Kendelse om uberettiget ophævelse af uddannelsesaftale og mangelfuldt ansættelsesbevis

Tvistighedsnævnet behandlede en klage fra Simona Kiirsten Simonsen (herefter A) mod Anja Vibe Visby Bunch (herefter B) vedrørende ophævelse af en uddannelsesaftale og mangelfuldt ansættelsesbevis. A var i gang med en uddannelse som dyrepasser/hestemanager hos B med en uddannelsesperiode fra den 31. juli 2021 til den 6. december 2024.

Sagens baggrund og forløb

Sagen opstod på baggrund af et dårligt arbejdsmiljø hos B, hvor A og en anden elev, N2, oplevede en ubehagelig tone og råben fra en af B's ansatte, N3. A fandt et håndskrevet notat, der indikerede en forestående opsigelse af både A og N2. Efter en ferie blev A af N3 bedt om at arbejde hos N4, en anden virksomhed, angiveligt på grund af B's økonomiske vanskeligheder. A forklarede, at dette var en udlånsordning arrangeret af B og N3, og at hun ikke selv havde søgt ansættelse hos N4. Efter knap 14 dage hos N4 fik A besked fra skolen om, at hendes uddannelsesaftale med B var ophævet. B havde ensidigt underskrevet en ophævelsesblanket, hvor det fejlagtigt var anført, at ophævelsen var gensidig, og at A var startet på en anden arbejdsplads.

Klagerens påstande

A, repræsenteret af 3F-Den Grønne Gruppe, indbragte sagen for Tvistighedsnævnet med krav om:

• Godtgørelse for mistet uddannelsesgode efter erhvervsuddannelsesloven: 40.000,00 kr.
• Godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis: 10.000,00 kr.
• Løn mv.: Oprindeligt 21.627,11 kr., men senere reduceret til 7.000 kr. efter enighed under mødet.

Indklagedes forsvar

B påstod frifindelse og anførte, at A selv havde valgt at afbryde sin uddannelsesaftale og indgå en ny aftale med N4 på grund af et dårligt arbejdsmiljø. B bestred, at A var udlånt, og fremhævede, at A modtog løn og instruktioner fra N4. B mente, at virksomheden var berettiget til at anse aftalen for ophørt, da A udeblev fra sit arbejde hos B. B anførte desuden, at en eventuel godtgørelse skulle nedsættes, da A ikke var blevet forsinket i sin uddannelse. Vedrørende ansættelsesbeviset mente B, at det ikke var mangelfuldt, da det henviste til relevante overenskomstparter, og at lokaloverenskomsten var fulgt ved aflønningen.

Retsgrundlag

Sagen blev vurderet i henhold til Erhvervsuddannelsesloven § 61, som omhandler væsentlig misligholdelse eller bristende forudsætninger som grundlag for ophævelse af en uddannelsesaftale.

Tvistighedsnævnet fastslog, at ophævelsen af uddannelsesaftalen var ensidigt foretaget af virksomheden B, da A ikke havde underskrevet ophævelsesblanketten. Virksomheden havde derfor bevisbyrden for, at betingelserne for ophævelse var opfyldt.

Vurdering af ophævelsen

Nævnet fandt, at virksomheden ikke havde ført bevis for, at A indgik en aftale om ansættelse hos N4. Tværtimod pegede det håndskrevne notat, mailen af 17. august 2022 med den delvist udfyldte ophævelsesblanket, og den anførte ophævelsesdato (7. august 2022) på, at virksomheden selv ønskede at afbryde uddannelsesaftalen forud for A's arbejde hos N4. Tvistighedsnævnet lagde til grund, at ophævelsen skyldtes virksomhedens økonomiske vanskeligheder, hvilket efter fast praksis ikke berettiger en ophævelse efter Erhvervsuddannelsesloven § 61, stk. 2.

Godtgørelse for uberettiget ophævelse

Som følge heraf vurderede Tvistighedsnævnet, at virksomheden uberettiget havde ophævet uddannelsesaftalen. A blev tilkendt en godtgørelse for mistet uddannelsesgode på 40.000 kr. i overensstemmelse med fast praksis, og nævnet fandt ikke grundlag for at nedsætte godtgørelsen, selvom A ikke var blevet forsinket i sin uddannelse.

Godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis

Uddannelsesaftalen, der fungerer som elevens ansættelsesbevis, blev fundet mangelfuld. Den angav ikke specifikt, hvilken af flere kollektive overenskomster mellem GLS-A og 3F der fandt anvendelse, og den nævnte heller ikke lokaloverenskomsten, selvom den var fulgt ved aflønningen. A blev derfor tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr. for det mangelfulde ansættelsesbevis. Nævnet lagde vægt på, at manglen ved overenskomstgrundlaget var væsentlig, men at den ikke havde haft afgørende betydning for tvisten.

Lønkrav og samlet afgørelse

Da parterne var enige om, at A's lønkrav udgjorde 7.000 kr., tilkendte Tvistighedsnævnet A et samlet beløb på 52.000 kr. (40.000 kr. + 5.000 kr. + 7.000 kr.) med procesrente fra afgørelsens dato. Ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger til den anden part.

Klageadgang

Sagen kan indbringes for domstolene inden 8 uger efter afgørelsen, jf. Erhvervsuddannelsesloven § 64, stk. 4.