Stadfæstelse af afslag på dispensation til indretning af portnerboliger i erhvervsområde

Horsens Kommune afslog den 24. september 2019 en ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 12-2007, Erhvervsområde vest for Gedved, til indretning af portnerboliger for tre virksomheder på ejendommen [adresse1]. Afgørelsen blev truffet med hjemmel i lokalplanens § 3.03. Ejeren af ejendommen klagede efterfølgende til Planklagenævnet over kommunens afslag. Klagen blev modtaget af Planklagenævnet den 3. december 2019. Klageren anførte primært uenighed i kommunens vurdering, manglende kontakt for uddybende oplysninger samt at afgørelsen var i strid med lighedsgrundsætningen. Ejendommen er beliggende i delområde 2, som ifølge lokalplanens § 3.03 kan anvendes til erhvervsformål, lettere industri, lager og værkstedsvirksomhed, service- og forretningsvirksomhed. Bestemmelsen åbner også for, at der kan tillades boliger (bestyrer- og portnerboliger) i tilknytning til den enkelte virksomhed. Ansøgningen om portnerboliger var begrundet i et ønske om at kunne betjene private kunder og udlevere grej fra lageret uden for normal arbejdstid samt at kunne være til stede på adressen i tilfælde af tyveri. Kommunen vurderede, at det ikke var nødvendigt for virksomhedens forsvarlige drift at have en portner til stede for kundebetjening og udlevering af grej uden for normal arbejdstid. Kommunen henviste til Miljøstyrelsens vejledning om boliger i industriområder, som angiver, at tilladelse kun bør gives, hvis det kan dokumenteres, at virksomhedens forsvarlige drift kræver en person i umiddelbar nærhed uden for normal arbejdstid af sikkerhedsmæssige årsager eller for modtagelse af varer. Kommunen mente, at tyveri kunne håndteres med alarmsystemer eller vagtfirmaer, og at portnerfunktionen kunne varetages af en medarbejder, der ikke nødvendigvis boede på stedet. Klageren fastholdt, at det ikke var rentabelt at have en medarbejder stående standby, og at en alarm alene ikke var tilstrækkelig. Klageren henviste til lighedsgrundsætningen og anførte, at der på omkringliggende ejendomme, [adresse2] og [adresse3], var givet tilladelse til beboelse. Kommunen svarede, at [adresse3] var reguleret af en anden lokalplan, og at begge ejendomme var opført og indrettet med boliger, før de respektive lokalplaner blev vedtaget, og at anvendelserne derfor lovligt kunne videreføres. Klageren anførte også, at kommunen ikke havde kontaktet dem for uddybende oplysninger om lejers aktiviteter, hvilket gjorde det svært for kommunen at vurdere aktiviteterne. Kommunen gjorde gældende, at portnerfunktionen kunne varetages af en medarbejder, der ikke nødvendigvis bor på virksomheden, og at tyveri kunne håndteres med alarmsystemer og/eller vagtfirmaer.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Horsens Kommunes afslag på dispensation. Dette betyder, at kommunens afgørelse står ved magt. Nævnet fastslog, at det kun kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter overholdelse af almindelige forvaltningsretlige principper som lighedsgrundsætningen og officialprincippet. Nævnet kan derimod ikke prøve kommunens skønsmæssige afgørelse om, hvorvidt en dispensation er rimelig eller hensigtsmæssig. Det betyder, at nævnet ikke kunne tage stilling til klagerens anbringender om, hvorvidt lejers virksomhed ville gå i stå, om det var rentabelt at have en medarbejder på standby, eller om en alarm var tilstrækkelig.