hverken skriftligt eller ved fremmøde. Tvistighedsnævnet har behandlet sagen på skriftligt grundlag, da B var tilstrækkeligt orienteret. Virksomheden er ikke omfattet af Bygningsoverenskomsten.
Den 1. april 2019 indgik A og B en restaftale om uddannelse som tømrer, gældende fra den 20. april 2019 til den 25. september 2020. Aftalen angav en timesats på 100 kr., hvilket var højere end mindstebetalingen for elever, men rubrikken for den kollektive overenskomst var ikke udfyldt. A ophævede ensidigt uddannelsesaftalen den 18. maj 2020 med virkning fra den 9. februar 2020, med henvisning til manglende styr på løn og indberetning til SKAT.
En ny statusredegørelse for erhvervsuddannelserne viser fortsat høj trivsel blandt eleverne og stor tilfredshed hos virksomhederne med deres lærlinge.
Nævnet modtager i øjeblikket flere henvendelser fra forbrugere, der oplever ikke at få udbetalt deres tilgodehavende i forbindelse med slutafregninger fra deres elselskab.
Et forligsmøde i det lokale uddannelsesudvalg den 2. april 2020, hvor B ikke mødte op, bekræftede tvisten om manglende lønsedler, ukorrekt lønudbetaling og manglende indbetaling til SKAT. Sagen blev herefter overgivet til Det faglige udvalg for Træfagenes Byggeuddannelse, som den 23. april 2020 erklærede, at forlig ikke kunne opnås, hvorefter sagen blev indbragt for Tvistighedsnævnet.
Som dokumentation er fremlagt A's bankkontoudskrift, der viser modtagne lønbeløb på i alt 99.351 kr. fra B i perioden maj 2019 til januar 2020, samt yderligere 26.263,65 kr. Derudover er der fremlagt udskrifter fra Feriepengeinfo, som viser, at der ikke er udbetalt feriepenge fra B for de relevante ferieperioder. A's skattemappe for 2019 og 2020 viser ingen indberettet løn fra B, og der er ikke udstedt lønsedler.
Sagen er behandlet med udgangspunkt i Erhvervsuddannelsesloven § 55, der fastsætter krav til løn i uddannelsesaftaler, herunder at lønnen mindst skal udgøre den kollektivt overenskomstmæssige løn. Desuden er Erhvervsuddannelsesloven § 61 relevant, da den omhandler muligheden for at hæve en uddannelsesaftale ved væsentlig misligholdelse af forpligtelser eller bristede forudsætninger.

Sagen omhandler en tvist mellem en tjenerelev, A, og rederiet B, vedrørende den gældende overenskomst for elevens ansætt...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist mellem A, en elev uddannet som landmand, og hendes arbejdsgiver, B, vedrørende manglende løn og...
Læs mere