Klage over afgørelse om ikke miljøvurderingspligt for projekt om genindbygning af forurenet jord

Miljø- og Fødevareklagenævnet gav ikke medhold i klagen over Rebild Kommunes afgørelse om, at projektet ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at projektet ikke ville medføre væsentlige indvirkninger på miljøet, og dermed ikke udløste krav om udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport.

Nævnets vurdering af miljøvurderingspligt

Nævnet lagde vægt på, at en screening er en foreløbig vurdering af, hvorvidt en væsentlig påvirkning af miljøet er påregnelig. Kommunen havde foretaget en konkret vurdering af projektets indvirkning på miljøet og inddraget relevante kriterier fra Miljøvurderingsloven bilag 6. Nævnet fandt, at kommunen korrekt havde vurderet, at der ikke var risiko for menneskers sundhed, da de målte værdier for benzen holdt sig under Miljøstyrelsens grænser for afdampningskriteriet.

Nævnet bemærkede, at projektilpasninger, såsom pålægning af minimum 50 cm ren jord over forurenet jord på ikke-befæstede arealer, ville afværge risikoen ved kontakt med den forurenede jord. Dette opfyldte minimumskravet i Jordforureningsloven § 72b.

Endvidere var nævnet enig i kommunens vurdering af, at projektet, der indebar intern flytning af forurenet jord, ikke medførte en væsentligt øget risiko for grundvandsforurening i forhold til den eksisterende risiko. Dette var baseret på kommunens vurdering af, at forureningen af grundvandsmagasinerne ikke i sig selv ville medføre problemer med at overholde kvalitetskravene til drikkevand.

Afventning af Regionens undersøgelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at det allerede på screeningstidspunktet var kendt, at der kunne være en risiko for grundvandsforurening, da ejendommen var kortlagt på vidensniveau 2. Nævnet fandt, at denne mulige risiko ikke øgedes væsentligt ved omfordeling af jord internt på ejendommen. Derfor var der ikke grund til, at Rebild Kommune skulle afvente gennemførelsen af Region Nordjyllands forureningsundersøgelse, da sagen allerede var tilstrækkeligt oplyst til at vurdere miljøpåvirkningen af projektet.

Gebyr

Som følge af afgørelsen blev det indbetalte klagegebyr ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.

Om fremlæggelse af sagkyndige erklæringer

Sagkyndige erklæringer indhentet af den ene part efter sagens anlæg kunne ikke fremlægges som bevis, selv om erklæringerne var indhentet i anden sammenhæng

Danmarks Naturfredningsforening klagede med følgende hovedargumenter:

• Der er dioxin og PCB i shredderaffald og andet farligt affald på anlægget, som burde destrueres, ikke deponeres.
• Miljøstyrelsens screening var mangelfuld, da den ikke vurderede konsekvenserne af dioxin, PCB og tungmetaller i spildevand og luft, samt risikoen for brand i shredderaffald.
• Projektet burde ses som en del af et større samlet projekt, der også omfatter forbrænding af affald på Vestforbrændingen og ARC, og som derfor skulle have været underlagt en samlet miljøvurdering.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Miljøstyrelsen afviste klagepunkterne og fastholdt sin afgørelse. Styrelsen fremhævede, at:

• Det ansøgte projekt udelukkende omhandler deponering af blandet, ikke-farligt affald, og ikke shredderaffald.
• Det eksisterende shredderaffald er overdækket med jord og udgør ikke en brandrisiko.
• Spildevandsmængden (perkolat) og dets forureningsniveau forventes ikke at ændre sig væsentligt. Ansvaret for spildevandstilladelsen ligger hos Hvidovre Kommune, som vil revidere den eksisterende tilladelse.
• Projektet på deponiet er uafhængigt af forbrændingsanlæggene Vestforbrændingen og ARC, da der er tale om forskellige bygherrer og separate projekter.