Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Planklagenævnet traf den 20. september 2019 en afgørelse vedrørende Horsens Kommunes forbud mod anvendelse af en ejendom på [adresse1] som vægtløfterklub. Ejendommen er ifølge kommuneplan 2017 beliggende i et boligområde, der primært er udlagt til boligformål, med mulighed for nærrekreative arealer og kollektive anlæg.
Horsens Kommune nedlagde den 28. august 2019 et forbud mod anvendelsen som vægtløfterklub med hjemmel i Planloven § 12, stk. 3. Kommunen mente, at vægtløfterklubben var i strid med kommuneplanens rammedel, da den ikke faldt inden for de fastlagte anvendelsesformål.
Planklagenævnet ophævede kommunens forbud i sin afgørelse af 20. september 2019. Nævnet fandt, at selvom anvendelsen var i strid med kommuneplanen, var den "lovligt etableret" i henhold til planloven, da området ikke var omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt, og anvendelsen derfor ikke krævede tilladelse eller dispensation efter planloven. Nævnet understregede, at afgørelsen ikke tog stilling til, om anvendelsen kunne forbydes efter anden lovgivning, herunder byggelovgivningen.
Horsens Kommune anmodede den 18. november 2019 om genoptagelse af sagen. Kommunen argumenterede for, at anvendelsen som vægtløfterklub ikke var lovlig, da den krævede byggetilladelse i henhold til Byggeloven § 2, stk. 1, litra c, som ikke var indhentet. Kommunen anførte, at begrebet "lovligt etableret" traditionelt har omfattet krav om tilladelser efter både planloven og byggeloven.
Kommunen fremførte flere argumenter for genoptagelse eller omgørelse:
Planklagenævnet afslog anmodningen om genoptagelse af sagen og fandt heller ikke grundlag for at omgøre sin afgørelse af 20. september 2019.
Planklagenævnet vurderede, at der ikke forelå nye retlige oplysninger, der kunne begrunde en genoptagelse. De af kommunen henviste domme og afgørelser var allerede tilgængelige på tidspunktet for nævnets oprindelige afgørelse. Nævnet fastslog, at en uenighed om nævnets fortolkning af loven eller praksis ikke udgør en væsentlig sagsbehandlingsfejl, der berettiger genoptagelse.
Nævnet afviste også kommunens argument om manglende partshøring. Nævnet bemærkede, at førsteinstansen (kommunen) ikke er part i klagesagen og derfor ikke skal partshøres, og at partshøringsreglerne generelt omfatter oplysninger, ikke det påtænkte resultat af afgørelsen.
Planklagenævnet tog stilling til, om anmodningen gav anledning til at omgøre den oprindelige afgørelse på grund af en eventuel væsentlig retlig mangel.
Nævnet anerkendte, at der er en vis kobling mellem byggelovgivningen og planloven, idet en byggetilladelse forudsætter overensstemmelse med planloven. Nævnet understregede dog, at det ikke nødvendigvis kan sluttes modsætningsvis, at manglende byggetilladelse automatisk betyder strid med planloven.
Nævnet fastholdt sin snævre fortolkning af Planloven § 12, stk. 3 som en undtagelsesregel. Nævnet lagde vægt på:
Nævnet anerkendte, at denne fortolkning kan gøre det sværere for kommunerne at opdage og forhindre visse forhold, og at det potentielt kan føre til forskelsbehandling mellem lovlydige og mindre lovlydige borgere. Nævnet fandt dog ikke, at dette skulle føre til en udvidende fortolkning af Planloven § 12, stk. 3.
Planklagenævnet fandt på baggrund af ovenstående ikke grundlag for at omgøre sin afgørelse af 20. september 2019. Nævnet understregede, at denne afgørelse udelukkende vedrører Planloven § 12, stk. 3 og ikke nødvendigvis har samme betydning for andre bestemmelser i planloven, såsom Planloven § 14, Planloven § 17 eller Planloven § 18.
Planklagenævnet afviste at genoptage sagen og fandt ikke anledning til at omgøre sin oprindelige afgørelse. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Klagegebyret tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.
En arbejdsgruppe har kortlagt barrierer og muligheder for etablering af bofællesskaber og byggefællesskaber med forskellige ejerformer.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Aarhus Kommunes afslag på at genoptage en sag vedrørende anvendelsen af en ejendom på [adresse1]. Kommunen havde givet afslag på genoptagelse af sagen, der omhandlede anvendelsen af ejendommen til [virksomhed1] (salg af senge m.v.). Klager mente, at der var fremlagt nye oplysninger af væsentlig betydning.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen udgiver en ny eksempelsamling, der skal inspirere til, hvordan man kan planlægge for og arbejde med at gøre sin bymidte mere levende
Ny vejledning beskriver, hvordan kommuner skal vurdere og håndtere støjgener fra idrætsanlæg i forbindelse med klagesager og planlægning.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Ringsted Kommunes afgørelse om at forbyde etablering og anvendelse a...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Tårnby Kommunes påbud om lovliggørelse af anvendelsen og bebyggelsen...
Læs mere