Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra en forening over Rebild Kommunes afgørelse af 10. oktober 2019. Kommunen havde afgjort, at et projekt om genindbygning af forurenet jord på en ejendom i Skørping ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. Samtidig var der meddelt en særskilt tilladelse til projektet efter Miljøbeskyttelsesloven § 19.
Ejendommen, der tidligere har huset en imprægnerings- og vognmandsvirksomhed, er kortlagt på vidensniveau 2 under Jordforureningsloven på grund af konstateret forurening med tungmetaller og oliekomponenter. Området er desuden beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD).
Projektet omfatter opførelse af boliger med tilhørende grønne fællesområder, lege- og parkeringspladser. I den forbindelse ønskes 2.000-3.000 m³ opgravet forurenet jord nyttiggjort til terrænhævning og tilbagefyldning i ledningsgrave og langs fundamenter. Terrænet hæves generelt 1 meter, hvoraf den nederste halve meter består af genindbygget jord, og den øverste halve meter af rene materialer. På ubefæstede arealer udlægges markeringsnet eller geotekstil for at adskille den forurenede jord fra den rene overjord.
Rebild Kommune vurderede, at projektet ikke ville medføre væsentlige indvirkninger på miljøet. Kommunen lagde vægt på, at:
Klageren, en forening, anførte, at jordarbejdet på den stærkt forurenede grund kunne påvirke miljøet væsentligt og være til skade for menneskers sundhed. Klageren mente desuden, at en screeningsafgørelse burde afvente Region Nordjyllands igangværende forureningsundersøgelse af grundvandet på ejendommen, da analyseresultaterne kunne vise en særlig risiko for grundvandet.
Region Nordjylland havde i efteråret 2019 gennemført en forureningsundersøgelse, der bekræftede, at ejendommen fortsat skulle være kortlagt på vidensniveau 2 på grund af kraftig forurening med tungmetaller og olieprodukter i den terrænnære jord. Undersøgelsen viste også, at indhold af olie, tungmetaller og fluorid i vandprøver overskred grundvands- og drikkevandskvalitetskriterierne, og at forureningen kunne udgøre en risiko for grundvandet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet gav ikke medhold i klagen over Rebild Kommunes afgørelse om, at projektet ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at projektet ikke ville medføre væsentlige indvirkninger på miljøet, og dermed ikke udløste krav om udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport.
Nævnet lagde vægt på, at en screening er en foreløbig vurdering af, hvorvidt en væsentlig påvirkning af miljøet er påregnelig. Kommunen havde foretaget en konkret vurdering af projektets indvirkning på miljøet og inddraget relevante kriterier fra Miljøvurderingsloven bilag 6. Nævnet fandt, at kommunen korrekt havde vurderet, at der ikke var risiko for menneskers sundhed, da de målte værdier for benzen holdt sig under Miljøstyrelsens grænser for afdampningskriteriet.
Nævnet bemærkede, at projektilpasninger, såsom pålægning af minimum 50 cm ren jord over forurenet jord på ikke-befæstede arealer, ville afværge risikoen ved kontakt med den forurenede jord. Dette opfyldte minimumskravet i Jordforureningsloven § 72b.
Endvidere var nævnet enig i kommunens vurdering af, at projektet, der indebar intern flytning af forurenet jord, ikke medførte en væsentligt øget risiko for grundvandsforurening i forhold til den eksisterende risiko. Dette var baseret på kommunens vurdering af, at forureningen af grundvandsmagasinerne ikke i sig selv ville medføre problemer med at overholde kvalitetskravene til drikkevand.
Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at det allerede på screeningstidspunktet var kendt, at der kunne være en risiko for grundvandsforurening, da ejendommen var kortlagt på vidensniveau 2. Nævnet fandt, at denne mulige risiko ikke øgedes væsentligt ved omfordeling af jord internt på ejendommen. Derfor var der ikke grund til, at Rebild Kommune skulle afvente gennemførelsen af Region Nordjyllands forureningsundersøgelse, da sagen allerede var tilstrækkeligt oplyst til at vurdere miljøpåvirkningen af projektet.
Som følge af afgørelsen blev det indbetalte klagegebyr ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.

En ny undersøgelse fra Miljøstyrelsen kortlægger kommunernes nuværende grænseværdier og foreslår grundlaget for fremtidige nationale standarder.



Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Miljøstyrelsens afgørelse fra 24. juli 2018. Afgørelsen fastslog, at et projekt om yderligere deponering af blandet affald på et deponi i Hvidovre ikke krævede en miljøvurdering (VVM) eller en § 25-tilladelse efter miljøvurderingsloven.
Projektet indebærer en forhøjelse af de eksisterende deponeringsenheder for blandet affald fra kote +5,2 m op til kote +11 m. Dette vil tilføje en kapacitet på op til 500.000 m³ affald og forlænge deponiets levetid med 15-20 år. Projektet omfatter ikke deponiceller med shredderaffald og ændrer ikke deponiets arealudbredelse. Det er oplyst, at projektet er nødvendigt, da deponeringskapaciteten i Københavnsområdet er ved at være opbrugt.
Sagkyndige erklæringer indhentet af den ene part efter sagens anlæg kunne ikke fremlægges som bevis, selv om erklæringerne var indhentet i anden sammenhæng
En ny rapport fra Miljøstyrelsen kortlægger mængden af PFAS-forurenet jord og undersøger mulighederne for national opbevaring og behandling.
Danmarks Naturfredningsforening klagede med følgende hovedargumenter:
Miljøstyrelsen afviste klagepunkterne og fastholdt sin afgørelse. Styrelsen fremhævede, at:

Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening (DNF) over Viborg Kommunes afgørelse af 1. december 2017. K...
Læs mere
Sagen omhandler en bygherres klage over Aarhus Kommunes afgørelse om, at en planlagt udskiftning af to eksisterende asfa...
Læs mere